Gaslighting betydning
Gaslighting er en form for psykisk manipulation, hvor en person systematisk får en anden til at tvivle på sin egen hukommelse, perception eller dømmekraft-ofte ved at fordreje fakta, benægte åbenlyse hændelser eller fremstille den anden som “overfølsom” eller “gal”. Formålet er at opnå magt og kontrol ved at undergrave den andens oplevelse af virkeligheden.
Betydning
Gaslighting betegner en vedvarende og målrettet strategi, ikke en enkelt løgn eller et isoleret skænderi. Kernen er at så tvivl om, hvad der “virkelig” skete, så den udsatte begynder at stole mindre på sine egne sanser og mere på gaslighterens version. Det kan forekomme i nære relationer, i familier, på arbejdspladser, i venskaber og i den offentlige debat.
- Formål: Kontrol og magt via virkelighedsforvrængning.
- Midler: Benægtelse, bagatellisering, fordrejning, selektiv hukommelse, bevis-fordunkling.
- Følger: Forvirring, selvtvivl, angst, skyldfølelse, isolering.
Etymologi og oprindelse
Udtrykket stammer fra teaterstykket Gas Light (1938) af Patrick Hamilton, filmatiseret i 1940 (UK) og 1944 (US). I fortællingen manipulerer en mand sin hustru til at tro, hun er ved at blive sindssyg-bl.a. ved at dæmpe gaslamperne og benægte, at lyset ændrer sig.
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1938 | Premiere på stykket Gas Light. |
| 1940/1944 | Filmversioner populariserer motivet globalt. |
| 1960’erne-1980’erne | Begrebet optages gradvist i psykologisk og populærkulturel diskurs. |
| 2010’erne- | Udbredt i hverdags- og politisk sprogbrug; sociale medier accelererer spredningen. |
Grammatisk brug på dansk
- Substantiv: “gaslighting” (ufleksibelt lånord).
- Verbum: “at gaslighte” (uformelt låneverbum). Bøjninger i praksis: “gaslighter”, “gaslightede/gaslightet”, “har gaslightet”.
- Agentiv: “en gaslighter” (person der gaslighter).
- Udbredt udtale: “gæs-laj-ting”.
- Bemærk: Varianten “gaslightning” er en almindelig stavefejl.
Karakteristika og mekanismer
- Systematik: Gentagne episoder over tid, ofte eskalerende.
- Benægtelse på trods af beviser: “Det skete aldrig”, “Du forestiller dig det”.
- Bagatellisering og forflyttelse: “Du overreagerer”, “Det var bare en joke”.
- Selektiv information: Udelader nøgledata, redigerer kontekst, “glemmer” aftaler.
- Projektion: Tillægger den anden motiver/handlinger, gaslighteren selv har.
- Omskrivning af historie: “Sådan var det ikke”, selv når andre var til stede.
- Isolation: Får den udsatte til at tvivle på vidner eller støttepersoner.
Eksempler på brug
- Parforhold: En partner nægter at have sendt en nedladende besked, selv når den vises på telefonen, og siger: “Du har sikkert manipuleret skærmbilledet.”
- Familie: En forælder siger: “Det var aldrig strengt hos os. Du husker forkert,” trods konsistente minder om hård disciplin.
- Arbejde: En leder ændrer beslutninger, men påstår, at medarbejderen har misforstået instruktionen, og bruger dette til at så tvivl om medarbejderens kompetence.
- Venskab: En ven spreder et rygte, benægter det, og fortæller andre, at du “altid misforstår” ting.
- Digitalt: Sletter eller redigerer beskeder, og hævder siden, at en aftale “aldrig fandt sted”.
- Politik/medier: Offentlige udsagn, der benægter dokumenterbare fakta eller omtaler verificerbare hændelser som “fake”, samtidig med at kritikere fremstilles som hysteriske eller uvidende.
Typiske sætninger i gaslighting:
- “Det har jeg aldrig sagt.”
- “Du husker altid så mærkeligt.”
- “Alle andre synes også, du overreagerer.”
- “Hvis du virkelig elskede mig, ville du ikke stille spørgsmål.”
- “Du er bare sensitiv; det var for sjov.”
Synonymer og beslægtede begreber
- Psykisk manipulation (overordnet term; ikke altid gaslighting).
- Virkelighedsforvrængning (beskrivende, ikke fast term).
- Coercive control (tvangen kontrol; ofte i voldelige relationer).
- Emotionel invalidation (systematisk afvisning af følelser).
- Crazy-making (kolloquialt forvirringsskabende adfærd).
- DARVO (Deny, Attack, Reverse Victim and Offender) - hyppigt mønster i benægtelse og modangreb.
- Stonewalling (total afvisning/taushed som kontrolmiddel).
- Love bombing (overdreven idealisering efterfulgt af devaluering i cyklusser).
Antonymer og modsatrettede praksisser
- Validering: Anerkendelse af den andens oplevelse og følelser.
- Transparens: Åben deling af information og motiver.
- Ansvarlighed: At stå ved handlinger og undgå bortforklaringer.
- Empati og aktiv lytning: Søgning efter forståelse frem for kontrol.
- Konsistens: Overensstemmelse mellem ord, handlinger og fakta.
Historisk udvikling og kulturel udbredelse
Begrebet bevægede sig fra fiktionsverdenen til psykologisk fagsprog og populærkultur. Siden 2010’erne er “gaslighting” blevet et nøgleord i samtaler om overgreb, partnervold, toksiske arbejdsmiljøer og misinformation. Socialmedier har gjort termen synlig, men også udvandet den i dagligdags uenigheder, hvor gaslighting ikke nødvendigvis er til stede.
Gaslighting vs. konflikt, løgn og uenighed
- Enkeltstående løgn er ikke i sig selv gaslighting. Gaslighting er et mønster med sigte på at destabilisere den andens virkelighed.
- Ærlig uenighed om tolkning eller følelser er heller ikke gaslighting, hvis begge parter validerer hinandens perspektiver.
- Fejltagelser (fx forkert hukommelse) bliver gaslighting først, når fejlen bruges systematisk til at undergrave den anden.
Tegn på at man kan være udsat
| Tegn | Forklaring |
|---|---|
| Kronisk selvtvivl | Du spørger ofte andre, om din hukommelse/oplevelse er “rigtig”. |
| Konstant undskyldning | Du føler dig skyldig uden at vide præcist hvorfor. |
| Forvirring og kognitiv dissonans | Ord og handlinger matcher ikke; du bliver mentalt udmattet. |
| Isolation | Du undlader at dele ting med andre, fordi du frygter at “tage fejl”. |
| Overdreven dokumentation | Du gemmer beskeder, noter og beviser for at “bevise” din virkelighed. |
Håndtering og modstrategier
- Dokumentér fakta: Noter datoer, beskeder og aftaler. Gem skærmbilleder, hvis relevant.
- Valider dine sanser: Skriv ned, hvad du oplever, før du konfronterer, så din hukommelse ikke omfortolkes i situationen.
- Søg ekstern spejling: Tal med betroede venner, kolleger eller professionelle for at få perspektiv.
- Sæt grænser: Afgræns samtaler, hvor fakta benægtes; undgå at JADE (justify, argue, defend, explain) uendeligt.
- Overvej strukturelle skridt: HR, tillidsrepræsentant, rådgivning eller juridisk bistand i alvorlige tilfælde.
- Egenomsorg: Sov, spis, bevæg dig; stress forværrer kognitiv sårbarhed.
Note: Oplever du psykisk vold eller manipulation, kan professionel rådgivning eller rådgivningslinjer være hjælpsomme. Denne artikel er informativ og erstatter ikke faglig vurdering.
Misbrug af begrebet og kritik
- Overudvidelse: At kalde enhver uenighed for “gaslighting” udvander begrebet og kan skjule ægte mønstre.
- Intentionsspørgsmålet: Ægte gaslighting indebærer typisk hensigt om kontrol; manglende situationsforståelse eller dårlig kommunikation er ikke det samme.
- Kontekstafhængighed: Magtubalancer (fx leder/medarbejder) kan forstærke effekten og relevansen af begrebet.
Relaterede kontekster og særlige former
- Arbejdsliv: “Performance-gaslighting” hvor mål ændres efterfølgende, og skyld placeres på medarbejderen.
- Medicinsk: “Medical gaslighting” når patienters symptomer systematisk bagatelliseres som “stress” uden ordentlig udredning.
- Digitalt: Redigering/sletning af beskeder, brug af falske profiler, eller bevidst forvirring gennem modstridende oplysninger.
- Politik og PR: Narrativer, der benægter verificerbare fakta, mens kritikere udskammes som uvidende/upartiske.