Forlag betydning

Forlag er betegnelsen for en virksomhed eller institution, der udgiver og formidler værker som bøger, tidsskrifter, digitale publikationer eller musikværker, typisk ved at finansiere, redigere, producere, markedsføre og distribuere dem.

Betydning

Et forlag er en udgivende enhed, som bringer et værk fra idé eller manuskript til offentliggjort produkt. I bogverdenen omfatter forlagets arbejde blandt andet manuskriptvurdering, redaktion, korrektur, grafisk tilrettelæggelse, produktion (tryk/ebook), markedsføring og distribution. Forlag opererer i mange domæner:

  • Bogforlag: skønlitteratur, faglitteratur, børnebøger, undervisningsmaterialer m.m.

  • Akademiske/Universitetsforlag: fagfællebedømt videnskabelig udgivelse.

  • Tidsskriftsforlag: magasiner, journals, medlemsblade.

  • Musikforlag: forvalter og udgiver noder og ophavsrettigheder til musik (ikke det samme som et pladeselskab).

  • Digitale forlag: e-bøger, lydbøger, apps, open access m.v.

Forlaget adskiller sig fra et trykkeri (som fysisk producerer) og en distributør (som håndterer logistik). Forlag kan dog have tryk og distribution in-house.

Grammatik og bøjningsformer

  • Køn: neutrum.

  • Ental: et forlag - forlaget.

  • Flertal: forlag - forlagene.

  • Genitivform i sammensætninger: forlags- (fx forlagskontrakt, forlagsredaktør).

  • Stavelse/deling: for-lag.

Etymologi

Ordet stammer fra tysk Verlag, afledt af verlegen i betydningen “at lægge ud/forudbetale” og “at udgive”. Historisk hænger det sammen med, at forlæggeren lagde ud for omkostningerne ved produktion og distribution af værket. Via nedertysk påvirkning kom ordet ind i dansk i tidlig moderne tid og har siden været standardbetegnelsen for udgivervirksomhed.

Eksempler på brug

  • Bogen udkom på et større dansk forlag i 2022.

  • Hun sendte manuskriptet til tre forlag og fik kontrakt med det første.

  • Forlaget annoncerede en ny serie af nordiske krimier.

  • Forlaget arbejder med både e-bøger og trykte udgaver.

  • Forlagets redaktør foreslog en gennemskrivning af kapitel 3.

  • Han skiftede forlag efter udløbet af sin forlagsaftale.

  • Universitetsforlaget tilbyder open access for visse tidsskrifter.

  • Musikforlaget administrerer komponistens rettigheder globalt.

  • Forlaget afviste manuskriptet, men opfordrede til at indsende igen.

  • De driver et lille nicheforlag med fokus på lyrik.

  • Hun valgte selvudgivelse frem for at finde et forlag.

  • Forlaget har et imprint for børnebøger.

  • Forlagsbranchen oplever vækst i lydbogssegmentet.

Typiske kollokationer og sammensætninger

  • Kollokationer: hos/på forlaget, forlaget antager/afviser, forlagskontrakt/-aftale, forlagsredaktør, forlagschef, forlagskatalog, forlagsrettigheder, forlagets brand/imprint.

  • Sammensætninger: forlagsbranche, forlagsvirksomhed, forlagshus, forlagspolitik, forlagsøkonomi, universitetsforlag, musikforlag, lærebogsforlag, nicheforlag.

  • Typiske verber: udgive, lancere, genudgive, redigere, markedsføre, distribuere, optionere (rettigheder).

Relaterede roller og begreber

Term Forklaring
Forlægger Person (eller ledelse) der driver et forlag og træffer udgivelsesbeslutninger.
Forlagsredaktør Ansvarlig for manuskriptudvikling, redaktion og forfatterkontakt.
Imprint Undermærke/brand under et forlag, ofte med særligt profilområde.
Agent/litterær agent Repræsenterer forfattere og forhandler kontrakter med forlag.
Trykkeri Producerer den fysiske bog; er ikke et forlag.
Distributør Håndterer lager, logistik og udsendelse til boghandlere/læsere.
Pladeselskab Udgiver indspillet musik; adskilt fra musikforlag, som håndterer komponistrettigheder.
Open access Udgivelsesmodel (ofte akademisk) hvor indhold er frit tilgængeligt online.

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Forlagsvirksomhed - fremhæver den organisatoriske/kommercielle side.

  • Udgiver - kan bruges om virksomheden, men også om en person/funktion.

  • Forlagshus - især om større forlag.

  • Udgivelsesfirma/-forretning - mindre almindelige, men forståelige omskrivninger.

Bemærk: forlag (virksomheden) skal ikke forveksles med forlæg (forbillede, original eller oplæg).

Antonymer og kontrastbegreber

  • Selvudgiver/selvudgivelse - forfatteren udgiver uden et forlag.

  • Trykkeri - producerer, men udgiver ikke (funktionelt modstykke, ikke et strengt antonym).

  • Distributør - distribuerer, men beslutter normalt ikke udgivelser.

Historisk udvikling

  • Oprindelsen: Udgiverrollen opstod med bogtrykkerkunsten; forlæggeren finansierede og organiserede produktion og salg.

  • 1700-1800-tallet: Forlag etableres som selvstændige aktører uafhængigt af trykkerier; fremvækst af nationale forlag og forfatterkontrakter.

  • 1900-tallet: Professionalisering af redaktion, markedsføring og distributionsnet; fremkomst af paperbacks, bogklubber og bredere massemarked.

  • Digitalisering: E-bøger, lydbøger og print-on-demand ændrer forretningsmodeller; øget fokus på metadata, streaming og rettighedsforvaltning.

  • Nutid: Konsolidering i store forlagshuse side om side med mange små nicheforlag; internationale rettighedsaftaler og multimedielle udgivelser.

Brugsnoter og faldgruber

  • Præpositioner: Begge former bruges - “udkom på forlaget” og “udkom hos forlaget”.

  • Forveksling: Skeln mellem forlag (udgiver) og trykkeri (producent) samt forlag vs. forlæg (forbillede/grundlagstekst).

  • Musikbranchen: Musikforlag administrerer rettigheder til kompositioner; pladeselskab udgiver indspilninger.

Relaterede termer

  • Forlagsaftale/forlagskontrakt - juridisk aftale mellem forfatter/komponist og forlag.

  • Rettigheder - ophavsret, udnyttelsesret, territorier, formater, subsiderede rettigheder (film, oversættelse, lydbog m.m.).

  • ISBN/ISSN/ISMN - internationale identifikatorer for bøger, tidsskrifter og noder.

  • Manuskriptvurdering - redaktionel proces før antagelse.

  • Backlist/frontlist - tidligere udgivelser vs. nye titler.

Se også

  • Forlægger

  • Forlagsredaktør

  • Trykkeri

  • Distributør

  • Selvudgivelse

  • Imprint

  • Musikforlag

Indholdsfortegnelse