Gehør Krydsord

Et enkelt ord med 3 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Gehør'.

1. Øre: Kroppens høreorgan, men også en metafor for fornemmelse: at have et øre for musik, tale, dialekter eller nuancer. Ordet bruges i uttryk som trænet øre og fint øre, og favner både biologisk funktion og æstetisk vurderingsevne.

Der findes ét passende ord på 4 bogstaver til dit krydsord med 'Gehør'.

1. Ekko: Fysisk efterklang, hvor lydbølger reflekteres. Metaforisk en gentagelse eller spejling af ideer i offentligheden. Et budskab, der giver ekko, har opnået gehør og bliver citeret, delt og genfortalt, hvilket forstærker dets rækkevidde og effekt.

Følgende 2 ord med 5 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Gehør'.

1. Gehør: Betyder både evnen til at høre og den musikalske sans for toner, intervaller og klange. I overført betydning handler det om at få sin sag hørt, få respons eller finde lydhørhed og genklang hos andre mennesker, institutioner eller offentligheden.

2. Pitch: Engelsk låneord for tonehøjde, ofte brugt i musik, lydteknik og vokaltræning. Et sikkert gehør indebærer præcis opfattelse og styring af pitch. Ordet bruges også metaforisk om ‘tone’ i markedsføring eller kommunikationens kalibrerede udtryk.

Her er 6 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Gehør' i dit krydsord.

1. Accept: At anerkende og godtage. I konteksten ‘få gehør’ svarer accept til en beslutning eller indstilling, der tager forslag alvorligt. Kan være tavs eller udtrykt, men indebærer, at kommunikationen har trængt igennem de væsentlige indvendinger.

2. Bifald: Positiv reaktion fra publikum eller tilhørere, ofte i form af applaus. I udvidet forstand et udtryk for, at noget har fået gehør og vundet accept. Bruges om kulturelle optrædener, taler, beslutninger og meningsudvekslinger med klar opbakning.

3. Genlyd: Bogstaveligt et akustisk efterklangsfænomen. Overført en effekt, hvor en idé eller begivenhed vækker reaktion, omtale eller videreførelse. At skabe genlyd er at få gehør, så budskabet rækker ud over øjeblikket og påvirker en bredere kreds.

4. Høring: Officiel proces hvor interessenter afgiver synspunkter, typisk før en beslutning. En direkte ramme for at give og få gehør. Bruges i politik, planlægning og lovgivning, hvor indsigter indsamles, vejes og kan ændre den endelige udformning.

5. Lydhør: Adjektiv for en person eller institution, der lytter og tager hensyn. At være lydhør indebærer at give plads, søge forståelse og afstemme respons. Indgår i udtrykket ‘få gehør’ og markerer positiv modtagelighed over for input, forslag og kritik.

6. Stemme: Som verbum: at stemme et instrument, ofte på gehør. Som substantiv: menneskets vokale lydgiver. Ordet udvider gehør til både teknisk kalibrering og det personlige udtryk, der kræver fin lytning, intonation og fornemmelse for tone og klang.

Her er 8 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Gehør'.

1. Audiens: Formelt møde med en myndighedsperson, ofte regent. At få audiens kan beskrives som at få gehør i en institutionel ramme. Ordet peger på den ceremonielle dimension af at blive lyttet til og tildelt tid til at fremlægge sin sag.

2. Hørelse: Den biologiske sans, der registrerer lyd, frekvens og dynamik. I bredere forstand bruges ordet også om kvaliteten af lytningen, altså evnen til at opfatte nuancer, detaljer, rytmer og stemninger, som kan være afgørende i både musikalske og sociale situationer.

3. Lydsans: Et semantisk nært ord til høresans, ofte brugt når man betoner fornemmelsen for lydens kvaliteter. Indebærer evnen til at opfange intensitet, farve, rum og klang, og kan udvides til at beskrive musikalsk sensibilitet og detaljesans hos øvede lyttere.

4. Lytning: Selve handlingen at lytte. I musik betegner det aktiv og analytisk deltagelse, ikke blot passiv modtagelse. I kommunikation er lytning forudsætning for dialog, tillid og forståelse, og udgør kernen i at give andre reelt gehør.

5. Medhold: At få medhold er at blive hørt og få sit synspunkt anerkendt, ofte i formelle afgørelser eller debatter. Ordet ligger i forlængelse af ‘få gehør’ men betoner udfaldet: reelt støttepunkt og tilslutning til argumentet eller sagen.

6. Respons: Reaktion på et udsagn eller en præstation, fra applaus til saglige svar. At få respons betyder at opnå gehør i en meningsfuld udveksling. Bruges i undervisning, kunst, kundeservice og forskning, hvor feedback forfiner budskabet og retningen.

7. Toneøre: Evnen til at skelne og genkende tonehøjder nøjagtigt. Bruges især om musikere og sangere, der kan ramme og gengive toner sikkert. Udtrykket kan også dække sproglig følsomhed for tonefald, intonation og nuancer i tale, retorik og samtale.

8. Ørenlyd: At få ørenlyd betyder at blive hørt, få plads til at tale eller få budskabet igennem. Tæt på ‘få gehør’, men fremhæver selve taletiden og lytteåbningen. Bruges i både hverdag, politik og organisationskommunikation.

Disse 10 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Gehør'.

1. Audition: Prøvespil eller -sang, hvor udøveren bliver vurderet. En praktisk form for at søge gehør: man bliver direkte lyttet til. Kan også bruges bredere om situationer, hvor kompetencer vurderes gennem præsentation, test eller live demonstration.

2. Genklang: Betyder resonans i både lydlig og følelsesmæssig forstand. Et udsagn kan finde genklang hos lyttere, altså blive forstået og accepteret. Tæt beslægtet med ‘få gehør’, men med fokus på indre overensstemmelse og identifikation hos modtageren.

3. Hørelære: Musikteoretisk disciplin der træner gehør: intervaller, rytmer, harmonier, diktering og transkription. En grundsøjle i konservatorieundervisning. Hørelære forbinder analytisk forståelse med praktisk lytning, så musikerens auditive modeller bliver indregjorte og anvendelige.

4. Høresans: Den auditive sans blandt menneskets fem sanser. Ordet dækker ikke kun det fysiologiske apparat, men også den funktionelle kapacitet, der muliggør skelnen mellem toner, stemmer, lydbilleder og talte budskaber, samt opmærksom og empatisk lytning i samtaler.

5. Høretest: Systematisk undersøgelse af hørelsens kvalitet, typisk hos audiolog. Dækker den medicinske side af gehør. Resultatet bruges til at vurdere behov for hjælpemidler, træning eller forebyggelse, og kan indgå i arbejdsmiljø- og sundhedsindsatser.

6. Lydcheck: Uformelt ord for lydprøve, ofte brugt i live- og studiemiljøer. Indebærer finjustering af niveauer, klang og monitorer ved hjælp af trænet gehør. Signalerer både teknisk opmærksomhed og samarbejde mellem musikere og lydteknikere.

7. Lydprøve: Forberedende test før koncert eller optagelse, hvor instrumenter og stemmer justeres. En praksis der hviler på skarpt gehør fra teknikere og musikere. Ordet bruges også figurativt om pilotprojekter og testkørsler, der søger feedback og gehør.

8. På gehør: Nærsynonym til ‘efter gehør’: at udføre noget ved hjælp af lytning og fornemmelse fremfor skriftlige anvisninger. Understreger gehørets rolle som praktisk kompetence, både i musikalsk udførelse, tuning og i situationsfornemmelse under samtaler.

9. Resonans: Fysisk: medsvingning og forstærkning af lyd. Metaforisk: at et budskab vibrerer med modtagerens værdier og erfaringer. At skabe resonans er at opnå dybt gehør, hvor lytteren ikke blot hører, men mærker meningen og bærer den videre.

10. Stemning: I musik: at bringe et instrument i korrekt toneleje, ofte ved gehør. Ordet betyder også atmosfære eller følelsesmæssig tone, så det forbinder det konkrete akustiske med situationens ‘tone’. Dermed favner det både lydlig præcision og kommunikativ resonans.

Disse 9 ord på 9 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Gehør'.

1. Gehørspil: Musikudøvelse baseret på at lytte og gengive, fremfor at læse noder. Centralt i mange traditionsbårne genrer og improvisation. Udtrykket fremhæver gehøret som primært redskab til at lære, reagere, tilpasse og samskabe musik i realtid.

2. Hørbarhed: Hvorvidt noget kan høres, ofte teknisk bestemt af lydstyrke, frekvens og støjforhold. I retorik og mediebrug kan hørbarhed handle om gennemslag og at blive opfanget i informationsstøjen, altså at opnå gehør hos et publikum eller beslutningstagere.

3. Høreprøve: Test af hørelsen med toner og tale ved forskellige frekvenser og styrker. Relaterer til gehør som sansefunktion. Ordet kan også anvendes uformelt om små musikalske prøver, hvor man vurderer intonation, rytme og evne til at lytte.

4. Klangbund: Billedlig baggrund, der gør det muligt for noget at klinge og blive opfanget. Når en sag har klangbund i samfundet, finder den gehør. Udtrykket forener fysisk resonans med social modtagelighed, der muliggør gennemslag og varig genklang.

5. Klangsans: Fornemmelsen for klangfarver, overtoner, resonans og instrumenters eller stemmers egenlyd. En vigtig del af musikalsk gehør, men også nyttig i lydproduktion og akustik. Metaforisk beskriver det evnen til at høre ‘tonen’ i en situation eller tekst.

6. Lydhørhed: Villighed og evne til at høre efter. Omfatter åbenhed for argumenter, følelser og signaler. I organisationer er lydhørhed en kulturværdi, hvor beslutninger træffes efter at have givet interessenter gehør. Kan også handle om nuanceret kundskab til lyd.

7. Lytteevne: Generel evne til at lytte opmærksomt og forståeligt. Dækker både auditiv perception og kognitiv bearbejdning. I overført betydning udtrykker det empatisk modtagelighed, evnen til at give plads, opfatte nuancer og skabe følelsen af at blive hørt.

8. Opbakning: Praktisk eller moralsk støtte bag et forslag, initiativ eller menneske. Indikerer, at lytning og forståelse har ført til handling. I relation til gehør markerer opbakning, at budskabet ikke bare blev hørt, men også accepteret og båret videre.

9. Tonalitet: Musikkens toneartlige hierarki og centrum, fx dur/moll-fornemmelse. En del af gehør er at opfatte tonalitetens tyngdepunkt og funktioner. Overført kan ordet betegne den grundlæggende ‘tone’ eller stemning i en tekst, debat eller kommunikationssituation.

Vi præsenterer her 5 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Gehør'.

1. Forståelse: Når lytning fører til indsigt og mening. I forbindelse med gehør peger det på mere end hørelse: at opfatte intention, kontekst og betydning. Forståelse indebærer ofte dialog, eftertanke og viljen til at se sager fra flere perspektiver.

2. Gennemslag: Effekt, der betyder, at noget slår igennem til målgruppen. Nært beslægtet med at få gehør i offentlighed eller organisation. Indikerer både opmærksomhed og accept, og bruges om kampagner, idéer, kunstneriske udtryk og politiske forslag.

3. Intonation: Præcis tonehøjde under udførelse, særligt for sangere og strygere. Ordet dækker både evnen og resultatet af at ramme rigtigt. Bruges også overført om nuancer i tale og retorik, hvor korrekt intonation formidler betydning, attitude og følelser.

4. Trænet øre: Udtryk for et øre, der gennem øvelse kan skelne små forskelle i pitch, klang, rytme og balance. Et centralt mål for gehørtræning. Bruges også uden for musik om mennesker med fin sans for sproglige eller lydlige detaljer.

5. Øretræning: Praktisk betegnelse for at træne øret til at opfange og forstå musikalske relationer. Dækker fra enkle klappeøvelser til komplekse harmoniske analyser. Henviser også bredt til at udvikle opmærksomhed og lyttefokus i sprog, lyd og hverdag.

Vi har fundet disse 18 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Gehør':

1. Audibilitet: Teknisk begreb for hørbarhed, særligt i akustik og broadcast. Handler om, hvorvidt signaler kan opfattes over støjgulv. I overført betydning beskriver det et budskabs ‘signalstyrke’ i offentligheden, altså dets mulighed for at få gehør.

2. Efter gehør: At spille, synge eller reproducere musik uden noder, udelukkende baseret på lytning. Udtrykket favner både spontan musikalsk hukommelse og trænet auditiv analyse. Bruges også figurativt om at handle på fornemmelse frem for formelle instrukser.

3. Tilslutning: Enighed eller støtte til en idé eller beslutning. At opnå tilslutning er typisk resultat af at få gehør. Bruges i politik, foreningsliv og projekter, hvor opbakning fra interessenter, medlemmer eller offentlighed er afgørende for legitimitet.

4. Auditiv sans: Faglig betegnelse for hørelsen som sansesystem. Bruges i psykologi, pædagogik og neurovidenskab. Inddrager perception, opmærksomhed, hukommelse og læring. I en bred forståelse af gehør er den auditive sans fundamentet for lyttekompetencer.

5. Gehørmusiker: En udøver, der primært spiller efter gehør. Kendetegnet ved hurtig tilpasning, stærk lytteevne og sikker stilfornemmelse. Begrebet rummer både selvlærte og formelt uddannede, der prioriterer auditiv læring, imitation og interaktivt sammenspil.

6. Gehørtræning: Systematisk øvning af gehør gennem solmisation, intervalgenkendelse, rytmeøvelser, melodidiktat og harmonisk analyse. Bruges af musikere, lydteknikere og sangere. Udvider lytteevnen fra det spontane til det bevidste, målrettede og reproducerbare.

7. Lydfølsomhed: Følsomhed over for lyd, enten fysiologisk (støjsensitivitet) eller som fin auditiv discrimination. Et trænet gehør er ofte kendetegnet ved øget lydfølsomhed, der kan være en styrke i musik – men kræver omtanke i støjende miljøer.

8. Opmærksomhed: Fokuseret lytning og mental tilstedeværelse. At få opmærksomhed er første skridt til at få gehør; uden det forbliver budskabet uhørt. Ordet favner også høflig interesse, koncentreret tilstedeværelse og retorisk evne til at fastholde lyttere.

9. Absolut gehør: Sjælden evne til spontant at identificere eller reproducere enhver tone uden reference. Ses hos enkelte musikere og kan være en fordel i analyse, intonation og transkription. Begrebet bruges også metaforisk om ekstrem præcision i auditiv vurdering.

10. Musikalsk øre: En samlet betegnelse for gehør i musik: pitchopfattelse, rytmisk sans, klangforståelse og intonationspræcision. Ordet signalerer en helhedsorienteret lyttefærdighed, der rækker ud over toner til også at omfatte form, frasering og harmonisk fornemmelse.

11. Sans for tone: Evnen til at opfatte tonehøjde, tonefarve og subtilt tonefald. I sprog og retorik beskriver det at ramme den rette ‘tone’ i budskaber. Knyttet til gehør som evnen til at finjustere udtryk, så de møder publikum dér, hvor de er.

12. Imødekommenhed: Positiv åbenhed over for forslag, kritik og ønsker. I relation til gehør betyder det praktisk lydhørhed: at man ikke blot lytter, men også er parat til at handle eller tilpasse. Et centralt ord i service, ledelse og borgerinddragelse.

13. Lyttevillighed: Viljen til at give plads og høre andre til ende. Et nøgleord for at skabe en kultur, hvor synspunkter får gehør. Begrebet rummer både nysgerrighed, tålmodighed og respekt, og er forudsætning for samarbejde, læring og konfliktløsning.

14. Relativt gehør: Evnen til at bestemme og forstå toner i relation til hinanden, fx intervaller og harmonier. Den mest udbredte og trænbare form for musikalsk gehør. Danner grundlag for intonation, transponering, improvisation og at spille eller synge efter gehør.

15. Sans for musik: Bred betegnelse for musikalsk fornemmelse: rytme, klang, form og stil. Tæt beslægtet med gehør, men inkluderer ofte smag og æstetisk dømmekraft. Bruges om både lyttere og udøvere, der intuitivt opfatter, forstår og reagerer på musik.

16. Musikforståelse: Indsigt i musikalske sammenhænge, udtryk og former. Bygger på lytning og gehør, men rækker ind i analyse, stilfornemmelse og historisk kontekst. Ordet forbinder øre, hjerne og hjerte i en helhed, hvor musik både erkendes og erfares.

17. Tonetræfsikkerhed: Evnen til konsekvent at ramme den rigtige tone uden at glide eller skævvride intonationen. Et kernetræk ved godt gehør hos sangere og instrumentalister. Udtrykket kan udvides figurativt til præcis sproglig nuancering og kommunikativ ‘tuning’.

18. Auditiv perception: Bearbejdning af lydindtryk i hjernen: segmentering, mønstergenkendelse, betydning. Forklarer, hvordan gehør kan trænes og forfines. Relevant i musikpædagogik, taleopfattelse, sprogindlæring og lydteknik, hvor præcis lytning er afgørende.

Tak fordi du læste vores samling af 60 løsningsforslag til ledetråden Gehør. Vi håber, du har fundet præcis det svar, du søgte - eller i hvert fald fået nye idéer, der kan hjælpe dig videre i dit krydsord.

Hvis ingen af forslagene passede, så prøv at tænke i synonymer, bøjningsformer eller kortere/længere varianter af de ord, vi har listet. Du er også altid velkommen til at skrive en kommentar eller kontakte os med spørgsmålet - vores krydsordsekspert følger løbende op på forslag og brugerinput.

Vil du se flere løsninger og inspiration til krydsord, kan du finde masser af hjælp her på Homepage.dk. Gem siden, følg os, eller kom forbi igen næste gang, du sidder med et svært krydsord.

God fornøjelse med løsningsarbejdet - og held og lykke med resten af krydsordet!
Venlig hilsen, Din krydsordsekspert på Homepage.dk