Fromme betydning

From/fromme er indlånt fra nedertysk vrom og højtysk fromm, der oprindeligt betød ’nyttig, ordentlig, retskaffen’ og er beslægtet med oldhøjtysk fruma ’gavn, fordel’. Herfra kommer også det tyske udtryk zum Frommen (’til gavn’), der svarer til dansk til fromme. I ældre nordisk findes frommr (oldnordisk) med betydninger i retning af ’duelig, tapper, brav’, som over tid skifter mod den religiøse-moralske betydning ’gudfrygtig’. Semantisk er det altså en udvikling fra ’nytte/bravhed’ til ’fromhed’.

• Religiøs betydning: Beskriver en persons tro og religiøse livsførelse.

  • Hun er et fromt menneske, der beder hver dag.
  • En from pilgrimsrejse

• Karaktertræk: Mild, fredsom(m)elig, godgørende.

  • Han havde et fromt væsen og talte dæmpet.
  • En from og blid tone i debatten

• Konventionel/ironisk brug: Kan bruges let ironisk om urealistiske håb: fromme ønsker.

  • At alle problemer er løst i morgen, er nok blot fromme ønsker.

• Til gavn (substantiv i fast udtryk): til fromme (for) = til gavn/fordel for.

  • Skatten blev sænket til fromme for erhvervslivet.
  • Reformen er til borgernes fromme.

• Gavne (verbum, sjældent): især i negation.

  • Det frommer ikke at skændes mere.
  • Din vrede frommer ingen. (højstilet)

• Den fromme nonne tilbragte dagen i bøn.
• Han fremsatte et fromt håb om våbenhvile.
• De fromme samledes ved solnedgang.
• En fromt formuleret bøn for de syge.
• Reglerne blev ændret til patienternes fromme.
• Det frommer ikke at dvæle ved fortiden.
• Hun lagde en from og forsonlig tone an.
• Hans fromme ydre dækkede over en fast vilje.
• Til naturens fromme lod man området ligge urørt.
• Det var pæne ord, men mest fra den afdeling for fromme ønsker.
• Prædikenen opfordrede de fromme til næstekærlighed.
• En fra barnsben from sjæl (poetisk/ældre stil)

• Adjektivet from: gudfrygtig, hengiven, devot, religiøs; blid, mild, fredelig, fredsommelig, godmodig.
• Substantivet fromme (’gavn’): gavn, nytte, fordel, bedste.
• Verbet fromme: gavne, nytte, komme til gode, være til fordel.

• Adjektivet: ugudelig, gudløs, blasfemisk; krigerisk, hård, brysk.
• Substantivet (’gavn’): skade, ulempe, tab.
• Verbet: skade, hindre, modvirke, forpurre.

Ordet har bevæget sig fra en grundbetydning knyttet til ’gavn/nytte’ og ’bravhed’ til et tydeligt religiøst-moralsk præg. I moderne dansk opleves adjektivet from som let højstilet eller kirkeligt, men bruges også neutralt i faste udtryk (fromme ønsker) og i beskrivelsen af milde karaktertræk. Substantivet fromme lever primært i den faste vending til fromme (for), som er almindelig i formelt sprog. Verbet fromme er arkaisk og forekommer næsten kun i formen det frommer (ikke).

• Adjektiv: positiv from, komparativ frommere, superlativ frommest.
• Kongruensbøjning:

  • Ubestemt ental fælleskøn: en from mand
  • Ubestemt ental intetkøn: et fromt barn
  • Bestemt ental: den fromme kvinde
  • Flertal: fromme mennesker; de fromme

• Afledninger: fromhed (sb.), skindfrom (adj.; hyklerisk from), ugudelig (anton. afledt betydning).
• Substantivisk brug (kollektivt): de fromme = de troende.
• Substantivet fromme (’gavn’): forekommer næsten kun i til fromme (for).
• Verbum: at fromme, præsens frommer, præteritum frommede, perfektum participium frommet (højstilet/ældr.).

• til fromme (for): til gavn/fordel for nogen eller noget.
• det frommer (ikke): det gavner/nytter (ikke).
• de fromme: de gudfrygtige, de troende.
• from som et lam: meget mild og fredelig.
• fromme ønsker: urealistiske eller naive forhåbninger (ofte ironisk).

• I nyheds- og forvaltningssprog ses ofte til fromme for i formelle formuleringer.
• I hverdagssprog bruges from sjældnere; man vælger ofte synonymer som mild eller blid.
• Religiøs kontekst bevarer den klassiske betydning af from som gudfrygtig.
• Vendingen fromme ønsker er almindelig i debat og kommentarstof.

• Norsk: from (adj.), til fromme (for).
• Svensk: from (adj.), samt till fromma (för) (’til gavn’).
• Tysk: fromm (adj.), zum Frommen (’til fromme’), es frommt nicht (’det frommer ikke’).
• Engelsk (oversættelser): pious, devout (religiøst); meek, gentle (mild); to the benefit of (til fromme for); it avails not/it is of no avail (det frommer ikke).

• Bland ikke adjektivet from med substantivet/udtrykket til fromme; betydningerne er beslægtede, men brugen er forskellig.
• Fromme som verbum er arkaisk; i moderne sprog bruges hellere gavne eller nytte, bortset fra den faste vending det frommer ikke.
• Fromme ønsker er ofte ironisk; undgå det i neutral, faktuel sprogbrug, hvis ironi ikke er tiltænkt.

• fromhed (sb.): tilstanden af at være from.
• skindfrom/skindhellig: foregiver fromhed; hyklerisk.
• religiøs, gudfrygtig, andægtig: nært beslægtede beskrivelser.
• gavne, nytte, være til gavn: verbale paralleller til fromme (sb./vb.).

• Adjektiv: from, fromt, fromme; betydning: gudfrygtig/mild.
• Substantiv (fast udtryk): til fromme (for) = til gavn/fordel for.
• Verbum: fromme (sjældent) = gavne; især: det frommer ikke.
• Stil: let højstilet/konservativt uden for faste vendinger.