Fyraften betydning

Fyraften er et substantiv der i almindelig, neutral stil dækker:

• Øjeblikket for arbejdets ophør: “Der er fyraften kl. 16.”
• Tidsrummet efter arbejde: “Hvad skal du i fyraften?” eller “Efter fyraften tager vi i biografen.”

Ordet bruges bredt i både tale og skrift, i medier, på arbejdspladser og i annoncering/planlægning. Det forekommer ofte i faste udtryk og i sammensætninger, fx fyraftensøl, fyraftensmøde og fyraftenstrafik.

Fyraften er dannet efter tysk Feierabend (‘fejre/holde fri’ + ‘aften’) og blev optaget i dansk i 1800-tallet. Ordet afspejler idéen om, at aftenen efter arbejdet er en tid til hvile eller småfejring af dagens indsats.

Vigtig note: Den udbredte folkeforklaring, at “fyra-” skulle stå for tallet fire (kl. 16), er forkert. Ordet har ikke med tallet fire at gøre, selv om mange arbejdsdage traditionelt sluttede omkring kl. 16.

• til fyraften (inden arbejdsdagens slutning): “Kan du nå rapporten til fyraften?”
• ved fyraften (om tidspunktet): “Der er travlt ved fyraften.”
• efter fyraften (efter arbejdstid): “Vi tager mødet efter fyraften.”
• inden fyraften: “Husk at ringe inden fyraften.”

Hyppige sammensætninger:

• fyraftensøl - en øl efter arbejde
• fyraftensmøde - møde lagt lige efter normal arbejdstid
• fyraftensarrangement - kulturelt/foreningsarrangement efter arbejde
• fyraftenstrafik - myldretidstrafik omkring arbejdsdagens slut
• fyraftensradio/-program - programmer sendt i tidsrummet efter arbejde

• “Jeg har først fyraften klokken 17 i dag.”
• “Skal vi tage en fyraftensøl nede på hjørnet?”
• “Der er indkaldt til fyraftensmøde onsdag.”
• “Kan vi lige tage den inden fyraften?”
• “Efter fyraften henter jeg børnene.”
• “Butikken har travlt ved fyraften.”
• “På skiftende hold er ‘fyraften’ naturligvis på forskellige tidspunkter.”
• “Fredagens fyraften føltes ekstra lang.”
• “Han glædede sig til de lyse sommerafteners fyraftener i haven.”

• arbejdsdagens slutning
• arbejdstids ophør
• slut på arbejdet
• fejraften (sjældent/ældre tone; mest ordspil/efterligning af tysk)
• fri (fra arbejde) - nær, men bredere betydning
• feierabend - bruges af og til som citatlån/ironi

Bemærk: Fyraften er mere idiomatisk og kompakt end omskrivninger som “slut på arbejdet”.

• arbejdsstart, mødetid
• arbejdstid (som modsætning til fritid)
• åbningstidens begyndelse (for butikker/virksomheder)

I industrisamfundet blev faste arbejdstider almindelige, og med dem kom et tydeligt skel mellem arbejdstid og fritid. Fyraften blev både et socialt og kulturelt signal: tiden for at forlade fabrikken/kontoret, mødes med kolleger eller familie og “runde dagen af”. Traditioner som fyraftensøl og fyraftenssang afspejler denne kultur.

I nutiden er begrebet stadig udbredt, selv om fleksible ordninger, hjemmearbejde og skiftende hold kan gøre tidspunktet individuelt. Ordet bruges derfor både konkret (klokkeslæt) og mere generelt (overgangen fra arbejde til fritid).

• Betyder “fyraften” altid kl. 16? Nej. Ordet er uafhængigt af et bestemt klokkeslæt. Det følger den enkeltes arbejdstid.
• Kan man sige “en fyraften”? Ja, men det er mindre hyppigt. Fx: “Det blev en sen fyraften.” Pluralis forekommer: “Sommerens lyse fyraftener.”
• Er “fyra-” tallet fire? Nej. Det er en fejlagtig folkeforklaring påvirket af, at mange slutter kl. 16.
• Formelt eller uformelt? Neutralt ord; kan bruges i alt fra hverdagstale til avisartikler. I meget formelle tekster kan omskrivninger som “arbejdstids ophør” forekomme.

• arbejdstid, overtid, vagtskifte, lukketid, fritid
• fridag - hele dage uden arbejde (ikke det samme som fyraften)
• fyraftens- som forled i nye sammensætninger, fx fyraftensløb, fyraftensyoga