Formue betydning

Ordet formue betegner den samlede økonomiske værdi, en person eller juridisk enhed ejer – typisk i form af penge, værdipapirer, fast ejendom, virksomhedskapital, kunstgenstande m.m. Begrebet anvendes både i daglig tale, i økonomisk teori og i lovgivning, hvor det har betydning for bl.a. skat, arveret og social- og pensionsydelser.

Betydning og anvendelse

Formue kan beskrives som nettoopgørelsen af alt, hvad man ejer (aktiver), minus alt, hvad man skylder (passiver). I praksis bruges ordet i flere sammenhænge:

• Privatøkonomi: En persons opsparing, bolig, bil, investeringer osv.
• Erhvervsøkonomi: Et selskabs egenkapital – altså de midler, der tilfalder ejerne efter fradrag af gæld.
• Makroøkonomi: Den samlede nationale velstand (nationalformuen).
• Jura: Grundlag for formueskat, arveafgift og deling ved skilsmisse.
• Socialpolitik: Afgør retten til ydelser, fx kontanthjælp (formuegrænser).

Etymologi

Ordet stammer fra latin fortūna (held, skæbne, rigdom). Via middelalderlatin fortuna og fransk fortune nåede det de nordiske sprog som formue. Tidligere dansk retskrivning anvendte også varianten formuee.

Historisk udvikling

I middelalderen var formue tæt knyttet til adelens jordbesiddelser. Med industrialiseringen (1800-tallet) udvidedes begrebet til at omfatte produktionsmidler, og i det 20. århundrede fik finansielle aktiver (aktier, obligationer) stadig større vægt. Digitalisering og kryptovalutaer har i nyere tid introduceret yderligere aktivklasser i formueopgørelsen.

Brugseksempler

• “Hun har opbygget en formue på investeringer i grøn energi.”
• “Ved skilsmissen deles ægtefællernes formuer som udgangspunkt ligeligt.”
• “Selskabet har en egenkapital – altså en formue – på 40 mio. kr.”
• “Efter arveskiftet var hans personlige formue vokset betydeligt.”
• “Kommunen ser på din formue, før du kan få kontanthjælp.”

Synonymer og antonymer

Relaterede termer

• Indkomst: Pengeflow, fx løn eller rente, adskilt fra den opsparede formue.
• Likviditet: Kontante midler, der hurtigt kan anvendes.
• Aktiver: Værdigenstande, der indgår i en formue.
• Passiver: Gældsforpligtelser, der reducerer formuen.
• Egenkapital: Virksomhedens formue.
• Bo: Samlet formue ved dødsfald (dødsbo) eller konkurs (konkursbo).

Formue i lovgivning og økonomi

Dansk lovgivning anvender begrebet i flere sammenhænge:

• Skattelovgivning: Formue påvirker topskat, ejendomsværdiskat og afkastbeskatning.
• Arveloven: Afgør fordeling af afdødes formue.
• Ægteskabsloven: Sætter rammer for særeje, delingsformue og fælleseje.
• Sociallovgivning: Fastlægger formuegrænser for overførselsindkomster.
• Koncernret: Opgørelse af moderselskabs- og datterselskabsformue.

Udtryk og faste vendinger

• “Sætte sin formue på spil” – risikere store tab.
• “En mindre formue” – et beløb, der er betydeligt, omend ikke enormt.
• “Formuen fri” – kapital, der ikke er bundet.
• “Formuepleje” – professionel forvaltning af private investeringer.
• “Formueforvaltning” – bredt begreb for rådgivning og investering af formue.

Internationalt perspektiv

Sproglige søsterord:

• Engelsk: fortune / wealth / assets
• Tysk: Vermögen
• Fransk: fortune / patrimoine
• Svensk: förmögenhet
• Norsk: formue

Se også

• Velstand
• Kapital
• Investering
• Likviditet
• Nettoformue

Kilder og videre læsning

• Danmarks Statistik – “Formue og gæld i danske husholdninger”
• Skatteministeriet – “Vejledning om formueopgørelse”
• Den Danske Ordbog – opslag: formue
• Oxford English Dictionary – fortune
• IMF Working Paper: “Wealth Distribution and Economic Growth”