Gamle danske ord og deres betydning

Udtrykket “gamle danske ord og deres” bruges oftest som en forkortet overskrift eller søgefrase, der antyder “gamle danske ord og deres betydninger, oprindelser og brug.” Det henviser altså ikke til ét specifikt ord, men til et emnefelt: ord og udtryk fra ældre dansk sprogbrug og det, de betyder.

Betydning og anvendelse

Når man skriver eller taler om “gamle danske ord og deres …”, menes der typisk ældre, arkaiske eller historiske ordformer, der enten er gået ud af almindelig brug, har ændret betydning, eller som i dag virker højtidelige, dialektale eller litterære. Frasen optræder især som:

  • Søgefrase: “gamle danske ord og deres betydning/oprindelse/brug.”

  • Emnebetegnelse: titel på lister, leksikale oversigter eller blogindlæg om arkaismer.

  • Henvisning i undervisning og forskning: ved læsning af ældre tekster (Holberg, Grundtvig, salmer, Danske Lov, skifte- og kirkebøger).

I praksis dækker udtrykket altså et felt, ikke et enkelt leksikonopslag: det samler ordforråd fra tidligere tiders dansk og uddyber “deres” (dvs. ordenes) betydninger, etymologier, stavemåder og brugseksempler.

Etymologi og grammatisk analyse af frasen

  • gamle: adjektiv i pluralis, beskriver “ord”.

  • danske: adjektiv i pluralis, præciserer sproglig tilhørshed.

  • ord: substantiv i pluralis; kerne i nominalfrasen.

  • og: sideordnende konjunktion.

  • deres: possessivt pronomen (3. person pluralis), refererer tilbage til “ord”.

Som overskrift er frasen ellipstisk: det forstås underforstået, at “deres” følges af fx “betydning”, “etymologi”, “brug”, “stavemåde” mv.

Eksempler på brug af selve udtrykket

  • “Gamle danske ord og deres betydning - en praktisk guide for slægtsforskere.”

  • “Gamle danske ord og deres stavemåder i 1700-tals kilder.”

  • “Gamle danske ord og deres oprindelse: fra ‘thi’ til ‘vorde’.”

Typiske kategorier af “gamle danske ord”

  • Hjælpeord og bindeord: ej (ikke), thi (for/fordi), skønt (selvom), stundom (sommetider).

  • Arkaiske pronominer/tiltale: I (2. person pluralis som tiltale), De (høflighedsform).

  • Verber: vorde (blive), kvæde (fremføre/recitere et digt), agte (anse, overveje), stævne (indkalde/mødes).

  • Sociale titler og relationer: husbond (husfader/arbejdsgiver), salig (afdød; “min salige far”).

  • Ret, mål og vægt: skøde (ejendomsdokument), alen (længdeenhed), skæppe (volumen), tønde land (areal), skilling/rigsdaler (møntenheder).

  • Kultur og dagligliv: kvad (digt), bavn/bavnehøj (vagttårns-/signalbål), mødding (affaldsdynge).

Eksempler: ord, forklaring og nutidig ækvivalent

Ord Kort betydning Nutidigt ord/synonym Korte eksempler
ej ikke ikke “Han kom ej i går.”
thi for; fordi for “Skynd dig, thi tiden er knap.”
stundom sommetider af og til “Stundom tier han længe.”
skønt selvom selv om “Skønt det regnede, drog de af sted.”
vorde blive blive “Det vorder snart aften.”
kvæde fremføre et digt recitere “Skjalden kvad sin vise.”
husbond husfader/arbejdsgiver arbejdsgiver, mand i husstanden “Husbonden bød karlen arbejde.”
salig afdød (højtideligt) afdød “Min salige mor.”
gemytlig venskabelig, jovial hyggelig, jovial “En gemytlig sammenkomst.”
forlyste more; underholde more “De forlystede sig med dans.”
alen gammel længdeenhed - “To alen lærred.”
skæppe gammel volumenhed - “En skæppe korn.”
tønde land gammel arealenhed - “Gården var fem tønder land.”
skilling/rigsdaler historiske møntenheder - “Det kostede tre skilling.”
mødding affaldsdynge affaldshob “Bag gården lå en mødding.”
bavn vagttårns-/signalbål signalbål “Bavnen tændtes på højen.”
stævne indkalde (juridisk) / mødes indkalde; møde “Han blev stævnet for tinget.”
agt(e) anse; lægge mærke til anse; iagttage “Tag dig i agt!”
lune humør/sindelag humør “Han var i godt lune.”
kåd livlig, munter (ofte arkaiserende) munter “De løb kådt på engen.”

Synonymer og beslægtede udtryk

  • Arkaismer (arkaiske ord/udtryk)

  • Forældede ord / gammeldags ord

  • Historiske ord / ældre dansk

  • Ord fra ældre nydansk (sproghistorisk periode)

Antonymer eller kontraster

  • Moderne danske ord og deres betydninger

  • Nutidigt ordforråd / nutidssprog

  • Neologismer (nye ord)

Historisk udvikling og afgrænsning

Det er nyttigt at skelne mellem:

  • Gammeldansk (sproghistorisk periode): ca. 1100-1500. Dette er et ældre stadie af dansk med tydeligt anderledes ortografi og grammatik end nutidsdansk.

  • Ældre/nyere nydansk: ca. 1500 og frem. Meget litteratur fra 1600-1800-tallet virker i dag “gammeldags” uden at være gammeldansk i snæver forstand.

  • Arkaismer i moderne tekster: bevidst “gammeldags” ordvalg for stilistisk effekt.

“Gamle danske ord” i almindelig omtale dækker ofte både arkaismer fra nyere tid og ord fra egentlige historiske perioder. Samtidig kan dialektord opfattes som “gamle”, selv om de stadig lever i lokale miljøer.

Typiske kendetegn ved gamle ord

  • Stavemåde: ældre former som “aa” for “å” (naar → når), “ſ” (lang s) i tryk, og varierende ortografi.

  • Betydningsskred: ord der fandtes før, men i dag betyder noget andet eller snævrere/bredere.

  • Formel tone: høflighedsformer (De, Dem), højregister-ord, bibelsk eller juridisk stil.

  • Enheder og titler: mål, vægt og mønt samt standstitler, der afspejler datidens samfund.

Råd til læsning og fortolkning

  • Kontext er afgørende: samme ord kan betyde forskelligt afhængigt af tid, genre og region.

  • Slå op i autoritative kilder: historiske ordbøger og sproghistoriske opslagsværker giver pålidelige forklaringer og belæg.

  • Notér variantstavning: søg på flere mulige former (fx skønt/skiønt, vorde/vord(e)).

  • Vær varsom med nutidsoverførsel: et “uskyldigt” ord i dag kan have haft skarpere eller helt andre konnotationer før.

Brugsområder i praksis

  • Skole og studier: forståelse af klassisk dansk litteratur, salmer og lovtekster.

  • Slægtsforskning: læsning af kirkebøger, skifter, panteprotokoller og fæstebreve.

  • Formidling og kulturarv: museer, byvandringer, lokalhistorie og teater.

  • Sprog- og tekstredaktion: forklaring af arkaismer i noter og gloser.

Ofte relaterede termer

  • Etymologi: læren om ordenes oprindelse og udvikling.

  • Ortografi: staveregler og historiske stavemåder.

  • Semantik: betydningslære, især ved betydningsskred.

  • Dialektologi: regionale ord og udtaleformer, som kan falde sammen med “gamle ord”.

Eksempler på sætninger med gamle ord i moderne kontekst

  • “Skønt vejret truede, drog vi til købstaden.”

  • “Han kom ej til møde, thi han var syg.”

  • “Skødet blev læst op for tinget, og manden blev stævnet.”

  • “I godt lune kvad hun en gammel vise.”

  • “Min salige bedstefar målte to alen stof til kjolen.”

Kilder og hvor man kan slå op

  • Ordbog over det danske Sprog (ODS) - historisk ordbog med righoldige citater.

  • Den Danske Ordbog (DDO) - nutidsordbog med markering af forældede/arkaiske ord.

  • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) - forvalter en række autoritative ordbøger.

  • Historiske korpora og tekstsamlinger - fx salmer, lovtekster og klassisk litteratur.

Sammenfatning

“Gamle danske ord og deres …” er en praktisk fællesbetegnelse for arbejdet med ældre ordforråd: at indsamle, forklare og sætte i historisk kontekst. Forståelsen styrkes ved at se på betydning, etymologi, stavning, brugsbelæg og tidslig placering - og ved at konsultere pålidelige ordbøger. Sådan bliver fortidens sprogbrug til nutidens viden.

Indholdsfortegnelse