Fortolkning betydning

Fortolkning dækker flere, beslægtede hovedbetydninger:

• Meningstillæggelse: At forstå, forklare eller udlægge indholdet af noget (en tekst, en begivenhed, et symbol, data).
• Konkret udlægning: Selve resultatet af den forståelsesproces, fx “en politisk fortolkning af tallene”.
• Kunstnerisk fremførelse: En udgave eller version af et værk, fx “hendes fortolkning af sangen”.
• Faglig metode: I forskning, jura, teologi m.m. betegner fortolkning de principper og fremgangsmåder, man anvender for at nå en begrundet forståelse.

Fortolkning er dannet af præfikset for- + tolkning (afledt af tolk og tolke). Ordfamilien er fællesnordisk: dansk tolke, svensk tolka, norsk tolke, islandsk túlka. Forleddet for- kan markere en gennemført, udfoldet eller forklarende handling (jf. forklare), og fortolkning kan derfor opfattes som en udfoldet udlægning.

• Jura: Fortolkning af love, domme og kontrakter (ordlydsfortolkning, formålsfortolkning, forarbejdsfortolkning, præcedens).
• Litteratur og hermeneutik: Nærlæsning, symbol- og motivanalyse; forståelse i lyset af forfatter, kontekst og læser.
• Teologi: Eksegese af religiøse tekster, traditions- og kontekstafhængige læsninger.
• Kunst, teater og musik: En performers personlige version; stilvalg, tempo, frasering, iscenesættelse.
• Samfundsvidenskab: Fortolkningsbaserede metoder (kvalitativ analyse, grounded theory, diskursanalyse).
• Data og statistik: Tolkning af resultater under hensyn til antagelser, usikkerhed, signifikans, effektstørrelser og kontekst.
• Sprog og pragmatik: Betydningsdannelse i brugssituationer, implicatur, ironi, flertydighed.

• Litteratur: “Romanen indbyder til flere fortolkninger af hovedpersonens valg.”
• Jura: “Højesterets fortolkning af bestemmelsen blev udslagsgivende.”
• Kontrakter: “Ved tvivl anvendes en snæver fortolkning til gunst for den, der ikke har formuleret vilkåret.”
• Musik: “En stærk fortolkning af Schuberts Winterreise.”
• Teater/film: “Instruktørens moderne fortolkning af klassikeren delte vandene.”
• Teologi: “Tekstens fortolkning varierer mellem traditionerne.”
• Dataanalyse: “Resultaterne kræver forsigtig fortolkning pga. lille stikprøve.”
• Medier: “Historien var en tendentiøs fortolkning af tallene.”
• Dagligsprog: “Det var ikke sådan, min bemærkning skulle fortolkes.”
• Arbejdsliv: “Vi efterlyser en fælles fortolkning af retningslinjerne.”
• Historie: “Kilderne er sparsomme, så fortolkningen må være tentativ.”
• Undervisning: “Opgaven kræver fortolkning af diagrammer og figurer.”
• Design/Kunst: “Installationen er en legende fortolkning af byens lydlandskab.”
• Sport: “Dommerens fortolkning af reglerne blev kampafgørende.”
• IT/krav: “Brugerhistorierne er åbne for fortolkning og bør præciseres.”

• Ordret gengivelse / bogstavelig læsning (kontrast til fri eller kontekstualiseret fortolkning).
• Beskrivelse uden vurdering (kontrast til udlægning med meningstillæggelse).
• Standardfortolkning vs. nyfortolkning (kontrastpar internt i feltet).
• Faktaopremsning (kontrast til analyse/fortolkning).
• Fejllæsning / misforståelse (ikke et egentligt antonym, men en forkert fortolkning).

Fortolkning som disciplin har rødder i antikkens tekstudlægning (retorik og teologisk eksegese). I moderne tid udvikles hermeneutikken som teori om forståelse og fortolkning: Schleiermacher og Dilthey betoner metodisk forståelse; Gadamer fremhæver forforståelse og traditions betydning; Ricoeur forbinder fortolkning med symboler, fortælling og mistankens hermeneutik. I juraen er der opstået skoler for fortolkning (fx tekstualisme/ordlydsfortolkning, formålsfortolkning, teleologisk fortolkning). I humaniora og samfundsvidenskab står fortolkende tilgange i frugtbar spænding til mere forklarings- og målingsorienterede paradigmer.

Dansk skelner mellem oversættelse (skriftlig) og tolkning (mundtlig). Ordet fortolkning overlapper med tolkning i betydningen “udlægning”, men bruges sjældnere om selve den mundtlige sproglige formidling mellem to sprog. Man kan dog tale om en “fri fortolkning” ved oversættelse, når målsprogsudgaven bevidst afviger for at ramme mening eller stil.

• Hermeneutisk cirkel: Del-helhed-del; forståelsen uddybes gennem pendlen mellem detaljer og sammenhæng.
• Nærlæsning: Tekstnær, systematisk analyse.
• Kontekstualisering: Historisk, kulturel og social rammesætning.
• Komparativ fortolkning: Sammenligning af tekster, cases eller versioner.
• Diskurs- og rammeanalyse: Hvordan sprog og framing styrer mening.
• Juridiske fortolkningsprincipper: Ordlyd, formål, forarbejder, retspraksis, proportionalitet.
• Statistisk fortolkning: Sammenhæng mellem data, usikkerhed, antagelser og inferens.

• Overfortolkning: At læse mere ind i materialet end det kan bære.
• Cherry-picking: At udvælge kun de dele, der bekræfter en forforståelse.
• Anachronisme/presentisme: At lægge nutidige normer ned over historiske kilder.
• Intention fallacy: At antage at forfatters/aktørs påståede intention afgør betydningen.
• Kontekstblindhed: At ignorere genre, situation, målgruppe og formål.
• Forveksling af korrelation og kausalitet i datafortolkning.

• at give sin fortolkning af noget
• i min/vores fortolkning
• en officiel/autoritativ fortolkning
• fri fortolkning
• fortolkningstvivl
• at lægge op til fortolkning
• at stå åben for forskellige fortolkninger

• Hermeneutik, eksegese, analyse, kritik, kontekst, semantik, pragmatik, diskurs, framing, perspektiv, meningsdannelse.