Forurettet betydning

• Ordklasse: tillægsord (adjektiv) og perfektum participium af verbet forurette.
• Kernebetydning: præget af en oplevet uret; at føle sig tilsidesat, krænket eller dårligt behandlet.
• Substantivisk brug: “den forurettede” = den person, som er blevet udsat for en uret eller (i juridisk sammenhæng) et strafbart forhold.
• Nuancering: kan spænde fra alvorlig krænkelse til let, næsten komisk fornærmelse i daglig tale (“et forurettet blik”).

• Verbum: at forurette - foruretter - forurettede - har forurettet.
• Adjektiv: forurettet (fælles og intetkøn ubestemt), forurettede (bestemt/flertal): “en forurettet part”, “den forurettede borger”, “de forurettede”.
• Kongruens: “et forurettet udtryk”, “en forurettet tone”, “de forurettede parter”.
• Grader: mere forurettet, mest forurettet (stilistisk ok, men sjældent).
• Udtale (vejledende): fo-ru-RET-tet (tryk på -ret-).

Forurettet er perfektum participium af forurette, der er dannet af præfikset for- + substantivet uret (’uretfærdighed; det, der ikke er ret’). Betydningen er således oprindeligt “at gøre uret mod nogen”. Dannelsen kan være påvirket af nedertysk i middelalderen, men bygger semantisk på nordisk órétt (’uretfærdighed’).

• Neutralt/alvorligt: beskriver en saglig, berettiget følelse af at være udsat for uret.
• Ironisk/hverdagsagtigt: bruges ofte om en let, småfornærmet attitude (“forurettet mine”).
• Juridisk: som substantivisk adjektiv: “den forurettede” = den person, som forbrydelsen er gået ud over.

• Hun følte sig forurettet over ikke at være blevet hørt i sagen.
• “Det er uretfærdigt,” sagde han med en forurettet mine.
• Den forurettede blev bistået af en bistandsadvokat under retssagen.
• Klubben beklagede, hvis nogen havde følt sig forurettet af beslutningen.
• Han blev tydeligt forurettet, da kritikken faldt.
• Pressen omtaler ofte den forurettede for at beskytte vedkommendes identitet.
• Hun svarede i en forurettet tone: “Det var slet ikke det, jeg sagde.”
• Forvaltningen anerkendte, at borgeren var blevet forurettet ved sagsbehandlingen.
• Han så forurettet ud, da han blev forbigået til forfremmelsen.
• “Jeg har ikke gjort noget forkert,” sagde hun, en smule forurettet.
• Retten fandt, at den forurettede havde krav på erstatning.
• Et forurettet skuldertræk afslørede hendes skuffelse.

• føle sig/blive forurettet
• den forurettede (part)
• forurettet mine/blik/tone
• dybt forurettet, let forurettet (graduering)
• bistandsadvokat for den forurettede

• Synonymer: krænket, fornærmet, såret, stødt, uretfærdigt behandlet, tilsidesat, forbitret (kontekstuelt), aggrieved (låneord/engelsk).
• Afledninger: forurette (verbum), forurettelse (handling/akt af at forurette), forurettethed (tilstand/følelse).

• tilfreds, forsonet, upåvirket, uanfægtet, afklaret

I retslig sammenhæng bruges den forurettede om den person, som en forbrydelse har ramt (fx ved vold, bedrageri eller tyveri). Den forurettede kan have særlige rettigheder, bl.a. ret til bistandsadvokat, til at udtale sig i retten og til at rejse erstatningskrav i forbindelse med straffesagen. Termen er neutral og deskriptiv - den indebærer ikke i sig selv en vurdering af skyldspørgsmålet for den tiltalte.

Ordet har rødder i ældre dansk og bruges fortsat i moderne sprog. I dagligdagen kan det få et let ironisk præg, især i vendinger som “en forurettet mine”. I myndigheds- og jurasprog er det derimod et præcist, formelt ord, hvor “den forurettede” er en fast term.

• Norsk: forurettet (samme form og betydning).
• Svensk: förorättad (nær identisk betydning).

• Ikke det samme som “forurenet”: forveksl ikke forurettet (uretfærdigt behandlet) med forurenet (beskidt/tilsølet).
• Ironi: i uformel tale kan ordet antyde, at nogen overreagerer (“lidt forurettet”). Vær opmærksom på tonen.
• Jura vs. hverdag: i juridiske tekster er “den forurettede” en neutral partbetegnelse; i hverdagssprog beskriver ordet primært en følelse eller attitude.