Fromhed betydning

Fromhed er et abstrakt substantiv, der typisk dækker:

• Religiøs hengivenhed: Indre ærbødighed, gudsfrygt og trospraksis, fx bøn, andagt og askese.
• Moral og livsførelse: Et liv præget af ydmyghed, mådehold og pligtopfyldenhed, ofte forbundet med en religiøs tradition.
• Figurativt/ironi: Om en mild eller korrekt opførsel, undertiden med antydning af skindhellighed eller overdrevet korrekthed.

I moderne dansk bruges ordet hyppigst i religiøse eller kulturhistoriske sammenhænge samt i litterær eller formel stil.

Fromhed er dannet af adjektivet from + endelsen -hed (der danner abstrakte navneord). Adjektivet from er beslægtet med oldnordisk frommr og tysk fromm. Den ældre grundbetydning i de germanske sprog cirkulerer omkring “dygtig, retskaffen, tapper/ordentlig” og udvikler sig siden til den religiøse betydning “gudfrygtig, hengiven”.

• Middelalderlig og tidlig moderne brug i dansk knytter from til “fredelig, retskaffen, gudfrygtig”.
• Fra og med reformationstid og pietisme bliver den religiøse nuance dominerende, hvorfra fromhed får sin nutidige betydning.

Bemærk: Det faste udtryk “til gavn og fromme” rummer et fromme, der historisk betyder “nytte/bedste” og er et andet (nu arkaisk) substantiv end fromhed, selv om de er beslægtede i oprindelsen.

• Udtale: [ˈfʁɔmheð] (blødt d i slutningen).
• Ordklasse og køn: Substantiv, fælleskøn - en fromhed.
• Bøjning: ubestemt ental fromhed, bestemt ental fromheden, genitiv fromhedens. Flertalsformen fromheder forekommer sjældent og primært stilistisk/ironisk.
• Afledninger: from (adj.), fromt (adv.), samt mange sammensætninger med fromheds- (se nedenfor).

Typiske brugssammenhænge og eksempel­sætninger:

• Religiøs praksis: “Hendes daglige bønner var udtryk for en stille fromhed.”
• Indre holdning: “Prædikenen betonede hjertets fromhed frem for ydre ritualer.”
• Konfessionel kontekst: “Pietismen fremhævede personlig fromhed og bibellæsning.”
• Kulturhistorie: “Folkelig fromhed prægede mange højtider i 1800-tallets landbosamfund.”
• Akademisk/teologisk: “Artiklen analyserer sammenhængen mellem askese og fromhed i klostertraditionen.”
• Komparativ religion: “Begrebet fromhed bruges også om muslimsk taqwa eller buddhistisk hengivenhed.”
• Figurativ/ironisk: “Han lagde en mine af påtaget fromhed, men motiverne var alt andet end uselviske.”
• Negativt ladet: “Kritikere talte om skindhellig fromhed uden socialt engagement.”
• Moderne tone: “Hun beskrev sin tro som en jordnær fromhed, der viser sig i omsorg for andre.”
• Institutionel: “Skolen havde morgensang, men lagde ikke pres på elevernes personlige fromhed.”

• gudfrygtighed - meget nær betydning; ofte teologisk.
• andagt - både indstilling og religiøst ritual.
• devotion - lån; typisk skriftligt/akademisk.
• religiøsitet - bredt, sociologisk; kan være mere neutralt.
• hengivenhed - bredere end religiøst; også sekulært.
• from sindelag, ydmyghed, askese - kontekstafhængigt beslægtede.

• ugudelighed, verdslighed, blasfemi
• letfærdighed, mangel på ærbødighed
• hykleri, skindhellighed (som kritik af påtaget fromhed)

I middelalderen forstås fromhed i tæt forbindelse med kirkelige ritualer, pilgrimsfærd og helgenkult. Reformationen forskyder betoningen mod tro, nåde og Skriften, mens pietismen i 1700-tallet fremhæver individuel, inderlig fromhed og daglig fromhedspraksis i hjemmet. I 1800- og 1900-tallet præger vækkelsesbevægelser (fx Indre Mission) dansk kirkeliv med fokus på personlig omvendelse og moralsk livsførelse, hvor fromhed igen får styrket vægten på det individuelle liv.

I nyere tid bruges ordet både som kulturhistorisk nøglebegreb (studier af “folkelig fromhed”) og i brede, tværreligiøse sammenhænge, hvor det dækker hengiven praksis på tværs af traditioner.

• Pietisme - retning, der lægger vægt på personlig fromhed og bibellæsning.
• Spiritualitet - bredere, ofte mere individualiseret end klassisk fromhed.
• Andagt - både stemning og ritual.
• Skindhellighed - tilsyneladende, men uægte fromhed.

• personlig fromhed, folkelig fromhed, asketisk fromhed, pietistisk fromhed
• ægte/from hjertets fromhed vs. påtaget/falsk fromhed
• katolsk/luthersk/ortodoks fromhed (konfessionel afgrænsning)
• kultisk fromhed, hverdagsfromhed
• Udtryk relateret til adjektivet from: “from som et lam”, “at spille from” (ironisk).
• Bemærk det særskilte udtryk: “til gavn og fromme” = til nytte og bedste (ikke fra fromhed).

• Sammensætninger: fromhedsideal, fromhedsliv, fromhedspraksis, fromhedstradition, fromhedskultur, fromhedsopfattelse, fromhedsøvelse.
• Relateret adjektiv/adverbium: from, fromt, frommere, frommest (gradbøjning bruges sjældent, men forekommer).

• Stilniveau: Litterært, teologisk og kulturhistorisk; kan virke højtideligt eller gammeldags i hverdagssprog.
• Neutralitet: Kan være positivt (oprigtig hengivenhed) eller kritisk (skindhellig fromhed) afhængigt af kontekst.

• Fromhed vs. religiøsitet: Fromhed fremhæver hengivenhed og ærbødighed; religiøsitet kan også dække institutionsdeltagelse, identitet og kultur.
• Fromhed vs. spiritualitet: Spiritualitet bruges ofte bredere og ikke nødvendigvis teistisk; fromhed er normalt forankret i en teistisk tradition.
• Fromhed vs. askese: Askese er en praksisform (afholdenhed); fromhed er den overordnede indstilling, hvor askese kan indgå.

• At tro at fromhed kun er ydre ritualer; i mange traditioner betones det indre sindelag stærkt.
• At blande fromhed sammen med udtrykket “til gavn og fromme” - her betyder fromme “nytte/beste” og er et andet ord.
• At opfatte ordet som udelukkende kristent; det anvendes også beskrivende om andre religioners hengivenhedspraksis.

• Kernebetydning: gudfrygtig, hengiven indstilling og praksis.
• Stilistisk nuance: teologisk/litterær, undertiden ironisk.
• Etymologi: fra adjektivet from + -hed, beslægtet med tysk fromm.