Fortvivlelse betydning

Fortvivlelse er et substantiv, der beskriver en stærk affekttilstand, hvor håbet er svækket eller ophørt. Det kan spænde fra akut følelsesstorm i en krisesituation til langvarig, eksistentiel håbløshed.

• Emotionel/psykologisk: dyb sorg, håbløshed, tomhed, indre sammenbrud.
• Praktisk/handlingsmæssig: kan føre til passivitet, gråd, afmagt - men også (i visse tilfælde) til desperate handlinger.
• Eksistentiel/religiøs: i dansk åndshistorie knyttet til spørgsmålet om mening, skyld og frelse (bl.a. hos Kierkegaard).

Ordet er normalt stærkere end fx tristhed eller nedtrykthed, og mindre handlingsorienteret end desperation (som ofte peger mod at “gøre hvad som helst” for at komme ud af situationen).

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Udtale (omtr.): [fɐˈtsviwl̩sə].
• Bøjning: ubestemt ental en fortvivlelse, bestemt ental fortvivlelsen. Pluralis forekommer sjældent (fortvivlelser) og virker ofte poetisk eller stilistisk markeret.
• Afledninger: fortvivle (vb.), fortvivlet (adj./adv.), fortvivlende (part.).
• Stavning: fortvivlelse (ikke “fortvivelse” - den form regnes typisk som en stavefejl).

Fortvivlelse kommer af verbet fortvivle, dannet af for- (intensiverende forstavelse) + tvivl (doubt). Historisk hænger ordet sammen med nedertysk/tysk (verzweifeln, Verzweiflung) og med det germanske rodtema for “to/tve” (som i tvivl = “todelt sind, ubeslutsomhed”). Nomenendelsen -else danner abstrakt substantiv af verbet.

• Hun brød sammen i fortvivlelse, da beskeden kom.
• Han handlede af ren og skær fortvivlelse.
• Familien blev kastet ud i fortvivlelse efter branden.
• De kæmpede mod en voksende fortvivlelse over situationens alvor.
• I et øjebliks fortvivlelse ringede han til sin gamle ven.
• Hendes dagbog vidner om en stille, vedvarende fortvivlelse.
• Det var en fortvivlelse uden ord, kun tårer.
• Han nægtede at lade fortvivlelsen få det sidste ord.
• Hun skjulte sin fortvivlelse bag et roligt ydre.
• Det nederlag kastede holdet i fortvivlelse.
• Der var både vrede og fortvivlelse i brevet.
• De stod magtesløse, næsten lammede af fortvivlelse.
• Forældrene svingede mellem håb og fortvivlelse.
• En bølge af fortvivlelse skyllede gennem byen efter nyheden.

Hyppige kollokationer:

• dyp/bundløs/altomsluttende fortvivlelse
• i fortvivlelse; af fortvivlelse; i fortvivlelsens vold
• rammes af, synke i, falde i, overvind(e) fortvivlelse
• bringe/kaste nogen i fortvivlelse

• Fortvivlelse vs. desperation: Fortvivlelse betoner håbløshed; desperation betoner handlingsimpuls på trods af håbløsheden.
• Fortvivlelse vs. depression: Fortvivlelse er en følelsestilstand eller reaktion; depression er en klinisk diagnose. Ordene bør ikke bruges synonymt i faglig sammenhæng.
• Fortvivlet (adj.) bruges ofte bredere: “en fortvivlet situation” kan betyde “meget vanskelig”, uden nødvendigvis fuld håbløshed.

• Nære synonymer: håbløshed, afmagt, fortabthed, mismod (svagere), modløshed (svagere), sjælepine (poetisk).
• Relaterede: sorg, smerte, angst, kval, nød, desperation (naboterm).

• håb, fortrøstning, optimisme, trøst, sindsligevægt, ro, tillid

I dansk idéhistorie er fortvivlelse centralt hos Søren Kierkegaard, især i “Sygdommen til Døden”, hvor fortvivlelse beskrives som en eksistentiel tilstand - “sygdommen” der handler om forholdet til selvet og til Gud. Her får ordet en dybere, filosofisk betydning end den dagligdags følelsesbeskrivelse.

I religiøse og litterære sammenhænge bruges ordet ofte til at skildre grænseerfaringer: tab, skyld, meningskrise og moralske dilemmaer.

• Register: neutral til højstil/poetisk.
• Typisk i skrift: litteratur, aviskronikker, psykologiske eller eksistentielle drøftelser.
• I tale: hyppigere via adjektivet fortvivlet (“jeg er helt fortvivlet”) end som substantiv.

• fortvivle (vb.): at miste håbet; “hun fortvivlede efter mange forgæves forsøg”.
• fortvivlet (adj./adv.): “et fortvivlet råb”, “han så fortvivlet ud”.
• tvivl (sb.) og tvivle (vb.): rodleddet i ordet med betydningen ‘doubt’.

• i fortvivlelse: “Han råbte i fortvivlelse.”
• af fortvivlelse: årsangivelse - “Hun græd af fortvivlelse.”
• bringe/kaste i fortvivlelse: kausativ konstruktion - “Nyheden kastede dem i fortvivlelse.”

• Intensivere: dyb, bundløs, ubeskrivelig, altopslugende, sort.
• Afsvækkende (sjældnere): vis, ikke ringe (oftest i ældre eller højtidelig stil).

• Undgå at bruge ordet klinisk: brug hellere fagtermer ved psykiske lidelser.
• Stavefejl som “fortvivelse” er udbredt, men anbefalet form er fortvivlelse.
• I formelle tekster kan substantivet virke mere højstemt end adjektivet fortvivlet.

• “Der var en næsten tavs fortvivlelse i rummet.”
• “Efter dommen var hans fortvivlelse åbenlys.”
• “Musikken bærer på en understrøm af fortvivlelse.”
• “Hun skrev afsted i fortvivlelse, men fandt ro i svaret.”
• “Fortvivlelsen gav langsomt plads til fortrøstning.”