Fuldmægtig betydning

Fuldmægtig betegner en person, der handler på en andens vegne med en udtrykkelig eller stillingsmæssig bemyndigelse (fuldmagt)

I moderne dansk bruges ordet både generelt om en befuldmægtiget repræsentant og som job- eller embedsbetegnelse, især i det offentlige (fx advokatfuldmægtig, dommerfuldmægtig, AC-fuldmægtig).


Betydning og anvendelsesområder

  • Generel betydning (repræsentation): En fuldmægtig er en repræsentant, der på grundlag af en fuldmagt kan indgå aftaler, foretage dispositioner eller udføre handlinger på vegne af en fuldmagtsgiver (principal).
  • Titel og stilling: I forvaltningen og i visse erhverv er fuldmægtig en stillingstitel for en akademisk eller faglig medarbejder, der varetager sagsbehandling, juridisk arbejde, analyse m.m. Eksempler: advokatfuldmægtig, dommerfuldmægtig, AC-fuldmægtig, politifuldmægtig (traditionel betegnelse i politiet/anklagemyndigheden).
  • Privat og kommerciel kontekst: En fuldmægtig kan også være en ansat eller ekstern agent med stillingsfuldmagt (bemyndigelse, der følger af funktionen), fx en butiksmedarbejder, der må modtage betalinger, eller en prokurist i en virksomhed.

Etymologi og ordets opbygning

Ordet er sammensat af fuld + magt + suffikset -ig og er beslægtet med fuldmagt. Det afspejler tysk og nordisk forvaltningssprog (jf. tysk Vollmacht og Bevollmächtigter, norsk fullmektig, svensk fullmäktig).


Grammatik og bøjning

  • Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).
  • Ental: en fuldmægtig (ubestemt), fuldmægtigen (bestemt).
  • Flertal: fuldmægtige (ubestemt), fuldmægtigene (bestemt).
  • Afledninger og sammensætninger: advokatfuldmægtig, dommerfuldmægtig, kontorfuldmægtig, politifuldmægtig, AC-fuldmægtig m.fl.

Udtale

Omtrent: “ful-mæk-ti” med hovedtryk på “-mæk-”. D’et i “fuld-” udtales typisk ikke i løbende tale.


Relaterede termer og afgrænsninger

  • Fuldmagt: Den bemyndigelse (skriftlig, mundtlig eller stillingsbaseret), som fuldmægtigen handler på grundlag af.
  • Fuldmagtsgiver / principal: Den person eller enhed, som fuldmægtigen repræsenterer.
  • Stillingsfuldmagt: Fuldmagt der følger af en stilling, fx en kassemedarbejders ret til at modtage betaling.
  • Special- vs. generalfuldmagt: Afgrænset bemyndigelse til bestemte dispositioner vs. bred, løbende bemyndigelse.
  • Prokura / prokurist: Særligt handelsretligt institut, hvor en prokurist har vidtgående beføjelser på en virksomheds vegne. Nært beslægtet, men juridisk særskilt fra “fuldmægtig”.
  • Substitueret fuldmægtig: En underrepræsentant udpeget af fuldmægtigen, hvis fuldmagten tillader det.

Juridisk baggrund (dansk ret)

Forholdet mellem fuldmagtsgiver, fuldmægtig og tredjemand reguleres overordnet af dansk aftaleret (Aftaleloven). Centrale principper omfatter:

  • Beføjelse vs. legitimation: Hvad fuldmægtigen må over for fuldmagtsgiveren, og hvordan dette fremtræder over for tredjemand.
  • Fuldmagtstyper: Skriftlig med fremvisning, stillingsfuldmagt, offentlig bekendtgjort m.v.
  • Tilbagekaldelse: Fuldmagter kan normalt tilbagekaldes; virkningerne afhænger af fuldmagtstypen og tredjemands god tro.
  • Ansvar: Fuldmægtigen kan blive erstatningsansvarlig, hvis vedkommende overskrider sin bemyndigelse og derved påfører fuldmagtsgiver eller tredjemand tab.

Eksempler på brug

  • “Jeg udpeger hermed Anna Jensen som min fuldmægtig til at underskrive skødet på mine vegne.”
  • “Virksomheden havde udstedt generalfuldmagt til sin indkøbsfuldmægtig.”
  • “Som AC-fuldmægtig i ministeriet arbejder han med høringssvar og sagsfremstillinger.”
  • “Advokatfuldmægtigen repræsenterede klienten ved retsmødet under sin principals tilsyn.”
  • “Dommerfuldmægtigen udarbejdede udkast til kendelse for byretten.”
  • “Butikschefen havde stillingsfuldmagt til at give rabatter inden for fastsatte rammer.”
  • “Bankens fuldmægtig legitimerede kunden og gennemførte tinglysningsfuldmagten.”
  • “Fuldmagten blev tilbagekaldt, hvorefter fuldmægtigen ikke længere kunne disponere over kontoen.”
  • “Politifuldmægtigen førte sagen for anklagemyndigheden.”

Sammensætninger og titler

  • Advokatfuldmægtig: Jurist ansat hos en advokat med henblik på advokatbeskikkelse; arbejder under en ansvarlig advokat.
  • Dommerfuldmægtig: Jurist ansat ved domstolene, der varetager domstolsopgaver under dommeres ansvar.
  • AC-fuldmægtig: Almindelig titel for akademisk medarbejder i den offentlige forvaltning (stat/kommune/region).
  • Politifuldmægtig: Traditionel titel i politiet/anklagemyndigheden for jurister/lederfunktioner i sagsbehandling/anklage.
  • Kontorfuldmægtig: Ældre betegnelse i kontor- og forvaltningsarbejde; i dag ofte afløst af andre titler.

Typiske arbejdsopgaver (når fuldmægtig er en stilling)

  • Sagsbehandling, udredninger og notater.
  • Juridisk vurdering, kontrakter, høringer og lovforberedende arbejde.
  • Koordinering mellem interne og eksterne interessenter.
  • Repræsentation på møder, forhandlinger og i visse tilfælde i retten (efter regler og bemyndigelse).

Uddannelse og kompetencer

  • Ofte en akademisk baggrund (fx cand.jur., cand.scient.pol., cand.merc. eller lignende), afhængigt af stillingen.
  • Stærke skriftlige og analytiske evner, kendskab til forvaltnings- og aftaleret, samt god forretningsforståelse ved kommercielle fuldmagtsforhold.

Synonymer og nærbeslægtede ord

  • Synonymer (generelt): befuldmægtiget, repræsentant, agent, stedfortræder, mandatár (juridisk).
  • Nærbeslægtede titler: konsulent, sagsbehandler, referent (ikke altid fulde synonymer, men overlappende i funktion i forvaltningen).
  • I handelsretlig kontekst: prokurist (særskilt juridisk status).

Antonymer og kontraster

  • Fuldmagtsgiver / principal / hovedmand: Modparten til fuldmægtigen i repræsentationsforholdet.
  • Uden bemyndigelse: En person, der handler uden fuldmagt (kontrast i funktion, ikke et etableret antonym).

Historisk udvikling

Begrebet har rødder i europæisk forvaltnings- og handelspraksis, hvor skriftlige og stillingsbaserede fuldmagter udvikledes for at muliggøre effektiv repræsentation. I Danmark blev fuldmægtig i 1700- og 1800-tallet en udbredt embedsbetegnelse, og i det 20. århundrede konsolideredes titlen i den moderne forvaltning og i juridiske erhverv (advokatfuldmægtig, dommerfuldmægtig). I dag bruges ordet både i traditionel embedsforstand og i generel aftaleretlig betydning.


Oversættelser

Sprog Generel betydning Som titel (eksempler)
Engelsk agent; authorized representative; attorney-in-fact trainee lawyer (advokatfuldmægtig); assistant judge/judicial clerk (dommerfuldmægtig, afhængigt af funktion); executive officer/consultant (AC-fuldmægtig, kontekstuelt)
Tysk Bevollmächtigter Referent; Rechtsreferendar (ikke identisk, men nær i visse funktioner)
Norsk fullmektig advokatfullmektig; dommerfullmektig
Svensk fullmäktig (agent) obs.: “kommunfullmäktige” er et råd/for-samling; titelbrug varierer

Sproglige nuancer og brug

  • I daglig tale bruges “fuldmægtig” ofte synonymt med “repræsentant” eller “bemyndiget”.
  • I formelle dokumenter bruges “udpeges som fuldmægtig” eller “bemyndiges herved”.
  • Som stillingstitel i det offentlige signalerer “fuldmægtig” et vist ansvarsniveau, men ikke nødvendigvis ledelsesansvar.

Eksempelformuleringer i dokumenter

  • “Undertegnede [navn] udpeger herved [navn] som min fuldmægtig til at repræsentere mig over for [myndighed/virksomhed] vedrørende [sag].”
  • “Fuldmægtigen bemyndiges til at modtage og kvittere for betalingen.”
  • “Fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes skriftligt.”

“Fuldmægtig” vs. beslægtede roller

  • Mægler: Formidler mellem parter uden at handle på en parts vegne; ikke det samme som fuldmægtig.
  • Rådgiver: Giver råd uden nødvendigvis at have fuldmagt til at handle; kan dog kombineres med fuldmægtig-rolle.

Se også

  • Fuldmagt
  • Prokura
  • Principal (fuldmagtsgiver)
  • Aftaleret