Forrentning betydning

Forrentning betegner processen, hvor en kapital (penge, investering eller anden formue) tilskrives rente over tid, så den samlede værdi vokser. Udtrykket bruges både om selve handlingen – at “sætte penge til forrentning” – og om resultatet, dvs. det procentuelle afkast eller rente, der er opnået.

Betydning og definition

I finansiel sammenhæng dækker ordet over to nærtbeslægtede begreber:

• Processen: Den løbende tilskrivning af rente på en hovedstol.
• Resultatet: Det årlige (eller periodiske) afkast, udtrykt i kroner eller som en procentsats af den investerede kapital.

Forrentning forekommer i mange situationer: bankindeståender, obligationer, realkreditlån, leasingaftaler, virksomheders investeringskalkulationer osv.

Etymologi og sproglig udvikling

Ordet er dannet af for- (angiver formål eller tilføjelse) + substantivet rente + suffikset -ning (angiver handling eller proces). I ældre dansk findes også verbet forrente (“at pålægge rente”).

Rente kommer via middelnedertysk rente fra latin reddita (“det tilbagegivne”). Dermed har forrentning sproghistoriske rødder i den europæiske handels- og bankhistorie fra middelalderen.

Formel og beregning

For simple (ikke-sammensatte) rente:

Forrentning i kr. = Hovedstol × rentesats × tid

Ved årlig forrentning med renters rente:

Slutkapital = Hovedstol × (1 + r)^n

• r = periodisk rentesats (i decimalform)
• n = antal rentetilskrivninger

Eksempler på brug i praksis

Relaterede termer

• Rente: Selve afkastet eller beløbet, der tilskrives.
• Rentabilitet: Virksomhedens evne til at skabe forrentning af den indskudte kapital.
• Afkast: Overordnet betegnelse for gevinst (kan være kursgevinst, udbytte, forrentning mv.).
• Kapitalomkostning (WACC): Det afkast, investorerne kræver; bruges til at måle om et projekt forrenter sig tilstrækkeligt.
• Diskonteringsrente: Den rentesats, man tilbagediskonterer fremtidige beløb med.

Synonymer og antonymer

• Synonymer: rente, afkast, rentetilskrivning, renteberegning, rentegenvinst, kapitalvækst.
• Antonymer: rentefrihed, tab, underskud, kapitalerosion, negativ rente.

Historisk udvikling

Forrentning som begreb har ændret status over tid:

• Antikken & middelalderen: Renter blev i perioder set som uetiske eller forbudte i religiøs ret (f.eks. kanonisk ret og islamisk finans).
• 1500-1700-tallet: Gradvis legalisering af rente i Europa. Handels- og kolonitidens behov for kredit fremmede accepten af forrentning.
• 1800-tallet: Danmarks første egentlige rentelovgivning og nationalbank (1818) systematiserede renteregler.
• 1900-tallet: Udbredelsen af obligationsmarkedet og realkredit skabte folkelig forståelse for forrentning.
• 21. århundrede: Negativ rente på indlån og kvantitative lempelser har udvidet begrebet til også at omfatte omvendt forrentning (betaling for at “opbevare” penge).

Ordet “forrentning” i moderne sprogbrug

I dag anvendes ordet i både daglig- og fagsprog:

• Daglig tale: “Min opsparing giver ingen forrentning i øjeblikket.”
• Jura og kontrakter: “Ethvert mellemværende forrentes med den til enhver tid gældende referencerente + 8 procentpoint.”
• Erhvervsøkonomi: “Virksomheden sigter mod en forrentning af egenkapitalen på 10 % p.a.”
• Medier: “Pensionsselskaberne lover lav, men stabil forrentning trods markedsuro.”

Kilder og yderligere læsning

• Danmarks Nationalbank (div. rapporter om renteudvikling)
• Finanstilsynet: Vejledning om god skik forrentning
• Gyldendals Den Danske Ordbog: “forrentning”
• Brealey, Myers & Allen: Principles of Corporate Finance
• Investopedia: Compound Interest