Gefion betydning

• Mytologi: En asynje (gudinde) i nordisk mytologi forbundet med jorddyrkning, frugtbarhed og ploven. Hun optræder bl.a. i Snorri Sturlusons værker.
• Kunst og steder: Gefionspringvandet i København, et monumentalt springvand med Gefion og fire okser.
• Personnavn: Kvindenavn i Danmark og Norden, relativt sjældent, ofte valgt for sin mytologiske klang.
• Søfart: Navn på danske flådefartøjer (f.eks. fregatten HDMS Gefion fra 1800-tallet) og andre skibe.
• Astronomi: Asteroiden 1272 Gefion og den beslægtede Gefion-familie af asteroider i hovedbæltet.
• Institutioner og virksomheder: Bruges i sammensatte navne, fx Gefion Gymnasium m.fl.

Etymologi: Oldnordisk Gefjon/Gefjun, afledt af verbet gefa “at give”. Navnets betydning forstås ofte som “den givende (gudinde)”. Den sproghistoriske rod knyttes til urgermansk *gebaną “give”.

Stavemåder: Dansk: Gefion; svensk: Gefjon; islandsk/norrønt: Gefjun. I dansk skrives det som proprium med stort begyndelsesbogstav.

Udtale (dansk): cirka [ˈgɛfjɔn] (“GEH-fjon”).

I Snorri Sturlusons beretning narrer gudinden Gefion den svenske konge Gylfe til at give hende så meget land, som hun kan pløje ud på et døgn. Hun forvandler sine sønner med en jætte til fire enorme okser, som trækker ploven og løsriver et stykke jord fra Sverige. Jordstykket bliver til øen Sjælland, mens det hul, der efterlades, i traditionen ofte identificeres med søen Mälaren (varianter af fortællingen forekommer). Gefion beskrives i kilderne som en mægtig og klog gudinde; hos Snorri nævnes også hendes forbindelse til kong Skjold og Lejre-traditionen.

Ikonografisk fremstilles hun som en kvinde, der styrer en plov spændt for fire brølende okser - motivet, som også pryder springvandet i København, fremhæver temaerne jorddyrkning, list og skabelse.

Middelalderlige kilder til Gefion er få og fragmentariske, men renæssance- og især 1800-tallets nordiske romantik genoplivede interessen for de gamle guder. I Danmark blev Gefion en figur i national symbolik, kulminerende med Gefionspringvandet ved Kastellet i København (modellering påbegyndt i 1890’erne; opstillet 1908; skabt af Anders Bundgaard som gave fra Carlsbergfondet). Myten har inspireret kunst, litteratur, byrum og navngivning i moderniteten.

• Toponymi og monumenter: “Vi mødes ved Gefionspringvandet kl. 14.”
• Mytologisk reference: “Gefion pløjede ifølge sagnet Sjælland ud af Sverige.”
• Personnavn: “Gefion Kristensen udstiller på galleriet i weekenden.”
• Søfart/historie: “Fregatten Gefion blev kendt fra slaget ved Eckernförde i 1849.”
• Astronomi: “1272 Gefion tilhører den såkaldte Gefion-familie i asteroidebæltet.”
• Institutioner: “Hun blev student fra Gefion Gymnasium.”
• Sammensætninger: “Gefion-myten”, “Gefions billedsprog”, “Gefions plov”.

• Synonymer: Der findes ingen egentlige synonymer til det egennavn, men Gefjon og Gefjun er almindelige varianter i skandinaviske og filologiske sammenhænge.
• Antonymer: Ikke relevante for et egennavn. Som tematiske modbegreber kan man i mytologisk kontekst tale om fx kaos kontra skabelse, eller ørken kontra dyrket jord, men de er ikke egentlige antonymer til “Gefion”.

• Asynje: Betegnelse for de kvindelige guder i den nordiske pantheon.
• Freja/Frigg: Andre centrale gudinder; Gefions rolle diskuteres ofte i relation til dem i forskningen.
• Gylfe: Den svenske konge i myten om Sjællands tilblivelse.
• Lejre og Skjold: Kongesagn og dynastier knyttet til Gefion i Snorris fremstilling.
• Gefionspringvandet: Monument i København, forestiller Gefion og de fire okser.
• 1272 Gefion og Gefion-familien: Astronomiske betegnelser opkaldt efter gudinden.

• Ordklasse: Egennavn (proprium).
• Kønn og tal: Fællesnavneagtigt brug forekommer ikke; navnet bøjes normalt kun i genitiv: Gefions (fx “Gefions okser”).
• Sammensætninger: Skrives typisk med bindestreg ved behov: Gefion-myten, Gefion-figuren. I faste navne uden bindestreg: Gefionspringvandet.
• Versal/versal: Korrekta skrivemåde i dansk er med stort begyndelsesbogstav: Gefion.

• “Turisterne tog billeder af Gefionspringvandet ved solnedgang.”
• “I Snorris Gylfaginning spiller Gefion en nøglerolle i fortællingen om Sjællands skabelse.”
• “Gefion er blevet et populært - om end sjældent - pigenavn med nordisk klang.”
• “Forskere diskuterer, om hullet i Sverige i myten svarer til Mälaren.”
• “Asteroiden 1272 Gefion gav navn til en hel familie af asteroider i hovedbæltet.”
• “Fregatten Gefion blev efter slaget taget som krigsbytte.”

Gefion er en del af dansk kulturarv gennem sagn, billedkunst og byrum. Springvandet ved Kastellet er et af Københavns mest ikoniske mødesteder, og navnet lever videre i skoler, gader, virksomheder, kunstværker og litterære værker, som spiller på temaer som skabelse, styrke, list og jordens frugtbarhed.

• Selvom “gefion” kan ses med lille begyndelsesbogstav i uformel tekst eller i sammensætninger, er standarden i dansk ortografi Gefion.
• Varierende detaljer i myten (fx hvilken svensk sø der svarer til “hullet”) forekommer i kilder og senere tolkninger.