Forsætlig betydning
Forsætlig betyder, at en handling eller undladelse sker med vilje, altså med bevidst hensigt om at opnå et bestemt resultat eller følge.
Betydning og definition
Ordet forsætlig bruges til at beskrive, at en person handler med forsæt – det vil sige med bevidst vilje og intention. Forsætlighed er derfor modsætningen til uagtsomhed, hvor handlingen ganske vist forårsager en bestemt virkning, men uden at denne virkning var tilsigtet.
- Hovedkriterium: Der foreligger en klar hensigt.
- Anvendelse: Hyppigt brugt i juridiske, moralske og dagligdags sammenhænge for at skelne mellem vilje og uagtsomhed.
Etymologi
Nuttet af substantivet forsæt (fra middelnedertysk vorsat, »det som er sat foran; intention«) + suffikset -lig, der danner adjektiver. Sammen giver det et ord, der bogstaveligt betyder »intentionel«.
Grammatik og bøjningsformer
| Ubestemt form | Bestemt form | Komparativ | Superlativ |
|---|---|---|---|
| forsætlig | den forsætlige / det forsætlige | mere forsætlig | mest forsætlig |
Brugseksempler
- Han foretog en forsætlig forfalskning af regnskaberne.
- Nedrivningen af bygningen var forsætlig, ikke et resultat af stormen.
- Hun kom til at spilde kaffe på rapporten, men det var ikke forsætligt.
- Dommeren undersøgte, om overtrædelsen var forsætlig eller uagtsom.
- Et forsætligt brud på datasikkerheden kan medføre store bøder.
- Historikeren beskrev mordet som forsætligt og koldblodigt.
Juridisk kontekst
I strafferetlig sammenhæng skelner man typisk mellem:
- Forsæt – gerningsmanden ville eller accepterede resultatet.
- Uagtsomhed – gerningsmanden burde have forudset resultatet.
En forsætlig handling udløser ofte strengere straf end en uagtsom handling, da den implicerer bevidst vilje.
Synonymer
- intentionel
- med vilje
- planlagt
- overlagt
- bevidst
Antonymer
- uagtsom
- utilsigtet
- uforvarende
- tilfældig
Relaterede termer
- Forsæt – den bevidste vilje eller hensigt.
- Motiv – årsagen til forsættet.
- Overlagt – planlagt på forhånd; ofte synonymt.
- Dolus – latin for forsæt, brugt i retsfilosofi.
Historisk udvikling
I dansk sprogbrug har forsætlig siden 1500-tallet været knyttet til moralske og juridiske diskurser. I ældre lovtekster blev både forsætlig og overlagt brugt til at skelne mellem forskellige grader af skyld.
Kulturelle og dagligdags nuancer
I almindelig tale bruges ordet ofte til at understrege ansvar:
- Et barn kan vælte et glas ved et uheld – ikke forsætligt.
- En hacker, der planter ransomware, handler forsætligt.
Oversættelser til andre sprog
| Sprog | Ord |
|---|---|
| Engelsk | intentional, deliberate, wilful (UK: wilful) |
| Tysk | absichtlich, vorsätzlich |
| Fransk | intentionnel, délibéré |
| Svensk | avsiktlig |
| Spansk | intencional, deliberado |
Sammenfatning
Forsætlig beskriver en handling udført med vilje og bevidst hensigt. I både jura, etik og hverdagssprog bruges ordet til at markere ansvar og skyld. Gennem sin historiske udvikling og nuværende anvendelse står forsætlig som et centralt begreb, når vi skal skelne mellem det planlagte og det tilfældige.