Forlegenhed betydning
Forlegenhed betegner den følelse af pinlig berørthed, akavethed eller mild skam, der opstår, når man føler sig udstillet, usikker eller socialt på udebane
Ordet kan også - især i mere formel eller ældre stil - betegne en knibe eller mangel, fx i udtrykket “økonomisk forlegenhed”.
Betydning og nuancer
Kernebetydning: En kortvarig, ofte socialt udløst følelse af ubehag, hvor man oplever sig selv eller situationen som uhensigtsmæssig, upassende eller utilsigtet afslørende. Forlegenhed fungerer socialt som et “signal” om, at man anerkender en norm eller grænse, der netop er blevet berørt eller overskredet.
- Følelsesmæssige træk: rødmen, nervøs latter, tøven, undvigende blik, rastløshed i kropssprog.
- Intensitet: typisk mildere og mere forbigående end egentlig skam; overlapper med akavethed.
- Social funktion: kan afvæbne konflikter eller bløde små fejl op ved at vise, at man “godt ved det var forkert/kluntet”.
Sekundær betydning (mangel/knibe): “at være forlegen for noget” betyder at mangle det eller være i knibe, fx “forlegen for penge”. Dette bruges hyppigst i formelle eller ældre tekster og i faste forbindelser som “økonomisk forlegenhed”.
Grammatik og udtale
- Ordklasse: substantiv, fælleskøn (en forlegenhed)
- Bøjning: ubestemt ental: forlegenhed; bestemt ental: forlegenheden; flertal bruges sjældent, men kan forekomme i abstrakt betydning (fx “små forlegenheder”).
- Afledning: af adjektivet forlegen + suffikset -hed.
- Relaterede former: adjektiv forlegen (t-form: forlegent, pluralis: forlegne), adverbialt: forlegent; verbalforbindelser: bringe/sætte nogen i forlegenhed, komme i forlegenhed.
- Udtale (rigsdansk): [fɒˈleːjənheð] (omtrent: fo-LE-jən-hed; blødt d til sidst).
Etymologi
Forlegenhed er dannet af adjektivet forlegen med afledningsendelsen -hed. Adjektivet forlegen er historisk beslægtet med nedertysk/tysk verlegen (‘forlegen, rådvild’), hvor betydningsudviklingen går via forestillingen om at være “lagt i en vanskelig stilling”. Dansk forlegenhed svarer direkte til tysk Verlegenheit.
Eksempler på brug
- “Hun skjulte sin forlegenhed bag et kort, forlegent smil.”
- “Der opstod en forlegen tavshed rundt om bordet.”
- “Spørgsmålet bragte ham tydeligt i forlegenhed.”
- “Han lo forlegent og kiggede ned.”
- “Jeg vil ikke sætte dig i forlegenhed, men kan du uddybe dit svar?”
- “Afsløringen udløste pinlig forlegenhed blandt deltagerne.”
- “Hun rødmede af ren forlegenhed.”
- “Det spørgsmål kom til forlegenhed for værten.”
- “Han stod i økonomisk forlegenhed efter den mislykkede investering.” (mangel/knibe)
- “Vi er forlegne for tid i øjeblikket.” (mangel/knibe, formelt)
- “Et forlegent grin lød fra bageste række.”
- “Hun reagerede med forlegenhed snarere end vrede.”
- “De små forlegenheder ved første møde hører med.”
Faste udtryk og typiske kollokationer
- komme i forlegenhed (blive pinligt berørt; komme i en knibe)
- bringe/sætte nogen i forlegenhed
- et forlegent smil/grin/blik
- forlegen tavshed/rødmen
- dyb/tydelig/let forlegenhed
- til forlegenhed for (til gene eller pinlighed for nogen)
- økonomisk forlegenhed
- være forlegen for [noget] (mangle; fx penge, tid - formelt/ældre)
Relaterede begreber og afgrænsning
| Begreb | Kerne | Forskel fra forlegenhed |
|---|---|---|
| Pinlighed | Ubehag ved upassende situation | Nærsprogligt; ofte mere situationsfokuseret end personsfokuseret. |
| Generthed | Tilbageholdenhed i sociale sammenhænge | Mere varig personlighedstendens; forlegenhed er typisk kortvarig reaktion. |
| Skam | Dybere følelse af forkerthed | Stærkere og mere identitetsrettet; forlegenhed er mildere og ofte flygtig. |
| Akavethed | Ufølsom/klodset situation eller adfærd | Kan beskrive både situationen og følelsen; overlap med forlegenhed. |
| Blufærdighed | Beskedenhed omkring det private/intime | Normativ beskedenhed; forlegenhed opstår når blufærdighed berøres. |
Synonymer
- pinlighed, akavethed, beklemthed
- generthed, skyhed (kontekstafhængigt)
- fortrædelig knibe, klemme (ved mangel/knibe: “økonomisk forlegenhed”)
- kejthet/kejtethed (stilistisk/regionale nuancer)
Antonymer
- selvsikkerhed, frimodighed, sikkerhed
- afslappethed, ubesværethed
- overblik, overskud
Historisk udvikling og brug
Ordet er kendt i dansk siden ældre nyere tid og afspejler påvirkning fra nedertysk/tysk. I 1700-1800-tallet optræder det hyppigt i dannelses- og hverdagsprosa, både om social berørthed og om praktiske kniber (særligt økonomiske). I moderne sprog lever den følelsesmæssige betydning meget stærkt, mens “mangel/knibe”-betydningen fremstår mere formel eller arkaiserende, men findes stadig i faste forbindelser.
Psykologisk og socialt aspekt
- Udløsere: normbrud, uventet opmærksomhed, fejltrin, intime emner i offentligt rum.
- Kropslige markører: rødmen, sved, nervøs latter, famlen efter ord.
- Funktion: signalerer social bevidsthed og kan fremme tilgivelse i små forseelser.
- Håndtering: let selvironi, anerkendelse af fejlen, emneskift eller humor kan afspænde situationen.
Oversættelser og ækvivalenter
| Sprog | Ækvivalent | Bemærkning |
|---|---|---|
| Engelsk | embarrassment; awkwardness | Awkwardness dækker ofte den sociale akavethed; embarrassment den følelsesmæssige berørthed. |
| Tysk | Verlegenheit | Næsten direkte ækvivalent i begge betydninger. |
| Svensk | förlägenhet | Nært beslægtet form og betydning. |
| Norsk | forlegenhet | Samme rod og brug. |
| Fransk | gêne; embarras | Gêne bruges ofte om socialt ubehag; embarras også om “knibe”. |
| Spansk | vergüenza; apuro | Vergüenza om beskæmmelse; apuro om knibe/forlegen situation. |
Brugstips og stil
- I dagligdansk er forlegenhed neutralt og let formelt; i talesprog siger mange blot pinligt eller akavet.
- Brug “forlegen for [noget]” primært i formel stil eller fast vending; i nutidigt sprog er “mangle [noget]” oftest mere naturligt.
- Skeln mellem forlegenhed (mild, socialt betinget) og skam (stærkere, mere varig/selvrettet).
Relaterede opslagsord
- forlegen (adj.)
- pinlig, akavet
- generthed, blufærdighed
- skam, ydmygelse