Forsømt betydning
Forsømt betyder overordnet, at noget eller nogen ikke har fået den nødvendige opmærksomhed, pleje eller omsorg, eller at en pligt, opgave eller mulighed er blevet ignoreret eller ikke udført.
Betydning og brug
Forsømt bruges både som adjektiv og som perfektum participium af verbet forsømme. Ordet dækker flere nært beslægtede betydninger:
- Manglende pleje eller vedligehold: noget er i dårlig stand, fordi det ikke er passet (fx en bygning, have, tandpleje).
- Manglende opmærksomhed og omsorg: en person eller relation er ikke blevet taget hånd om (fx et forsømt barn, en forsømt partner).
- Udfaldne pligter og opgaver: man har undladt at gøre noget, man burde (fx forsømt skolegang, forsømt arbejde).
- Gik glip af en mulighed: en chance blev ikke udnyttet (fx en forsømt mulighed).
Nuancen spænder fra konkret (fysisk forfald) til social/etisk (ansvar og omsorg) og videre til taktisk/strategisk (udnyttelse af muligheder).
Grammatik og bøjning
| Felt | Oplysning |
|---|---|
| Ordklasse | Adjektiv; perfektum participium af forsømme |
| Udtale (IPA) | [fɔˈsœmˀt] |
| Stavelsesdeling | for-sømt |
| Bøjning (adjektiv) | Ub bestemt ental: forsømt (en/et forsømt …); bestemt ental og flertal: forsømte (den/det/de forsømte …) |
| Komparation | mere forsømt, mest forsømt (bruges når graden af forsømmelse sammenlignes) |
| Verbum (forsømme) | nutid: forsømmer; datid: forsømte; perfektum participium: forsømt (har forsømt) |
| Passiv anvendelse | bliver/blev forsømt, er blevet forsømt, forsømmes |
| Eksempler på kongruens | et forsømt hus; den forsømte have; de forsømte børn; arbejdet er forsømt |
Etymologi
Forsømme (og dermed participiet forsømt) er historisk beslægtet med nedertysk og højtysk: nedertysk versumen / tysk versäumen “undlade, lade gå fra sig, komme for sent med”. Disse ord er igen forbundet med rødder, der betyder at tøve eller sinke (säumen). Betydningen har udviklet sig fra “at komme for sent/holde igen” til bredere “ikke at få gjort det nødvendige” og “lade noget glide” - dvs. forsømmelse.
Eksempler på brug
- Huset fremstod forsømt efter flere års manglende vedligeholdelse.
- Hun følte sig forsømt i relationen og savnede opmærksomhed.
- Kommunen greb ind, fordi børnene blev forsømt.
- Virksomheden har forsømt sin pligt til at informere kunderne.
- Det var en forsømt mulighed for at reducere udgifterne.
- Han har forsømt sine lektier i flere uger.
- Patienten havde forsømt sin tandpleje, hvilket gav store problemer.
- Efter foråret stod bedene forsømte og tilgroede.
- Strategien forsømmer vigtige risici (verbalsubjekt).
- Skolen melder forsømt fravær til forældrene (substantiveret: forsømt fravær = uberettiget fravær).
- Afdelingen har længe forsømt medarbejdernes kompetenceudvikling.
- Det er forsømt at få opdateret retningslinjerne (upersonlig formulering).
- Flere forsømte bygninger i området søges renoveret.
- Han erkendte, at han havde forsømt sit ansvar som leder.
Synonymer
Synonymer afhænger af kontekst. Nogle nærliggende udtryk er:
- Vedligehold/pleje: negligeret, forslummet, tilgroet, forfalden, uordentlig, misholdt (regionalt/ældre).
- Omsorg/relation: overset, glemt, ignoreret, underprioriteret.
- Pligt/opgave: undladt, svigtet, tilsidesat, negligeret.
- Mulighed/chance: forpasset, tabt, udnyttede ikke (parafrase).
Bemærk: negligeret er mere formelt; forslummet bruges især om byområder; overset kan betyde “ikke bemærket” uden aktivt ansvar.
Antonymer
- Vedligehold/pleje: vedligeholdt, plejet, passet, velholdt.
- Omsorg/relation: omtænksom, opmærksom, omsorgsfuld.
- Pligt/opgave: opfyldt, udført, overholdt, samvittighedsfuld, flittig.
- Mulighed/chance: udnyttet, grebet, benyttet.
Relaterede termer og afgrænsninger
- forsømme (verbum): at lade være at gøre det nødvendige; fx “han forsømte at møde op”.
- forsømmelse (substantiv): handlingen/tilstanden af at forsømme; fx “tjenesteforseelse ved forsømmelse”.
- forsømmelig (adjektiv): som har tilbøjelighed til at forsømme; fx “en forsømmelig arbejdsgang”.
- overset vs. forsømt: “overset” kan være hændeligt; “forsømt” implicerer ofte ansvar.
- forladt vs. forsømt: “forladt” = helt uden ejer/omsorgsperson; “forsømt” kan stadig have en ansvarlig, der bare ikke handler.
- udsat: neutral betegnelse for en sårbar situation; undgår normativt skarpe konnotationer som “forsømt”.
Historisk udvikling og brug
Brugen af forsømt kan spores i dansk siden ældre tid og har traditionelt dækket både det moralske (svigt af ansvar) og det materielle (manglende vedligehold). I moderne sprog er ordet fortsat almindeligt på tværs af domæner: i social- og sundhedssektoren (fx forsømte børn, forsømt sygdom), i jura og forvaltning (fx tjenstlig forsømmelse), i økonomi og drift (fx forsømt vedligehold) samt i dagligdagens relationer.
Faste vendinger og kollokationer
- forsømt vedligehold / forsømt renovering
- forsømt skolegang / forsømt undervisning
- forsømt tandpleje / forsømt helbred
- forsømt ansvar / forsømt pligt
- forpasset/forløbet chance som parafrase af forsømt mulighed
- grov forsømmelse (formel/juridisk stil)
- at føle sig forsømt (om relationel/psykisk oplevelse)
Stil og konnotation
Forsømt har en tydeligt negativ vurdering og kan implicere ansvar og skyld. Når ordet bruges om mennesker (fx “forsømte børn”), er det ofte knyttet til alvorlige forhold. I professionel og social sammenhæng tilrådes præcision og omtanke (fx “mangelfuldt tilsyn” eller “utilstrækkelig omsorg”) for at undgå stigmatisering, hvis hensigten er neutral beskrivelse.
Oversættelser
- Engelsk: neglected (om personer/ting), missed (om muligheder), overdue/overlooked (kontekstafhængigt)
- Tysk: vernachlässigt (ting/personer), versäumt (pligter/muligheder)
- Svensk: försummad
- Norsk: forsømt
- Fransk: négligé (ting/personer), occasion manquée (mulighed)
Se også
- forsømme (verbum)
- forsømmelse (substantiv)
- forsømmelig (adjektiv)
- negligere, overses, forpasse