Fru sauterne betydning

Udtrykket forekommer primært i uformel, munter sprogbrug og kan dække over:

• Personificeret vin: En metaforisk betegnelse for en flaske Sauternes. Her fungerer “fru” som høflig, let ironisk tiltaleform for en “fin dame” - altså en dyr og elegant dessertvin.
• Kælenavn om en person (sjældnere): En spøgefuld betegnelse om en (typisk) kvinde, der foretrækker søde hvidvine eller netop Sauternes.

Udtrykket er relativt sjældent og ikke normsættende standardsprog; det er bedst forstået som selskabsjargon, vin-humor eller stilistisk virkemiddel i skrift og tale.

• fru: Dansk høflighedstitel (“fru” = Mrs./Madam).
• Sauternes/sauterne: Navn på appellationen i Bordeaux for sød hvidvin fremstillet af bl.a. Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle, ofte påvirket af ædelråd (botrytis). På dansk ses både Sauternes (med stort S) og den ældre/forenklede form sauterne. Som personificeret egennavn anbefales Fru Sauternes eller fru Sauterne afhængigt af stil.

Når ordet bruges som egentlig egennavn, er store begyndelsesbogstaver naturlige: Fru Sauterne. I mere løs, humoristisk omtale forekommer også små bogstaver: fru sauterne.

• “Skal vi invitere fru Sauterne til desserten i aften?”
• “Osten råbte på fru Sauterne, så vi åbnede en halvflaske.”
• “Han havde gemt fru Sauterne til bryllupskagen.”
• “Til foie gras plejer vi at lade fru Sauterne føre ordet.”
• (om person) “Hun er lidt af en fru Sauterne - altid til den søde side.”
• (menu-omtale) “Dessertvine: Fru Sauterne byder sig til i glasset.”
• (skønlitterær tone) “Da kaffen kom på bordet, tog fru Sauterne plads og gjorde resten af snakken silke¬blød.”

Bemærk: Brugen er legende og kontekstafhængig. I mere formelle sammenhænge bør man skrive “Sauternes” uden personificering.

• Direkte: Sauternes (den præcise vinbetegnelse), dessertvin (overbegreb), sød hvidvin.
• Nært beslægtede personificeringer (samme retoriske greb, ikke nøjagtige synonymer): frøken Champagne, hr. Portvin, madame Bollinger, fru Tokaj. Disse bruges tilsvarende humoristisk.

• Smagsmæssig kontrast: tør hvidvin, ben-tør, sec, brut.
• Stilmæssig kontrast: ikke-personificeret, teknisk vinomtale (fx “et glas Sauternes” frem for “fru Sauterne”).

Personificering af vin og spiritus - at tale om drikke som om de var personer af stand - er et gammelkendt stilgreb i dansk selskabskultur, reklamesprog og vittig dialog. “Fru Sauterne” passer ind i denne tradition som en let ironisk hyldest til en klassisk, sød og luksuriøs vin. Brugen er sporadisk og typisk farvet af en lidt old-school, salonagtig tone.

• Ordklasse: nominalfrase/egennavn ved personificering.
• Bøjning: Normalt ubøjeligt som egennavn. Bestemt form via fru fungerer allerede som bestemthed: “fru Sauterne”. Pluralis anvendes ikke naturligt.
• Artikulation: Ofte ledsaget af høflig tiltale og store begyndelsesbogstaver: “Fru Sauterne”.

• Anvendes bedst i uformel, humoristisk eller stiliseret prosa/tale.
• Kan virke gammeldags eller intern; giv gerne kontekst, hvis publikum ikke er vinkyndigt.
• I faglig eller neutral vinomtale foretrækkes den korrekte appellationsbetegnelse “Sauternes”.
• Som kælenavn om personer bør det bruges varsomt, da smagspræferencer er individuelle, og tonen kan opfattes stereotypiserende.

• Sauternes: Fransk AOC for sød hvidvin fra Bordeaux, ofte botrytiseret (ædelråd).
• Barsac: Naboappellation, beslægtet stil; nogle bruger den i samme sammenhæng.
• Dessertvin: Overkategori for søde vine, fx Sauternes, Tokaji, Beerenauslese, Eiswein, Late Harvest.
• Botrytis (ædelråd): Svampeangreb, der koncentrerer sukker og aroma, centralt for Sauternes.