Franko levering betydning

Franko levering betyder, at sælgeren betaler alle fragt- og ekspeditionsomkostninger, indtil varerne er leveret på det aftalte sted; for køber fremstår leveringen altså som “gratis”.

Ordets grundbetydning og anvendelse i handel

Udtrykket franko levering bruges især på tilbud, ordrebekræftelser, fakturaer og fragtbreve for at angive, hvem der bærer transportudgiften. Når et køb er aftalt franko, er sælgeren økonomisk ansvarlig for:

• fragt (land, sø eller luft)
• eventuelle terminal- og håndteringsgebyrer
• normal transportforsikring, hvis parterne har aftalt dette

Begrebet svarer groft til det engelske “free delivery” eller den postale betegnelse “postage paid”. I praksis optræder det ofte i kombination med et bestemmelsessted, fx “franko Aarhus havn” eller “franko købers adresse”.

Etymologi og sproglig oprindelse

Ordet franko stammer fra italiensk franco og latin francus, der betyder “fri, uden byrder”. Allerede i 1600-tallet blev ordet indlånt til flere europæiske handelssprog, bl.a. hollandsk og tysk, hvor franko (tysk: franko / franko frei) fik betydningen “fragtfri”. Herfra fandt det sin vej til dansk handels- og postterminologi i 1800-tallet.

Praktiske eksempler på brug

Andre hyppige formuleringer:

• “Frit leveret” (talesprog for “franko”)
• “Fragtfri levering til døren”
• “Franco DDP” (blanding af ældre og nye handelsbetingelser)

Synonymer og beslægtede termer

• Fragtfri levering
• Frit leveret
• Postfranko (postforsendelser)
• PP (forkortelse for postage paid på engelske breve)
• DDP (Delivered Duty Paid – Incoterms 2020, hvor sælger betaler alt inklusive told)

Antonymer og kontrasterende begreber

• Ufranko / modtager betaler fragt
• EXW (Ex Works – køber afhenter varer og betaler alle omkostninger)
• FOB/FCA (Free On Board / Free Carrier – køber betaler hovedtransporten)

Historisk udvikling

I den danske postlovgivning fra midten af 1800-tallet var breve enten “franco” (porto betalt af afsender) eller “ufranko” (porto betalt af modtager). Senere udvidede handelssproget begrebet til varer og gods. I 1900-tallet brugte danske speditører termen “franko grænse” for trafik til Tyskland, mens “franko station” var almindeligt på jernbanefradragter. Efter indførelsen af Incoterms (1936 → 2020) er ordet falmet i international kontrakttekst, men bruges stadig hyppigt på dansk.

Forholdet til moderne Incoterms

Incoterms-reglerne fra ICC (International Chamber of Commerce) definerer præcist risikoovergang og omkostningsfordeling. Franko levering nævnes ikke direkte, men ligger tæt på:

• DAP – Delivered At Place (sælger betaler transport til aftalt destination)
• DDP – Delivered Duty Paid (sælger betaler transport + told + afgifter)

I international handel anbefales det at erstatte “franko” med den tilsvarende Incoterm for at undgå tvivl.

Typiske misforståelser

• “Franko betyder, at sælger bærer alt ansvar.” – Nej, risikoen for varer kan godt overgå tidligere end omkostningerne.
• “Franko gælder også importtold.” – Kun hvis det er specificeret (DDP).
• “Franko er et juridisk præcist udtryk.” – I dansk handel er det acceptabelt, men i international handel anbefales Incoterms for præcision.

Kilder og videre læsning

• Dansk Speditørforening: Leveringsbetingelser i dansk sprogbrug
• ICC: Incoterms® 2020
• Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Ordbog over det danske Sprog
• Den Danske Ordbog – opslagsord “franko”