Gå på valsen betydning

Primær betydning (historisk/faglig): At rejse rundt som håndværkersvend efter endt læretid for at dygtiggøre sig, afprøve sine færdigheder på forskellige værksteder og lære af andre mestre. Perioden var ofte reguleret af laug eller traditioner og kunne vare måneder eller år.

Overført/nutidig betydning: At tage ud på en længere, omflakkende rejse uden fast base; at være omvandrende; i nogle sammenhænge også blot at være væk hjemmefra i en periode for at søge arbejde, oplevelser eller eventyr.

Udtrykket forekommer ofte i faste vendinger som være på valsen, tage på valsen og komme hjem fra valsen.

“Gå på valsen” er et lån fra tysk auf die Walz gehen, hvor die Walz betegner svendenes vandreår. Ordet Walz har rødder i ældre tysk og forbindes med idéen om at bevæge sig omkring/vandre. I dansk har udtrykket været kendt siden 1800-tallet og bruges både i historisk og billedlig betydning.

Bemærk at valsen i dette udtryk ikke har noget med dansen vals at gøre, selv om ordene er homografer på dansk.

• Konstruktion: gå/tage/drage/være på valsen (altid med præpositionen på og bestemt form valsen).
• Ordklasse: Fast idiomatisk vending med substantivisk kerne (valsen), brugt i bestemt ental; pluralis anvendes ikke.
• Register: Historisk, kulturhistorisk, men også alm. talesprog i billedlig betydning.

• Efter svendeprøven tog han tre år på valsen i Tyskland og Schweiz.
• Hun var på valsen som møbelsnedkersvend og lærte klassisk finérarbejde i Wien.
• De mødte hinanden på valsen, da de arbejdede på samme tagværk i Hamborg.
• Min farfar var på valsen i 1920’erne og kom hjem med nye teknikker og historier.
• Jeg har solgt lejligheden og tager på valsen et år for at samle erfaring i faget.
• Efter nogle vilde år på valsen slog han sig ned og åbnede eget værksted.
• Hun drog på valsen gennem Norden med værktøjskassen og en anbefaling fra sin mester.
• De gamle svende talte varmt om tiden på valsen som den bedste læremester.
• I overført forstand: “Vi pakker teltet og går på valsen hele sommeren.”
• Han har været på valsen siden foråret og tager job, hvor der er behov.
• Efter pandemien er flere unge håndværkere igen taget på valsen for at se verden.

• Fagligt nært: tage på vandring som svend, være på svendevandring, gesellvandring (svensk inspireret).
• Billedligt: være på farten, være på omflakken, gå på landevejen, drage på eventyr, være på turné (om kunstnere, ikke helt det samme).
• Faste varianter: være på valsen, tage/drage på valsen, komme hjem fra valsen.

• Slå sig ned
• Bosætte sig
• Få/holde fast arbejde
• Blive på værkstedet
• Etablere sig som mester

I laugstiden i Europa var det udbredt, at svende efter læretiden rejste “på valsen” for at udvide deres horisont, lære regionale teknikker og opbygge et netværk. Særligt i de tysktalende lande blev traditionen formaliseret med regler for, hvor langt og hvor længe man skulle rejse, og med særlige klædedragter og ritualer.

I Danmark var praksissen kendt blandt bl.a. tømrere, snedkere, smede og skomagere. I dag er den klassiske, regulerede valsetradition sjældnere i Danmark, men den lever stadig i Tyskland, Schweiz og Østrig, og danske svende kan indgå i de internationale miljøer. Samtidig lever udtrykket videre på dansk i både historiske beskrivelser og i billedlig brug.

• Svend: Udlært håndværker, typisk mellem læretid og mesterstatus.
• Svendeprøve: Afsluttende prøve efter læretid.
• Laug/gilde: Historiske håndværkerorganisationer, som regulerede uddannelse og vandring.
• Gesell/gesellvandring: Tysk betegnelse for svend og svendevandring.
• Kompaniskab: Midlertidigt arbejdsfællesskab mellem svende på rejsen.

• Stilværdi: Let arkaiserende/historisk i den faglige betydning; neutralt til uformelt i overført brug.
• Konnotationer: Forbundet med håndværkets dannelsesrejse, selvstændighed og læring; i billedlig brug kan det signalere frihedstrang eller omflakken.

• Ikke dans: “Valse” som dansen vals er et andet ord. “Gå på valsen” handler ikke om at gå ud for at danse vals.
• Ikke nødvendigvis druk: Selvom nogen kan bruge udtrykket løst om at “tage ud i byen”, er den kernebetydning, der er historisk forankret, svendenes vandreår.

Udtrykket er mest meningsmættet i miljøer, der kender til håndværkets traditioner. I tysktalende lande findes stadig organiserede grupper af rejsende svende med særlige klædedragter og uskrevne regler (f.eks. at holde sig væk fra hjemegnen i en årrække). Danske håndværkere kan møde disse traditioner, når de “går på valsen” i udlandet.

• tage/drage/gå på valsen
• være på valsen
• komme hjem fra valsen
• slå sig ned efter valsen
• valsen før mesterlæren/egen virksomhed

• Studerende i bygningssnedkeri: “Jeg planlægger et år på valsen efter svendeprøven.”
• Biografisk note: “Forfatterens bedstefar var på valsen i 1907-1910.”
• Rejseblog (billedligt): “Vi solgte bilen og gik på valsen gennem Balkan.”