Fri data betydning

• Telekommunikation (forbrug): “Fri data” betyder, at kunden kan bruge mobildata uden et fast dataloft. I praksis kan der være fair use-regler (FUP), hastighedsnedsættelse efter meget højt forbrug, begrænsninger ved deling af internet (tethering/hotspot) eller særlige vilkår ved roaming.
• Dataadgang (åbne/frie data): “Fri data” betegner datasæt, der er frit tilgængelige for alle til at se, downloade, bearbejde og dele, typisk under en åben licens og i maskinlæsbare formater. Her handler “fri” om frihed til anvendelse (rettigheder), ikke nødvendigvis om at det er gratis at tilgå.

Bemærk forskellen mellem gratis data (ingen betaling) og fri data (ingen eller få begrænsninger i forbrug/anvendelse). Gratis er ikke nødvendigvis fri, og fri er ikke altid gratis i alle sammenhænge.

• “Fri” stammer fra oldnordisk (beslægtet med “frij/frjáls”) og betyder uden tvang, ubegrænset eller uden omkostning - betydningen afklares af konteksten.
• “Data” kommer af latin, flertal af datum (“det givne”). På dansk bruges “data” både som flertalsord og som masseord i entalsbetydning. I udtrykket “fri data” optræder det som fast vending.
• Begge former fri data og frie data ses. I telekontekst dominerer “fri data” (fast produktnavn), mens “frie/åbne data” er udbredt i informationsforvaltning.

Telekom (ubegrænset forbrug)

• “Abonnementet inkluderer fri data i Danmark.”
• “Efter 1 TB forbrug kan hastigheden nedsættes i resten af måneden (FUP) - stadig fri data men med lavere hastighed.”
• “Fri data gælder ikke ved deling via hotspot; her gælder en særskilt grænse.”
• “I EU-roaming er der en rimelig-brug-grænse, selv om du har fri data hjemme.”
• “Streaming af udvalgte tjenester tæller ikke i forbruget (zero-rating), men abonnementet er ikke nødvendigvis fri data i øvrigt.”

Åbne/frie data (adgang og genbrug)

• “Kommunen stiller fri data om cykelstier til rådighed under en åben licens.”
• “Virksomheden har bygget en app på baggrund af frie data fra offentlige registre.”
• “Datasættet leveres som CSV/JSON via et API og er frit at videreanvende, også kommercielt.”
• “Geodata og adresser er publiceret som fri data med maskinlæsbare metadata.”
• “Klimadata deles som frie data for at understøtte forskning og innovation.”

• FUP (Fair Use Policy): Regelsæt der indskrænker praktisk brug ved ekstremt forbrug - relevant for “fri data” i tele.
• Nethastighed og throttling: Tekniske begrænsninger, hvor hastigheden sænkes efter et givent forbrug.
• Roaming: Brug af data i udlandet; ofte særskilte grænser trods “fri data” nationalt.
• Zero-rating: Udvalgte tjenester tæller ikke med i dataforbrug; forskelligt fra fuld “fri data”.
• Åben licens: F.eks. Creative Commons (CC0, CC BY) eller Open Data Commons (ODbL) - grundlag for “frie data”.
• GDPR/persondata: “Frie data” må ikke stride mod databeskyttelsesregler; personoplysninger kan sjældent publiceres som helt åbne.
• Metadata og åbne formater: Krav for at data reelt er fri og anvendelige (maskinlæsbarhed, dokumentation).

• Tele: ubegrænset data, ubegrænset mobildata, fri surf (colloquial), data uden loft, data flatrate.
• Åbne data: frie data, åbne data, open data, licensfri data (når relevant), offentlige data (når de er åbne).

• Tele: dataloft, datapakke, begrænset data, kvote, datagrænse.
• Dataadgang: lukkede data, proprietære data, restriktionsbelagte data, betalingsdata, konfidencielle/fortrolige data.

• Tele: Med 3G/4G og senere 5G blev “fri data” udbredt som produkt, ofte med FUP og styring af netværksbelastning. Roamingregler i EU indførte fair use ved grænseoverskridende brug.
• Åbne data: Global bevægelse fra 2000’erne og frem. Offentlige myndigheder i mange lande åbnede centrale registre (adresser, geodata, virksomhedsinformation, transport), understøttet af EU’s open-data-politikker og nationale initiativer for grunddata.

Tele

• Markedsføring: Udbydere skal oplyse væsentlige begrænsninger (FUP, hastighed, tethering, roaming) klart og tydeligt.
• Netneutralitet og trafikstyring: Regler kan påvirke praksis for zero-rating og prioritering af trafik.

Åbne/frie data

• Licenser: Åbne licenser definerer, hvad man må (kopiere, ændre, distribuere, også kommercielt) og krav om f.eks. kreditering.
• Standarder: Maskinlæsbare formater (CSV, JSON, GeoJSON, XML), dokumenterede API’er, vedligeholdte metadata (f.eks. DCAT) og vedvarende identifikatorer øger datas “frihed” i praksis.
• Persondata og rettigheder: Anonymisering/pseudonymisering og interesseafvejning er centrale, hvis datasæt berører individer.

• “Fri data” i tele betyder altid ubegrænset højhastighed. - Ofte forkert: hastighed kan nedsættes efter meget højt forbrug.
• “Fri data” gælder overalt i verden. - Normalt forkert: roaming er ofte begrænset særskilt.
• “Frie data” er det samme som “gratis data”. - Ikke nødvendigvis: frihed vedrører brugsrettigheder og formelle/tekniske barrierer, ikke kun pris.
• Hvis data er “fri”, gælder GDPR ikke. - Forkert: databeskyttelsesregler gælder uanset åbenhedsambitioner.

Til mobilkunder

• Tjek om “fri data” indebærer FUP, hastighedslofter, eller begrænsninger ved tethering.
• Se særvilkår for EU/udlandsbrug og eventuelle daglige/månedlige grænser.
• Undersøg, om visse tjenester er zero-rated, og hvad der sker, hvis du bruger andre tjenester.

Til dataudbydere og -brugere

• Vælg en klar åben licens (f.eks. CC0/CC BY) og dokumentér vilkår tydeligt.
• Publicér data i maskinlæsbare formater, med stabile API’er og gode metadata.
• Respektér GDPR: vurder risiko, anonymisér hvor nødvendigt, og beskriv datakilder og formål.
• Angiv versionsstyring og opdateringsfrekvens, så brugere kan reproducere resultater.

• “Vores 5G-abonnement giver fri data i Danmark; efter meget højt forbrug kan hastigheden reduceres.”
• “Datasættet ‘Offentlige cykelstativer’ er frit og udgivet under CC BY; API’et leverer JSON.”
• “Ved roaming i EU er der en fair-use-grænse, selv om dit abonnement har fri data hjemme.”
• “Kommunens energiforbrug publiceres som frie data i CSV og kan frit videreanvendes.”

• Fast vending i telekontekst: “fri data”.
• I informationsforvaltning ses både “frie data” og “åbne data”; “åbne data” er mest neutralt og præcist i faglig sammenhæng.

• Fair Use Policy (FUP)
• Roaming og EU’s rimelig-brug-princip
• Netneutralitet og trafikstyring
• Zero-rating
• Åbne licenser: CC0, CC BY, ODbL
• Grunddata, metadata, API, maskinlæsbare formater
• GDPR og databeskyttelse