Forvaringsdom betydning

Ordet forvaringsdom betegner den retsafgørelse (dom), som pålægger en lovovertræder forvaring. I praksis betyder det, at den dømte kan frihedsberøves i en ubestemt periode, der løbende prøves af domstolene. Forvaringsdommen fokuserer ikke kun på straf, men også på samfundsbeskyttelse og kontrol - og i et vist omfang behandling og risikostyring.

• Formål: Samfundsbeskyttelse mod personer med vedvarende og væsentlig farlighed.
• Målgruppe: Typisk gerningsmænd til grov vold, drab, sædelighedsforbrydelser, brandstiftelse m.v., hvor risikoen for alvorlig recidiv anses som nærliggende.
• Varighed: Ikke fast livstid, men en ordning hvor fortsættelse eller ophør afgøres ved tilbagevendende judicielle prøvelser.
• Indhold: Frihedsberøvelse under Kriminalforsorgen, ofte i særligt sikrede afdelinger, med tilknyttede risikovurderinger og eventuelle behandlingsforløb.
• Retlig karakter: En særlig retsfølge/foranstaltning, adskilt fra almindelig tidsbestemt fængselsstraf.

I dansk ret anvendes forvaring som en særlig retsfølge i straffesager, når almindelig fængselsstraf skønnes utilstrækkelig til at afværge en klar og væsentlig fare. Hjemlen findes i straffeloven inden for reglerne om særlige foranstaltninger. En forvaringsdom forudsætter bl.a. en kvalificeret farevurdering og typisk sagkyndige erklæringer (fx retspsykiatriske vurderinger eller risikovurderingsredskaber), som belyser risikoen for ny, alvorlig kriminalitet.

Vigtige træk i dansk praksis:

• Indledende fastsættelse og løbende prøvelse: Retten træffer afgørelse om forvaringens rammer og vilkår. Forvaringen prøves med jævne mellemrum, hvor retten tager stilling til, om forvaringen skal fortsætte, ændres eller ophøre.
• Placering: Den forvaringsdømte anbringes i Kriminalforsorgens regi, typisk i et fængsel med høj sikkerhed eller særligt sikrede afdelinger.
• Skelnen til andre ordninger: Forvaring adskiller sig fra både livstid (en ren straf), varetægtsfængsling (midlertidig frihedsberøvelse før dom) og dom til behandling/anbringelse i psykiatrien (for sindssyge i gerningsøjeblikket).

Bemærk: Regler, praksis og terminologi kan udvikle sig over tid. For konkret juridisk rådgivning bør man konsultere lovtekst, forarbejder, retspraksis og en kvalificeret jurist.

• Norge: Forvaring er en selvstændig strafferetlig retsfølge, som ofte kombinerer en tidsramme med mulighed for forlængelser efter domstolsprøvelse. Begrebet forvaringsdom er meget udbredt i norsk sprogbrug.
• Sverige: Historisk fandtes “förvaring” som en særlig ordning; i dag anvendes andre foranstaltninger (fx rettspsykiatrisk vård) i lignende risikobaserede situationer.
• Andre lande: Forskellige varianter af tidsubestemte eller risikobaserede frihedsberøvelser findes, men de juridiske rammer og garantier varierer betydeligt.

Forvaringsdom er sammensat af forvaring (afledt af “at forvare” i betydningen at bevare, beskytte, opbevare/holde i sikkerhed) og dom (retslig afgørelse). Ordet betegner altså bogstaveligt talt en dom til at blive holdt i forvaring.

• “Byretten har afsagt forvaringsdom i sagen om de grove overfald.”
• “Anklagemyndigheden påstod forvaring, og retten fulgte påstanden med en forvaringsdom.”
• “Landsretten stadfæster forvaringsdommen.”
• “Den forvaringsdømte får sin sag prøvet igen om to år.”
• “Retten vurderede, at risikoen for alvorlig recidiv var så høj, at en forvaringsdom var nødvendig.”
• “Forsvareren nedlagde påstand om tidsbestemt straf i stedet for forvaring.”
• “Kriminalforsorgen indstiller til forlængelse af forvaringen efter ny risikovurdering.”
• “Efter længerevarende behandlingsforløb blev den forvaringsdømte prøveløsladt med skærpede vilkår.”
• “Medierne omtaler dommen som årets mest opsigtsvækkende forvaringsdom.”

• Dom til forvaring - fuldstændig synonym.
• Idømmelse af forvaring - sagsbeskrivende formulering.
• Forvaringsstraf - brugt i daglig tale, men teknisk upræcist (forvaring betegnes oftest som foranstaltning/retsfølge frem for “straf”).
• Sikringsforanstaltning - overbegreb for særlige retsfølger, der skal beskytte samfundet (forvaring er én sådan).

• Betinget dom - modsætning i den forstand, at frihedsberøvelse ikke effektueres, hvis vilkår overholdes.
• Tidsbestemt fængsel - fast længde uden mulighed for løbende forlængelse relateret til farlighed.
• Frifindelse - ingen domfældelse og dermed ingen forvaring.
• Prøveløsladelse/ophør af forvaring - modsatte retsfølge af forlængelse.

Dansk strafferet har historisk arbejdet med særlige foranstaltninger over for farlige lovovertrædere. Ældre ordninger (bl.a. “sikring”) blev i begyndelsen af 2000’erne reformeret/afløst af den nuværende forvaring, der bedre integrerer moderne risikovurdering, menneskeretlige garantier og periodisk domstolskontrol. Internationalt har udviklingen været præget af en løbende afvejning mellem samfundsbeskyttelse og individuelle frihedsrettigheder, påvirket af bl.a. praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

• Varetægtsfængsling vs. forvaring: Varetægtsfængsling er midlertidig frihedsberøvelse før dom; forvaring er en retsfølge efter dom. De to må ikke forveksles.
• Livstid vs. forvaring: Livstid er en ren straf; forvaring er en særlig beskyttelsesforanstaltning med løbende prøvelse af behovet.
• Dom til behandling (psykiatrisk) vs. forvaringsdom: Forskellige målgrupper og hjemler; førstnævnte retter sig mod psykisk syge i gerningsøjeblikket.
• Bøjning: en forvaringsdom - forvaringsdommen - forvaringsdomme - forvaringsdommene.

• Forvaring (retsfølge)
• Livsvarigt fængsel
• Varetægtsfængsling
• Sikringsforanstaltning
• Prøveløsladelse

Note: Denne artikel er sproglig og generel. Regler kan ændre sig; ved konkrete sager bør man søge opdateret lovtekst og faglig rådgivning.