Forsoning betydning

Forsoning betegner den proces, hvorved parter, der har været i konflikt, genopretter fred, harmoni eller et godt forhold til hinanden. Ordet dækker både det indre arbejde med at tilgive og skabe følelsesmæssig balance samt de ydre handlinger, der formelt bringer stridigheder til ophør.

Betydning

Forsoning anvendes typisk i tre hoved­betydninger:

• Interpersonel forsoning – ophør af uenighed mellem enkeltpersoner, fx mellem familiemedlemmer, venner eller kolleger.
• Kollektiv eller samfundsmæssig forsoning – heling af konflikter mellem grupper, folkeslag eller stater, ofte i kølvandet på krig, apartheid eller borgerkrig.
• Teologisk forsoning – religiøst begreb om genoprettelse af menneskets forhold til Gud (fx i kristendom gennem Jesu sonoffer).

I alle tilfælde er der tale om genetablering af relationen, ikke blot ophør af fjendtligheder.

Etymologi

“Forsoning” kommer af det middeldanske forsone (ca. 1300-tallet) som går tilbage til det oldnordiske forsœna – “at stille tilfreds, udligne”. Forstavelsen for- angiver en bevægelse “hen imod”, mens stammen sone er beslægtet med soning (“bod”, “kompensation”). Der ligger således en idé om både bevægelse og oprejsning.

Synonymer, relaterede termer og antonymer

Historisk udvikling og kulturel betydning

Gennem historien har forsoningsprocesser været afgørende for stabile samfund. Eksempler spænder fra middelalderlige tings, hvor stridende parter i Norden blev “sat i forlig”, til moderne sandheds- og forsoningskommissioner som dem i Sydafrika (1995-2002) og Canada (2008-2015). På individplan har kristendommens fokus på syndsforladelse bidraget til, at ordet “forsoning” i dansk sprogbrug også har en stærk moralsk og åndelig klang.

Anvendelse i praksis – eksempler på brug

• “Efter mange års bitter strid fandt de endelig forsoning gennem familiesamtaler.”
• “Regeringen udpegede en kommission til at fremme national forsoning.”
• “Romanen handler om en mands lange vej til forsoning med sin fortid.”
• “Kirken betragter Jesu død som grundlaget for menneskets forsoning med Gud.”
• “Parterne indgik en forsoningsaftale, der afsluttede retssagen.”
• “Terapeuten talte om vigtigheden af indre forsoning før man kan tilgive andre.”

Forsoning i forskellige sammenhænge

Religiøs kontekst: I kristendom omtales Jesu død som forsoningsværket. I islam findes begrebet ṣulḥ (“forsoning/fred”), og i jødedommen fejres Jom Kippur som forsoningsdagen.

Psykologisk kontekst: Indre forsoning handler om at acceptere dele af sig selv eller sin fortid, ofte gennem terapi eller mindfulness.

Juridisk kontekst: Domstole kan tilbyde retsmægling, hvor parterne indgår forlig–en juridisk forsoning.

International politik: Sandheds- og forsoningskommissioner arbejder med offentlig bekendelse, tilgivelse og kompensation for at hele kollektive traumer.

Ordsprog, faste udtryk og citater

• “At strække hånden ud til forsoning.”
• “Forsoningens vej er den sværeste, men også den mest bæredygtige.”
• Dansk ordsprog: “Hvor der er vilje til forsoning, er der vej til fred.”

Se også

• Konfliktløsning
• Tilgivelse
• Mediation
• Sandheds- og forsoningskommission