Fradrag betydning

Fradrag kan dække flere, nært beslægtede betydninger:

• Skat og økonomi: Et beløb, som lovligt fratrækkes indkomst eller skattegrundlag (fx fradrag for renteudgifter). Et fradrag reducerer som udgangspunkt den del af indkomsten, der beskattes, eller den beregnede skat, afhængigt af fradragets art og regelsættet.
• Regnskab og handel: Et fradrag i en pris eller opgørelse (fx fradrag i prisen for mangler eller fradrag for allerede modtaget aconto-beløb).
• Lønforhold: Beløb, der trækkes fra en løn (fx fradrag for en medarbejders egne køb, manglende timer eller modregning).
• Matematik og almen sprogbrug: Den del, der “trækkes fra” i en beregning; resultatet af at reducere en størrelse med et andet beløb.

Bemærk, at ordet i skattesammenhæng bruges både om fradrag i indkomst og i skat, selv om mekanikken kan være forskellig. Det konkrete udfald afhænger af gældende lovgivning og individuelle forhold.

Fradrag er afledt af verbet fradrage (“trække fra”), en sammensætning af fra + drage (beslægtet med trække og oldnordisk draga). Betydningen har fra begyndelsen været knyttet til handlingen at trække noget fra eller at gøre et afslag.

• Ordklasse: Substantiv (intetkøn).
• Ubestemt ental: et fradrag.
• Bestemt ental: fradraget.
• Ubestemt/flertal: fradrag.
• Bestemt/flertal: fradragene.
• Relaterede verber: fradrage (nutid: fradrager; datid: fradrog; perfektum participium: fradraget) og fratrække (nutid: fratrækker; datid: fratrak; perfektum participium: fratrukket).
• Typiske præpositioner: fradrag for (fx fradrag for udgifter), fradrag i (fx fradrag i prisen), fradrag på (mere sjældent, ofte om procentuelt afslag).

• Virksomheden fik fradrag for dokumenterede driftsomkostninger.
• Du kan have fradrag for renteudgifter på realkreditlånet, hvis betingelserne er opfyldt.
• Der blev givet fradrag i prisen på grund af kosmetiske fejl.
• Lønnen var lavere, fordi der var fradrag for to sygedage uden løn.
• Ved opgørelsen af resultatet er afskrivningerne et fradrag i indkomsten.
• Regn stykkets længde ved at tage 12 cm og lave et fradrag på 3 cm.
• Han bad om fradrag for fagforeningskontingentet.
• Ved refusion sker der fradrag for allerede udbetalte beløb.
• Projektbudgettet blev reduceret med et fradrag for rabatter.
• Skemaet har felter til at angive alle relevante fradrag.

• Generelt: fratræk, reduktion, afslag, nedslag, modregning (afhænger af kontekst).
• Matematik: subtraktion (operationen), minus, “træk fra”.
• Handel/pris: rabat, nedslag, afslag.
• Skat/økonomi: skattemæssigt fradrag, fradragsberettiget udgift; i nogle systemer svarer “tax credit” nærmere til en skatterabat end et fradrag i indkomst.

Ikke-synonymer (forveksles ofte):

• Afdrag: afbetaling på en gæld, ikke et fradrag.
• Selvrisiko: den del af et forsikringskrav, du selv betaler; det er ikke et fradrag i skat.
• Gebyr/afgift: et tillagt beløb, det modsatte af fradrag.

• Generelt: tillæg, påslag, tillægsbeløb.
• Matematik: addition, plus.
• Pris: overpris, pristillæg.
• Skat: tillægsskat, forhøjelse (modsatrettet effekt i forhold til fradrag).

• fradrag for renteudgifter
• kørselsfradrag (transport mellem hjem og arbejde)
• rejsefradrag (befordrings-/rejseudgifter efter regler)
• bundfradrag (beløb der ikke beskattes)
• personfradrag (skattefri bundgrænse; ofte omtalt som fradrag)
• beskæftigelsesfradrag (skatterabat relateret til lønindkomst)
• fradragsret (retten til at fratrække udgifter)
• fradragsberettiget udgift
• fradrag i prisen
• modregning og fradrag

• Fradragsret: Retligt/praksisbaseret ret til at fratrække bestemte udgifter.
• Fradragsberettiget: At en udgift opfylder betingelserne for fradrag.
• Bundfradrag/personfradrag: Beløb der ikke beskattes; virker i praksis som en skatterabat og omtales ofte som fradrag.
• Standardfradrag: Et fast beløb eller procent (især i andre lande), der kan bruges uden dokumentation.
• Skattecredit/skatterabat: Direkte reduktion i beregnet skat (ikke i indkomsten); adskilles i nogle systemer fra fradrag.
• Modregning: At modstille krav, så et beløb “fradrages” i et tilgodehavende.

Ordet har længe været anvendt i dansk med både en dagligdags og en teknisk (økonomisk) betydning. I takt med udviklingen af moderne skattesystemer har “fradrag” fået en mere præcis og formaliseret rolle, hvor specifikke fradragstyper defineres i lovgivning og praksis. Samtidig lever den generelle betydning videre i handel (“fradrag i prisen”) og regnskab.

Navngivningen af enkelte fradragstyper og deres betingelser har ændret sig over tid (fx i relation til befordring, bolig- og håndværksydelser, pensionsindbetalinger m.m.). Den konkrete adgang til fradrag afhænger altid af gældende regler på tidspunktet.

• Fradrag vs. afdrag: Afdrag er afbetaling på lån; det er ikke et skattemæssigt fradrag.
• Fradrag vs. rabat: En rabat er et nedslag i pris ved købet, mens fradrag ofte først optræder i en efterfølgende opgørelse (fx skat eller afregning).
• Personfradragets karakter: Kaldes “fradrag”, men fungerer som en skattefri bundgrænse/skatterabat, ikke som et fradrag i indkomsten.
• “Fradrag i skat” vs. “fradrag i indkomst”: Effekten på økonomien kan være forskellig; nogle ordninger reducerer skat direkte, andre reducerer den indkomst, som skat beregnes ud fra.
• Forsikring: “Selvrisiko” forveksles undertiden med fradrag; det er ikke det samme.

• Udgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst (fx visse faglige omkostninger), hvis reglerne giver fradragsret.
• Renteudgifter på lån.
• Gaver til godkendte organisationer efter nærmere regler.
• Pensionsindbetalinger (visse ordninger).
• Befordringsudgifter mellem hjem og arbejde (kørselsfradrag), afhængigt af afstand og transport.
• Driftsomkostninger i virksomhed.

Konkrete satser, beløbsgrænser og betingelser ændrer sig over tid og bør altid kontrolleres i de gældende regler.

• Fradrage; fratrække
• Subtraktion; addition
• Rabat; nedslag
• Afdrag; amortisering
• Fradragsret; fradragsberettiget; bundfradrag; personfradrag