Frådseri betydning

Frådseri bruges både konkret og overført:

• Konkret: voldsom overspisning, frås med delikatesser, overdådige måltider og drikkegilder.
• Overført: ødselhed i forbrug, luksus uden mådehold, ressource- og energispild, samt “frådseri i” sproglige eller æstetiske virkemidler (fx farver, effekter, superlativer).

Normalt signalerer ordet kritik: at noget er unødvendigt meget, skadeligt eller moralsk forkasteligt. Det kan dog også bruges ironisk eller reklamemæssigt i positivt ladede vendinger (“rent frådseri”).

Frådseri er afledt af verbet at frådse (nyde/forbruge overdådigt) med substantivendelsen -ri (jf. tyveri, bedrageri). Verbet frådse er sandsynligvis beslægtet med nordiske og nedertyske rødder (sml. svensk frosseri/frossa, tysk semantisk parallel Völlerei, samt tysk fressen ‘æde’). Den præcise historiske udvikling er ikke fuldstændigt afklaret, men forbindelsen til idéen om overdrevet indtag/forbrug er gammel.

• Ordklasse: substantiv, intetkøn.
• Bøjning: et frådseri - frådseriet - (flertal) frådserier - frådserierne.
• Tryk: typisk tryk på sidste stavelse: frådserí.
• Relaterede former:

  • at frådse (verbum): “han har frådset” (perfektum: frådset).
  • frådsen (adjektiv): “en frådsen livsstil”.
  • en frådser (substantiv, person): “en ægte frådser ved buffeten”.

• Sammensætninger (forled): energifrådseri, kulinarisk frådseri, ressourcefrådseri, budgetfrådseri, effektfrådseri, farvefrådseri.

• Konkret: “Buffeten var et rent frådseri af skaldyr og desserter.”
• Konkret: “Efter høsten holdt de et fler­dages frådseri.”
• Overført (forbrug): “Kampagnen kritiserer vores energifrådseri.”
• Overført (økonomi): “Kommunen vil skære ned på budgetfrådseriet.”
• Overført (miljø): “Engangsplast er et symbol på moderne frådseri.”
• Æstetik: “Filmen ender i et frådseri af special effects.”
• Sprog: “Anmeldelsen er et frådseri i superlativer.”
• Ironisk/positivt: “Weekendens brunch var ren og skær frådseri!”
• Moraliserende: “Frådseri er ikke bare usundt - det er uetisk i en verden med sult.”
• Selverkendende: “Jeg gav efter for julefrådseriet.”
• Forretningskritik: “Aktionærerne fordømte ledelsens bonusfrådseri.”
• Kultur/livsstil: “Magasinet hylder det kulinariske frådseri med 50 opskrifter.”
• Debat: “Er Black Friday forbrugsglæde eller rendyrket frådseri?”
• Historisk: “Hoffesterne var kendt for deres frådseri og pomp.”
• Kunstanmeldelse: “Udstillingen er et farvefrådseri, der næsten overvælder.”

• ødselhed, ødslen
• overforbrug, sløseri
• ekstravagance, overdådighed (ofte mindre fordømmende)
• proflighed, luksusdyrkelse
• grovæderi, overspisning (ved mad/drikke)
• vellevned, overflodsnydelse
• orgie (i overført betydning: “et orgie i …”)
• grådighed (nært, men fokuserer mere på begæret end selve forbruget)

• mådehold, mådeholdenhed
• nøjsomhed, sparsommelighed
• afholdenhed, askese
• selvkontrol, selvbeherskelse
• besindighed, enkelhed

I middelalderens kristne moral blev frådseri (latin: gula) regnet som en dødssynd, tæt forbundet med mangel på selvbeherskelse. I hoffernes banketskultur fandtes samtidig en socialt accepteret - og prestigepræget - overdådighed. I protestantisk og borgerlig etik blev mådehold, flid og nøjsomhed fremhævet som dyder, hvilket farvede ordets negative klang. I det moderne forbrugssamfund bruges “frådseri” ofte kritisk om ressource- og energiforbrug, men også legende eller hyldende i mad- og livsstilsjournalistik.

• Kristendom: Frådseri som dødssynd (gula) er brud på dyden mådehold.
• Stoicisme/klassisk etik: Kritik af overmål og mangel på selvkontrol.
• Nutidig etik: Rejses i debatter om bæredygtighed, global ulighed og dyrevelfærd.

• Miljø og energi: “energifrådseri”, “ressourcefrådseri”.
• Økonomi og politik: kritik af offentligt eller privat “budgetfrådseri”.
• Gastronomi: positivt/ironisk om overdådig nydelse.
• Kunst og medier: “frådseri i effekter/farver/lyd”.
• Sundhed: omtale af overspisning; bør ikke forveksles med kliniske diagnoser (fx binge eating).

• rent/skarpt/uhæmmet frådseri
• et frådseri af [råvarer/farver/effekter]
• at give efter for frådseri
• at lægge bånd på sit frådseri
• kulinarisk/luksuriøst/æstetisk frådseri
• energi-/ressource-/budgetfrådseri

• Frådseri vs. grådighed: Grådighed er begæret efter mere; frådseri er det overdrevne forbrug/indtag.
• Gourmand vs. gourmet: En gourmand kan forbindes med frådseri; en gourmet vægter kvalitet og mådehold.
• Ødselhed vs. sløseri: Ødselhed kan være prangende; sløseri fremhæver spild.

• Stil: ofte kritisk eller moraliserende; i livsstil/marketing også bevidst positivt/ironisk.
• Konnotation: mangel på mådehold, spild, selvforkælelse.
• Forveksl ikke med medicinske termer; brug med omtanke i sundhedsrelaterede kontekster.

• mådehold, askese, nøjsomhed
• grådighed, ødselhed, sløseri
• gourmand, gourmet
• overspisning, binge eating