Gamle mønter Krydsord

Vi fandt præcis ét ord med 2 bogstaver, der passer til 'Gamle mønter'.

1. As: Romersk kobber- eller bronzemønt, grundlæggende enhed i det antikke møntsystem. Ordet er kort og krydsordsvenligt. I dansk kan as også vække associationer til nordiske guder (aser), men her gælder den konkrete møntbetydning, der åbner for romersk økonomihistorie.

Disse 2 ord på 3 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Gamle mønter'.

1. Ort: Dansk mønt på en fjerdedel rigsdaler, flittigt brugt i 1600- og 1700-tallet. Ordet ort betyder også sted eller lokalitet på dansk, hvilket gør det dobbelt anvendeligt. I mønthistorie markerer orten mellemtrin i værdi mellem skilling og daler.

2. Øre: Underinddeling af kronen, tidligere præget i værdier som 1, 2, 5, 10, 25 og 50 øre. Øre er også det danske ord for menneskets øre, hvilket giver stærk dobbelttydighed. Mange idiomer bruger øren, og gamle øremønter er i dag minder og samlerobjekter.

Vi præsenterer her 3 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til 'Gamle mønter'.

1. Mark: Middelalderlig regneenhed og mønt, også brugt som vægt- og sølvmål, senere kendt fra tysk valuta. På dansk er mark også arealmål og efternavn/fornavn. I krydsord fungerer mark derfor både som mønthistorie og som flertydigt almindeligt ord.

2. Mønt: Det helt grundlæggende ord for præget betalingsmiddel, fysisk klingende penge. Billedligt bruges mønt i vendinger som at gøre noget til mønt eller samme mønt. Historisk dækker det alt fra penning til krone og bærer hele numismatikkens bredde i sig.

3. Obol: Antik græsk småmønt, oftest i sølv, kendt som beskedent betalingsmiddel. I myter omtales obolen til færgemanden over Styx, potent dobbelt betydning. I dansk brug markerer obol både klassisk mønthistorie og et symbolsk, rituelt indlagt møntekko.

Vi har samlet 10 relevante ord med 5 bogstaver til ledetråden 'Gamle mønter'.

1. Daler: Historisk stor sølvmønt, sprogligt beslægtet med taler og dollar. I dansk dagligsprog kan daler også lyde som verbet daler, når noget falder langsomt i pris eller niveau. Ordet bærer derfor både økonomisk, historisk og humoristisk dobbelttydighed.

2. Denar: Klassisk sølvmønt fra romerriget, i dansk ofte kaldt denar, forløber for mange senere valutaer. Ordet dukker også op i moderne balkanske valutaer. I krydsord er denar et brobyggerord mellem antikken og nutiden, med klar historisk resonans.

3. Dukat: Klassisk guldmønt i Europa fra middelalderen og frem, i Danmark ofte kendt som handels- og pragtmønt. Dukaten står som symbol på renhed og værdi, og ordet bruges billedligt om noget særligt fint eller kostbart, der glimter af kvalitet og tradition.

4. Jeton: Regne- og spilletegn af metal brugt på tavler og borde før lommeregnerens tid. Jetoner ligner mønter og florerede ved hof, handel og spil. I dag er de samlerobjekter, som spejler kontinentale regneskikke og repræsenterer en møntlignende kulturarv.

5. Krone: Dansk møntenhed siden 1875, i mange udgaver som i dag kan være gamle. Ordet betyder også hovedets, træers eller monarkers krone, og tandlægens krone. Dobbeltbetydningen gør krone til et klassisk krydsordsord med både økonomisk og sproglig rigdom.

6. Penge: Overordnet dansk ord for mønt og sedler, i ældre sprog ofte om klingende mønt. Selvom det er generelt, kan penge i krydsord godt pege mod ældre kontanter. Ordet favner også idiomer som rede penge og at have penge mellem hænderne.

7. Polet: Jeton- eller trafikmøntlignende tegn, brugt som betalingsmiddel i bestemte systemer, fx transport. Ikke en officiel mønt, men fungerer møntlignende. For samlere og i krydsord optræder poletter som historiske, fysiske spor af kontantlignende mikrosystemer.

8. Skærv: Ældgammelt ord for lille mønt eller ringe pengebeløb, nu mest brugt billedligt. At yde sin skærv betyder at bidrage med sit, om end beskedent. I mønthistorie refererer skærv til små kobber- eller sølvmønter med lav værdi og stor hverdagsbetydning.

9. Tiøre: Mønt på ti øre, praktisk til småkøb, telefonbokse og automater i det 20. århundrede. Ordet vækker genklang fra vendinger om at noget falder på plads. I dag er tiøren del af den nostalgiske fortælling om småmønter og klingende hverdag.

10. Toøre: Lille dansk mønt på to øre, præget i flere perioder og nu udgået af cirkulation. En ydmyg hverdagsmønt, der i dag vækker nostalgi. For samlere kan årstal, monogram og metalvariant gøre selv en toøre historisk interessant og værd at udstille.

Her er 4 gode bud på ord med 6 bogstaver til 'Gamle mønter'.

1. Femøre: Mønt på fem øre, tidligere udbredt i kobber og bronze. Kendt fra sprog og folkeminder, hvor selv små beløb kunne gøre nytte. I dag dukker femøren op som en tidslomme i møntsamlinger og anekdoter om barndommens lommemoney og kioskindkøb.

2. Gulden: Nedertysk og nederlandsk møntenhed, i dansk sammenhæng ofte kaldt gylden. I krydsord ses begge former, gulden især ved udenlandsk kontekst. For samlere er guldens mange varianter og præg fra handelsbyer et indblik i Østersøhandel og tidlige finanssystemer.

3. Gylden: Gammel mønt- og valutaenhed i flere lande, også anvendt i dansk-kontinentale sammenhænge. Ordet betyder samtidig farven eller kvaliteten gylden, hvilket giver en poetisk dobbelthed. I mønthistorie peger gylden på guldstandard, prestige og international handel.

4. Stiver: Betegnelse for en lille mønt, kendt fra udtrykket ikke en stiver, dvs. ingen penge. Ordet forbindes med beskedne beløb og ringe midler. I dag bruges det primært idiomatisk, men bærer et tydeligt ekko af dagligøkonomiens småpenge i gamle dage.

Her er 6 muligheder på 7 bogstaver, der passer til 'Gamle mønter' i dit krydsord.

1. Møntfod: Den officielle standard for møntsystemet, fx sølv- eller guldindhold og vekselforhold. Ændringer i møntfod skabte nye og nu gamle mønter. Ordet bruges også overført om grundlag eller vilkår, når man sætter noget på samme fod eller ændrer standard.

2. Penning: Gammel nordisk møntenhed, forløber for penge og skilling, ofte i sølv i tidlig middelalder. Ordet klinger af saga, markedsplads og kongeligt præg. I dag ses penning mest historisk og i talemåder, hvor det betegner småmønt eller et beskedent bidrag.

3. Pfennig: Tysk småmønt under mark, kendt fra D-markens tid. I dansk forekommer ordet især i historiske beskrivelser og anekdoter om rejser og handel. Pfennig fremkalder billeder af småpenge, sparegrise og klingende mønt før euroens indførelse.

4. Slanter: Folkeligt ord for små mønter eller spredte kontanter, ofte med lidt rod og hverdagspræg. Slanter antyder ikke store summer, men det daglige skær af klingende metal. Udtrykket bærer en venlig, mundret klang og lever i talemåder om småbeløb.

5. Solidus: Senromersk og byzantinsk guldmønt med stabil vægt og finhed, model for senere europæiske guldkoiner. Navnet lever også i typografiens skråstreg, solidus. I numismatik står solidus for solid værdi og politisk symbolkraft gennem økonomiske skiften og imperier.

6. Tyveøre: Dansk småmønt på tyve øre, nu udgået. Den udfyldte et nyttigt mellemtrin i daglig handel og automater. I samlerkredse identificeres sjældne årgange, prægefejl og metalvarianter, som giver tyveøren en uventet dybde trods dens beskedne pålydende.

Her er 7 gode bud på ord med 8 bogstaver til 'Gamle mønter'.

1. Brakteat: Middelalderlig, meget tynd ensidet sølvmønt, ofte med tydeligt relief. Brakteater fungerede som både betalingsmiddel og prestigepræg i Nord- og Centraleuropa. Deres lethed og fine kunstneriske præg gør dem til eftertragtede samlerobjekter og kilder til tidens ikonografi.

2. Groschen: Østrigsk og tysk småmønt, især kendt fra 1900-tallet. I dansk bruges ordet i historiske og kulturhistoriske sammenhænge samt i faste vendinger. Groschen signalerer både beskedne beløb og daglig handel, ofte med en snert af kontinentalt sus.

3. Guldmønt: Mønt slået i guld, fra dukater og solidi til pragt- og handelsmønter. Guldmønter signalerer rigdom, stabilitet og prestige. I dag forbindes de ofte med investering og samling, men også med ceremoniel glans og symbolsk magt hos fyrster og stater.

4. Møntsort: Betegnelse for en type eller serie af mønter, eventuelt med fælles præg eller værdi. Både samlere og historikere taler om møntsorter for at klassificere. I overført betydning optræder samme mønt i idiomer om gengældelse eller parallel handling.

5. Skilling: Ældre dansk møntenhed i brug før kronens indførelse i 1875, præget i kobber og sølv i mange varianter. Ordet lever i udtryk som ikke en skilling og skillingerne, hvor det bruges om småpenge eller beskeden formue, ofte med et nostalgisk eller gammeldags præg.

6. Småpenge: Betegnelse for mønter af ringe pålydende, typisk til hverdagens indkøb og returpenge. I nostalgisk tone kan småpenge være de gamle kobber- og nikkelmønter, der klirrede i lommen. Ordet bruges også billedligt om beskedne beløb i større sammenhænge.

7. Sølvmønt: Generisk betegnelse for mønt af sølv, fra middelalderpenning til speciedaler. Sølv gav værdi, tillid og holdbarhed, og sølvmønter var rygraden i mange økonomier. Ordet bruges også bredt om gamle, blanke samlerobjekter, knyttet til konger, handel og håndværk.

Til ledetråden 'Gamle mønter' fandt vi 4 passende ord på 9 bogstaver.

1. Guldkrone: Kronepræg i guld, ofte som pragt- eller jubilæumsmønt med lavt oplag. Guldkronen er både investeringsobjekt og historiebærer. I sproget spiller krone også på dobbelt betydning, så guldkrone kan vække associationer til kongelige og tandsæt, alt efter kontekst.

2. Prøvemønt: Forsøgsmønt slået for at teste præg, design eller teknik før egentlig udmøntning. Sjældne og eftertragtede, da de sjældent udstedes til offentligheden. I dag repræsenterer prøvemønter møntteknologisk udvikling og det skjulte lag af beslutninger bag officielle serier.

3. Rigsdaler: Danmarks vigtigste møntenhed før kronen, ofte præget i sølv og anvendt i flere århundreder. Navnet knytter an til taler/daler-traditionen, der også gav os dollar. I dag optræder ordet primært i historiske sammenhænge og blandt samlere af ældre mønter.

4. Sølvkrone: Krone præget i sølv, især fra ældre serier og erindringsudgaver. Sølvkroner forener national symbolik med ædelmetal og har derfor varig tiltrækning. Samlere vurderer stand, årstal og monarkens portræt, og mønten bærer både pengemæssig og kulturel tyngde.

Til ledetråden 'Gamle mønter' fandt vi 3 passende ord på 10 bogstaver.

1. Kobbermønt: Mønt af kobber eller bronze, typisk små pålydende værdier til daglig brug. Kobbermønter bar samfundets småtransaktioner og var udsat for slid. I beskrivelser af gamle mønter fremhæver kobbermønt den praktiske del af økonomien snarere end repræsentativ pragt.

2. Skillemønt: Fællesbetegnelse for små mønter til at give tilbage i handel, ofte kobber eller nikkel. Ordet bruges både konkret om cirkulerende småpenge og billedligt om mindre beløb. I historisk sammenhæng dækker det over de daglige mønter, der holdt markedet i gang.

3. Toskilling: Mønt på to skilling, en balance mellem småpenge og anvendelig regneenhed i ældre handel. Den peger på et system, hvor kombinationer af småmønter dækkede dagligdagens behov. I dag er toskillinger yndede objekter for begyndere i numismatik.

Vi har fundet disse 11 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Gamle mønter':

1. Firskilling: Fire-skilling-mønt, nyttig i mange opgørelser før kronen. Kendes i både sølv- og kobberudgaver alt efter tidsrum og møntfod. For samlere er firskilling ofte et billigt indstigningspunkt til skillingsverdenen, samtidig med at den bærer tydelig historisk værdi.

2. Kurantdaler: Mønt af lavere sølvfinhed end speciedaleren, brugt som cirkulationsmønt i 1700- og 1800-tallet. Kurant henviser til brugbarhed i daglig handel frem for høj ædelmetalværdi. Begrebet illustrerer tidens møntpolitik og kompromiser mellem finhed, tillid og omsætning.

3. Rytterdaler: Pragtfuld daler med motiv af monark til hest, særligt kendt fra 1600-tallet. Mønten er både pengestykke og politisk propaganda, der iscenesætter kongemagt. Samlere værdsætter dens ikoniske motiv, vægtige format og kvaliteten af samtidens kunstneriske præg.

4. Speciedaler: Sølvmønt efter specie-standarden med høj lødighed, brugt i Danmark og Norge. Den kendes på sit solide sølvindhold og stabile værdihistorik. I dag er den eftertragtet i numismatiske kredse, både for prægningernes skønhed og den økonomiske historie, den afspejler.

5. Treskilling: Tre-skilling-mønt, kendt i flere nordiske sammenhænge. Den uregelmæssige værdi taler til et fleksibelt regnesystem før decimalisering. I møntsamlinger vækker treskillingen interesse for sine varianter, præg og forbindelsen til regional handel og skatter.

6. Femogtyveøre: 25-øre, måske den mest ikoniske danske småmønt i folkemunde. Vendingen at 25-øren falder var udbredt om pludselig forståelse. I dag er femogtyveøren et symbol på en svunden kontantkultur, hvor en klirrende mønt rummede værdi, lyd og hverdag.

7. Halvskilling: Mønt på en halv skilling, et lille men praktisk regnestykke i skillingssystemet. Den viser finheden i gamle vekselforhold og behovet for knappe byttepenge. I samlinger fremstår halvskillinger som vidnesbyrd om minutiøs præg og nøjsom husholdning.

8. Halvtredsøre: 50-øre, en halvtredser i øre, i lange perioder dagligdags mønt, nu afskaffet. Betegnelsen ses sammen med den mere almindelige skrivning 50-øre. I sprog og erindring markerer halvtredsøre overgangen fra barndommens småpenge til mere afrundede beløb.

9. Otteskilling: Otte-skilling-mønt, et trin op i værdiskalaen i det gamle system. Kombinationen af otteskilling med andre skillinger gjorde opmåling nemmere ved større køb. I dag repræsenterer otteskilling overgangen fra småslanter til mere substans i pung og protokol.

10. Skillingsmønt: Mønter udstedt i skilling-værdier, centrale i dansk økonomi før kronen. Betegnelsen favner mange nominelle værdier og metaller. I dag er skillingsmønter samlerobjekter, der fortæller om præg, konger, møntsteder og hverdagens betaling i flere århundreder.

11. Erindringsmønt: Mønt præget til at markere begivenheder eller jubilæer, ofte i sølv eller guld. Når årene går, bliver de selv gamle mønter, der fortæller historie i metal. Samlere værdsætter motiv, lavt oplag og tidsånd, som smelter ceremoni og cirkulation sammen.

Tak fordi du læste med til slutningen af vores samling - i denne artikel har vi samlet hele 51 forskellige løsningsforslag til krydordledetråden "Gamle mønter". Vi håber, du har fundet det ord eller den variant, der passer til dit krydsord.

Hvis du stadig mangler den helt rigtige løsning, kan det hjælpe at overveje alternative stavemåder, ental vs. flertal, regionale navne eller ældre betegnelser. Prøv også forkortelser eller udenlandske varianter - ofte gemmer svaret sig i en lille variation. Tip: tjek længden på det ønskede ord og de allerede udfyldte bogstaver for at begrænse mulighederne.

Vil du have flere forslag eller hjælp til andre krydsordsledetråde? Du kan finde endnu flere løsninger, tips og artikler på Homepage.dk. Skriv gerne en kommentar, hvis du har et forslag til flere ord, eller gem siden, så du nemt kan vende tilbage næste gang krydset driller.