Fundamentalisme betydning

• Snæver (religiøs) betydning: En teologisk og social strømning, der prioriterer bogstavelig eller strengt autoritativ fortolkning af hellige tekster, fastholdelse af ”ortodokse” dogmer og afvisning af modernistiske eller kritiske læsninger.
• Bred (overført) betydning: En ideologisk stil, hvor man hævder ubetinget loyalitet til grundprincipper-religiøse, politiske, økonomiske eller kulturelle-og ser kompromis som svaghed eller forræderi.
• Brugernote: Ordet anvendes ofte værdiladet og kan virke stemplende. I forskningslitteratur bruges det mere teknisk om bestemte træk (literalitet, grænsedragning, identitetsmarkering), men i offentlig debat kan det blive en løs betegnelse for ”yderliggående”.

Ordet stammer fra engelsk fundamentalism, der opstod i begyndelsen af 1900-tallet i USA i tilknytning til protestantiske publikationer kaldet The Fundamentals (1910-1915). Selve betegnelsen fundamentalist blev populariseret i 1920’erne. På dansk er fundamentalisme dannet af fundamental (fra latin fundamentum, ”grundlag, fundament”) + -isme.

• Ordklasse: Substantiv, fælleskøn: en fundamentalisme (oftest ubestemt massebetydning: ”fundamentalismen”).
• Bestemt form: fundamentalismen; genitiv: fundamentalismens.
• Pluralis: sjældent, men muligt om typer: fundamentalismer.
• Afledninger: fundamentalist (person), fundamentalistisk (adjektiv/adverbium).

• Autoritetskilder: Højstatus for kanoniske tekster eller grundlove/manifesters ”bogstav”.
• Grænsedragning: Skarp skelnen mellem ”sand” og ”falsk”, ”inde” og ”ude”.
• Antimodernisme: Skepsis over for historisk-kritiske metoder, sekularisering eller kulturel relativisme.
• Moralsk absolutisme: Normer præsenteres som tidløse og universelle.
• Mobilisering: Bevægelsespræg, disciplin og fokus på ”tilbage til kilderne”.
• Vold og politik: Fundamentalisme er ikke i sig selv voldelig; nogle bevægelser er politisk aktive og/eller voldelige, andre er det ikke.

• 1910-1915 (USA): The Fundamentals udgives; protestantiske miljøer samler sig om ”grundlæggende” kristen lære.
• 1920’erne: Betegnelsen ”fundamentalist” bruges bredt; Scopes-retssagen (1925) bliver et symbol på konflikt mellem modernisme og bibelliteralitet.
• 1970’erne-1980’erne: Begrebet generaliseres i medier og akademia til også at omfatte jødisk, islamisk, hinduisk m.fl. fundamentalisme (fx i forbindelse med Irans revolution 1979).
• 1990’erne-2000’erne: Udbredt mediebrug om religiøs og politisk radikalisering; ordet bruges til tider som synonym for ”ekstremisme”, hvilket forskere ofte advarer imod.

• Religiøs: ”Bevægelsen er kendt for sin fundamentalisme og bogstavelige bibellæsning.”
• Islamisk kontekst: ”Debatten om islamisk fundamentalisme adskiller mellem politisk aktivisme og voldelig ekstremisme.”
• Jødisk kontekst: ”Visse grupper inden for ultraortodoks jødedom beskrives af kritikere som fundamentalistiske.”
• Hinduisk kontekst: ”Analytikere diskuterer, i hvilket omfang hindunationalismen rummer fundamentalistiske træk.”
• Kristen kontekst: ”I 1920’erne blev amerikansk kristen fundamentalisme sat på prøve under Scopes-sagen.”
• Økonomi: ”Kritikere taler om markedsfundamentalisme, når man hævder, at markedet altid giver det bedste udfald.”
• Politik/jura: ”En form for forfatningsfundamentalisme ser grundlovens ordlyd som næsten uforanderlig og tidløs.”
• Teknologi/ideer: ”Nogle advarer mod en datafundamentalisme, hvor tal prioriteres over kontekst.”
• Mediekritik: ”Ordet fundamentalisme bruges ofte polemisk; forskere anbefaler præcise definitioner.”
• Neutral beskrivelse: ”Studiet identificerer fem træk ved religiøs fundamentalisme, herunder grænsedragning og autoritetstro.”

• Synonymer (kontekstuelt): bogstavtrohed, dogmatisme, puritanisme, absolutisme, uforsonlighed
• Nært beslægtede: ortodoksi, traditionalisme, literalitet, pietisme (delvist, i visse kontekster)

• Antonymer: pluralisme, pragmatisme, eklekticisme, relativisme, modernisme, reformisme, moderation
• Kontrasterende tilgange: historisk-kritisk fortolkning, dialogteologi, konsensus- og kompromissøgende politik

• Værdiladning: Ordet kan virke stemplende. Overvej neutralere beskrivelser (fx ”streng ortodoks praksis”) når intentionen er analytisk.
• Specificitet: Angiv altid hvilken sfære der menes: religiøs, politisk, økonomisk osv.
• Adskil begreber: Fundamentalisme er ikke automatisk lig med vold, ekstremisme eller terror; disse kræver særskilt dokumentation.

• Religiøse varianter: kristen, islamisk (fx salafisme som undertype i nogle analyser), jødisk, hinduisk, sikhisk, buddhistisk m.fl.
• Sekulære/ideologiske varianter: markedsfundamentalisme, forfatningsfundamentalisme, nationalfundamentalisme.
• Grad og form: Fra teologisk/liturgisk strenghed til politisk mobilisering og samfundsprojekt.

Nedenfor nogle formulerede sætninger, der viser ordets fleksibilitet:

• ”Rapporten skelner mellem fundamentalisme (dogmefasthed) og ekstremisme (villighed til at bryde normer og love).”
• ”Hans fundamentalistiske læsning af forfatningen udelukker retspraksis og samfundsudvikling.”
• ”Bevægelsen kombinerer social aktivisme med teologisk fundamentalisme.”
• ”Kritikere advarer mod fundamentalistiske svar på komplekse økonomiske problemer.”
• ”Museets udstilling viser, hvordan fundamentalisme kan opstå som reaktion på hurtig modernisering.”

• Afklar, om du beskriver en holdning (stil) eller en bevægelse (organiseret gruppe).
• Undgå generaliseringer om hele religioner eller befolkninger; angiv tid, sted og gruppe.
• Kildenævn, når ordet har analytisk betydning i forskning (definitioner varierer).

• Konservatisme: Kan være reformvillig og pragmatisk; fundamentalisme er typisk kompromisafvisende.
• Ortodoksi: Betoner korrekt lære; kan være dialogsøgende og ikke-aktivistisk.
• Ekstremisme: Handler om position på en skala; fundamentalisme handler om stil/forståelsesform.

• Ortodoksi
• Ekstremisme
• Radikalisering
• Literalitet
• Traditionalisme
• Modernisme
• Puritanisme