Forkynder betydning
En forkynder er en person, der meddeler, proklamerer eller forkynder et budskab – ofte af religiøs, moralsk eller ideologisk art – med henblik på at oplyse, overbevise eller vejlede andre.
Betydning
I moderne dansk bruges ordet forkynder primært på to måder:
- Religiøs betydning: En prædikant, missionær eller anden person, der fremfører et religiøst budskab for en menighed eller offentlighed.
- Overført betydning: Enhver, der ihærdigt og offentligt fremfører et bestemt synspunkt, fx en klima- eller menneskerettighedsaktivist.
Begge betydninger deler kernen at bringe et (vigtigt) budskab videre til andre.
Etymologi
Ordet stammer fra verbum forkynde + suffikset -er (angiver udøver).
| Led | Oprindelse | Betydning |
|---|---|---|
| for- | oldnordisk, germansk præfikssætning | foran, frem |
| -kynde | oldnordisk kynna | gøre kendt, kundgøre |
| -er | gammeldansk | den der udfører handlingen |
Direkte oversat betyder forkynde altså »at gøre kendt forud/fremad«, hvilket i dag svarer til »offentliggøre, proklamere«.
Historisk udvikling
I middelalderen blev betegnelsen brugt om præster og munke, der forkyndte evangeliet. Under reformationen (1500-tallet) fik begrebet yderligere vægt, da prædikenen på modersmålet blev central. I nyere tid (1800-tallet og frem) bredte ordet sig til lekmænd og frikirkelige talere, fx indremissionære forkyndere. I dag anvendes det også om ikke-religiøse talere, men bærer stadig anstrøg af »fromhed« eller »højtidelighed«.
Brug i sætninger og kontekster
Eksempler på ordets anvendelse:
- Den unge forkynder talte passioneret om næstekærlighed.
- Som klimaforkynder rejser hun verden rundt og advarer mod global opvarmning.
- Jehovas Vidner udsender tusinder af forkyndere på gadehjørner og dørbesøg.
- Radaren blev kaldt »stormforkynderen«, fordi den varslede uvejret i tide.
- Han opfatter sig ikke som professor, men som forkynder af videnskab.
Synonymer og antonymer
| Synonymer | Antonymer/Modsat rettede |
|---|---|
|
|
Relaterede termer og afgrænsninger
- Forkyndelse: Selve handlingen at proklamere budskabet.
- Prædiken: Formaliseret tale (typisk i kirke) – en prædikant er altid forkynder, men en forkynder er ikke altid prædikant.
- Profet: Forudsiger fremtiden – overlap med forkynder, men indeholder element af åbenbaring.
- Missionær: Udsendt til at udbrede en tro – betoner rejsen/missionen, mens forkynder betoner talen.
Grammatiske oplysninger
Køn: fælleskøn
Bøjning (ental/flertal):
| Bestemt | Ubestemt |
|---|---|
| forkynderen | en forkynder |
| forkynderne | forkyndere |
Afledte former: forkynde (vb.), forkyndelse (sb.), forkyndende (adj.).
Oversættelser
| Sprog | Ord |
|---|---|
| Engelsk | preacher, proclaimer |
| Tysk | Verkünder, Prediger |
| Fransk | prédicateur |
| Spansk | predicador |
| Norsk | forkynner |
| Svensk | förkunnare, predikant |
Kulturelle og moderne konnotationer
I nutidigt mediesprog bruges betegnelsen undertiden ironisk eller kritisk om personer, der fremfører et budskab med stor iver: »Endnu en selvhjælpsforkynder indtog TV-studiet.« Samtidig finder ordet neutral eller positiv anvendelse i kirkelige kredse, hvor forkynderen ses som budbringeren af evangeliet.
Opsummering
En forkynder er dybest set en budbringer – en person, der med talens kraft bringer et vigtigt budskab til offentligheden. Termen har rødder i det kristne sprog, men dækker i dag både religiøse og sekulære sammenhænge. Forståelsen af ordet kræver indblik i dets historiske, sproglige og kulturelle dimensioner, som tilsammen forklarede dets nuancerede betydning i moderne dansk.