Forlegen betydning

• Følelsesmæssig/situationel betydning: At være beskæmmet, småflov eller usikker, ofte ledsaget af rødmen, tøven eller et forlegent smil. Det er typisk knyttet til en konkret situation (ikke en varig egenskab).
• Mangels-betydning (i udtryk): I vendingen forlegen for betyder det “i bekneb for” eller “mangle” noget: forlegen for tid/penge/ord.
• Om atmosfære/udtryk: Kan beskrive stemninger og ydre tegn: en forlegen tavshed, et forlegent grin.

• Ordklasse: Adjektiv (tillægsord). Afleder substantivet forlegenhed.
• Bøjning: fælleskøn: forlegen; neutrum: forlegent; flertal/ubestemt bestemt: forlegne.
• Grader: mere forlegen, mest forlegen (typisk med mere/mest).
• Adverbialt brug: Neutrumformen bruges adverbialt: Han smilede forlegent.

• Forlegen over/ved (noget): “Hun var forlegen over rosen.” “Han er forlegen ved at tale om sig selv.”
• Forlegen for (noget): “Forlegen for penge/tid/ord.”
• Verber og faste vendinger: bringe nogen i forlegenhed, komme i forlegenhed, hjælpe nogen ud af forlegenheden, gøre nogen forlegen.
• Hyppige forbindelser: et forlegent smil, forlegen tavshed, se/virke forlegen, blive forlegen, et forlegent øjeblik, småforlegen, dybt forlegen.

• Da alle kiggede på ham, blev han synligt forlegen.
• Hun trak på skuldrene og lo forlegent.
• Det opstod en forlegen tavshed, da spørgsmålet blev stillet.
• Jeg er lidt forlegen ved at bede om hjælp igen.
• Han blev forlegen over den uventede kompliment.
• Hun så forlegen ud, da hun indså fejlen.
• De nye medarbejdere var forlegne ved at tage ordet først.
• Han smilede forlegent og skiftede emne.
• Hun var ikke forlegen for at stille kritiske spørgsmål.
• Jeg er forlegen for kontanter i dag - kan jeg MobilePay’e dig?
• Vi var forlegne for tid og måtte springe pausen over.
• Han blev helt forlegen over sin egen bramfrihed.
• Det forlegne grin afslørede, at han havde set beskeden.
• Hun sagde tak, næsten forlegent, og gik hastigt videre.
• Jeg er forlegen for et bedre svar lige nu.

Efter betydning:

• Følelsesmæssig/situationel: pinligt berørt, småflov, bryd, genert (situationsbestemt), akavet, kejtet, utilpas, beskæmmet.
• Mangel (forlegen for): i bekneb for, mangle, være kort for, være knap på.

• Følelsesmæssig: selvsikker, afslappet, frimodig, uforstyrret, ugenert.
• Mangel: veludstyret med, rigelig af, velforsynet, rigt forsynet.

Forlegen er et ældre lån fra nedertysk/tysk verlegen, der dækker både “pinligt berørt” og “mangle (noget)” i visse konstruktioner. Lånet afspejler den historiske påvirkning fra hansetysk på dansk ordforråd. Den danske forstavelse for- svarer her etymologisk til tysk ver-, og betydningerne er bibeholdt i moderne dansk, særligt i udtrykket forlegen for og i substantivet forlegenhed.

• Historisk: Har været i dansk i århundreder og er velintegreret i både hverdagssprog og mere formelt sprog.
• Stil og register: Neutralt-let litterært. I daglig tale bruges ofte også pinlig, akavet eller flov afhængigt af nuance.

• bringe nogen i forlegenhed - gøre nogen pinligt berørt/sætte i en vanskelig situation.
• komme i forlegenhed - selv blive bragt i en vanskelig eller akavet situation.
• hjælpe nogen ud af forlegenheden - redde fra en pinlig eller presset situation.
• forlegen for (noget) - mangle: forlegen for ord/penge/tid.
• ikke forlegen for at … - ikke tilbageholdende med: Hun er ikke forlegen for at sige sin mening.

• Brug forlegen over/ved om årsagen til følelsen: “forlegen over rosen”.
• Brug forlegen for om mangel: “forlegen for penge/tid”.
• Forveksl ikke forlegen med forlægge (at lægge et sted/forlægge et dokument) - de er ikke beslægtede trods lighed i stavning.
• Neutrumformen forlegent fungerer ofte som adverbium: “svarede forlegent”.

• forlegenhed (substantiv): tilstanden af at være forlegen; både følelsesmæssig og som “knibe/bekneb”.
• forlegne (flertalsform af adjektivet): “de forlegne gæster”.
• småforlegen (forstærkende/nuancerende sammensætning): “et småforlegent grin”.