Fortjeneste betydning

Fortjeneste har to hovedbetydninger i moderne dansk:

• Økonomisk betydning: den gevinst, det overskud eller den profit, der er tilbage, når udgifter og omkostninger er fratrukket indtægter. Eksempler: salgsfortjeneste, bruttofortjeneste, nettofortjeneste.
• Moralsk/social betydning: den merit eller anerkendelsesværdige indsats, som en person eller gruppe kan tilskrives. Eksempler: “Det er hendes fortjeneste, at projektet lykkedes”, “han høstede fortjent ros for sit arbejde”.

Derudover bruges ordet i statistisk-lønmæssig forstand om indtjening/indtægt for personer (fx “gennemsnitlig fortjeneste pr. time”), hvor det dækker den udbetalte løn inklusive tillæg.

“Fortjeneste” er afledt af fortjene (at tjene/at gøre sig fortjent til) + suffikset -else/-este. Verbet tjene er beslægtet med tysk dienen og svensk tjäna. Betydningsspændet - at tjene som i at arbejde/indbringe, og at gøre sig fortjent - forklarer, hvorfor substantivet dækker både økonomisk gevinst og personlig merit. Der er også nær parallel til tysk Verdienst og svensk förtjänst.

• Køn: fælleskøn (en fortjeneste)
• Bestemt form: fortjenesten
• Flertal: fortjenester, fortjenesterne
• Genitiv: fortjenestes, fortjenesternes
• Adjektivisk afledning (i praksis via stammevarianten fortjenst-): fortjenstfuld; substantiviske sammensætninger: bruttofortjeneste, salgsfortjeneste, Fortjenstmedaljen.

• Regnskab/økonomi: Fortjeneste som overskud. Skelnen mellem brutto- og nettofortjeneste; brugt ved salg af varer/aktiver (salgsfortjeneste) og i marginmålinger.
• Skat og jura: “Skattepligtig fortjeneste” ved fx salg af værdipapirer eller fast ejendom; modsættes “tab”.
• Ledelse/projekt: Fortjeneste som ære/ansvar for et resultat (“hvem har fortjenesten?”).
• Akademia/kultur: Fortjeneste som merit og hæder (fx fortjenstmedaljer og ordner).
• Arbejdsmarked/statistik: “Fortjeneste” anvendes om løn/indtjening i statistiske opgørelser.

• Virksomheden realiserede en fortjeneste på 12 mio. kr. i regnskabsåret.
• Butikkens bruttofortjeneste steg, men højere energiudgifter reducerede nettofortjenesten.
• Han solgte aktierne med en fortjeneste på 18 %.
• Ved salget af maskinen opstod der en salgsfortjeneste, som indregnes under andre driftsindtægter.
• Det er i høj grad hendes fortjeneste, at projektet blev færdigt til tiden.
• Æren og fortjenesten for gennembruddet tilfalder hele forskerholdet.
• Han gjorde sig fortjent til udmærkelsen gennem mange års arbejde til gavn for foreningen.
• Har vi nogen fortjeneste ved at udvide sortimentet, når lageromkostningerne stiger?
• Rapporten konkluderer, at tiltaget ikke skaber varig fortjeneste uden højere omsætningshastighed.
• Hun modtog en fortjenstmedalje som anerkendelse for sin indsats.

Økonomisk felt:

• overskud, gevinst, udbytte, profit, afkast, avance, nettoresultat, margin

Moralsk/socialt felt:

• merit, hæder, anerkendelse, fortjenst, værdighed, velfortjenthed, kredit

Økonomisk: tab, underskud, minus, negativt afkast.

Moralsk/socialt: skyld, dadel, bebrejdelse, ufortjenthed.

• Omsætning: det samlede salg før omkostninger - ikke det samme som fortjeneste.
• Indtægt/indtægter: tilførsel af midler; fortjeneste kræver fradrag af omkostninger.
• Indtjening: ofte brugt som “evne til at tjene penge”; i tal kan det betyde resultat før/efter visse poster (kontekstafhængigt).
• Bruttofortjeneste vs. nettofortjeneste: brutto før indirekte omkostninger/skat; netto efter disse.
• Avance: ofte brugt om fortjeneste pr. enhed eller ved et enkelt salg.
• Fortjeneste (lønstatistik) vs. løn: i statistiske opgørelser kan fortjeneste inkludere tillæg, bonus m.m.

Sammensætninger:

• bruttofortjeneste, nettofortjeneste, salgsfortjeneste, fortjenestemargin, fortjenestemodel

Afledninger og beslægtede former:

• fortjene (verb), fortjent (participsadjektiv), fortjenst- (stamme i sammensætninger: fortjenstfuld, Fortjenstmedaljen, Fortjenstorden)

Faste vendinger:

• “Det er X’s fortjeneste, at …” (X har æren/meritten for noget)
• “Gøre sig fortjent til …” (opnå noget gennem indsats)
• “Have fortjeneste af/ved noget” (opnå økonomisk gevinst ved)

Historisk har ordet bevæget sig fra betydninger knyttet til at tjene (arbejde, indbringe) mod den dobbelthed, vi kender i dag: økonomisk gevinst og personlig merit. Gennem påvirkning fra nabosprog (især nedertysk/tysk) blev både de økonomiske og de æresrelaterede betydninger konsolideret. I moderne dansk lever begge betydninger side om side, og i fagsprog har ordet fået mere præcis økonomisk afgrænsning (brutto/netto, avance), mens det i almen- og højtstil signalerer anerkendelse og ære.

• Bruttofortjeneste: indtjening efter vareforbrug/produktionsomkostninger, før kapacitetsomkostninger.
• Nettofortjeneste: resultat efter alle omkostninger, renter og skat.
• Fortjenestemargin: fortjeneste i procent af omsætning.
• Salgsfortjeneste: gevinst ved afhændelse af et aktiv/enkeltpost.
• Afkast: bredere finansielt mål; kan inkludere kursreguleringer, udbytte m.m.

• Brug fortjeneste om overskud/gevinst; brug omsætning om salg før omkostninger.
• I formelt regnskab: præcisér brutto- eller netto- for at undgå tvetydighed.
• I anerkendende sprog: “det er hans/hendes fortjeneste” er idiomatisk og klart.
• Ved lønstatistik: bemærk, at “fortjeneste” kan inkludere tillæg og bonus, ikke kun grundløn.