Fransk betydning
Ordet fransk anvendes i dansk både som adjektiv, substantiv og led i sammensætninger. Grundbetydningen er “som hører til Frankrig, franskmændene eller det franske sprog”, men ordet har desuden en række specialiserede og idiomatiske anvendelser, der spænder fra gastronomi til kropssprog – og endda til milde eufemismer.
Betydning og grammatiske funktioner
Fransk kan optræde i flere ordklasser:
- Adjektiv – “fransk ost”, “fransk kultur”, “fransk vin”.
- Substantiv (fælleskøn, ubøjeligt) – “Han taler flydende fransk”.
- Sammensætningsled – “franskbrød”, “franskvisit”, “frisksmurt fransk-hotdog”.
Etymologi
Dansk fransk er lånt fra middelnedertysk vransch (senere fransch), der igen bygger på oldfransk franceis (nutidsfransk français). De germanske former spores tilbage til det latinske Francus, “frank(er)” – altså medlem af det germanske forbund frankerne, som lagde navn til Frankrig (Francia). Over tid skiftede betydningen fra “det frankiske” til “det franske”.
Udtale og bøjningsmønster
| Form | Udtale (IPA) | Eksempel |
|---|---|---|
| Grundform | /fʁɑnsk/ | fransk ost |
| Stort bogstav | /Fʁɑnsk/ | det Franske Sprog |
| Komparativ | /mere ˈfʁɑnsk/ | en mere fransk udgave |
| Superlativ | /mest ˈfʁɑnsk/ | den mest franske oplevelse |
Eksempler på brug i moderne dansk
- “Det franske køkken” regnes af mange for gastronomiens højborg.
- Hun har fransk som andetsprog på universitetet.
- Vi købte sprøde franskbrød hos bageren.
- Han gav hende et diskret fransk kys under paraplyen.
- De lagde vejen forbi på et hurtigt fransk visit.
- Orkestret spillede Den franske nationalsang, La Marseillaise.
- Romanen er oversat fra fransk til dansk.
- I samtalen gled hun pludselig over i fransk for at demonstrere sin kunnen.
- Han bestilte en fransk hotdog på tankstationen.
- Filmen var typisk nyfransk bølge med eksperimentelle optagelser.
Relaterede faste udtryk og vendinger
- Fransk visit – et meget kort besøg uden overtøj taget af.
- Fransk kys – et kys med tunge.
- Franske kartofler – tynde, sprøde kartoffelchips til smørrebrød.
- Fransk hotdog – pølse serveret i hul flute med sennep.
- Fransk åbning – betegnelse i skak (1.e4 e6).
- Franskbrød – hvidt, lyst brød.
- Franske negle – minimalistisk negledesign med hvid spids.
- Tale fransk – (ældre slangsudtryk) at bande eller at befinde sig i løbetid (om dyr).
Synonymer
Der findes ikke fuldstændige danske synonymer til fransk, men afhængigt af konteksten kan følgende anvendes:
- Gallisk – især i historisk eller kulturel sammenhæng (“gallisk esprit”).
- Fra Frankrig – omskrivende form (“ost fra Frankrig”).
- Frankisk – historisk (“det frankiske rige”).
Antonymer
Antonymer er situationsbestemte, men typisk anvendes geografiske modsætninger:
- Dansk, tysk, engelsk osv.
- Om mad: lokal, dansk.
Historisk udvikling og kulturel kontekst
Middelalderens Danmark havde tæt kontakt med Frankrig via både handel og kirke. I renæssancen slog fransk igennem som europæisk diplomat- og kultursprog, hvilket påvirkede dansk ordforråd med franske låneord som billet, niveau, garage, paraply. 1700-tallets adel talte ofte fransk, og oplysningstiden bragte franske manerer og hofetikette. Efter 1. Verdenskrig dalede fransk som lingua franca til fordel for engelsk, men ordet fransk bevarede sin status som kvalitetsmarkør for mode, køkken og kunst.
Orddannelses- og afledningsmuligheder
- Franske + substantiv: franske vine, franske parfumer.
- Substantiv + -fransk: middelalderfransk, nyfransk.
- Verbum + fransk: “at franskpolere” (overfladebehandling af møbler).
Relaterede termer på andre sprog
| Sprog | Term | Anvendelsesnote |
|---|---|---|
| Engelsk | French | French cuisine, French kiss |
| Tysk | französisch | Französischer Wein |
| Fransk | français | La cuisine française |
| Svensk | fransk | franskt bröd |
Kuriositeter og fun facts
- I gamle ordbøger kan man finde udtrykket “at læse fransk” om at bande – sandsynligvis fordi franske bandeord tidligere lød eksotiske.
- Betegnelsen “franske negle” opstod faktisk i USA (1970’erne) og ikke i Frankrig.
- Fransk visit menes at udspringe af franske adelige, der hurtigt kom og gik ved hoffet uden at lægge overtøj.