Genert betydning

Genert er et adjektiv, der beskriver en persons sociale tilbageholdenhed og tendens til at blive forlegen. Det dækker typisk over en situationel eller vedvarende usikkerhed, der kan vise sig som stille adfærd, undgåelse af opmærksomhed, lav stemmeføring, eller et forsigtigt kropssprog.

• Grad og kontekst: Man kan være lidt genert i ukendte sammenhænge, men mere afslappet blandt nære relationer.
• Emotionel farve: Generthed ledsages ofte af forlegenhed, nervøsitet og øget selvbevidsthed.
• Ikke det samme som: Indadvendt (personlighedstræk), flov (moralsk/skyldpræget forlegenhed) eller reserveret (bevidst, velovervejet afstandtagen). Se også afsnittet om relaterede termer.

Ordklasse: Adjektiv. Kan også bruges adverbielt.

Genert er lånt via tysk geniert (forlegen, hæmmet), afledt af fransk gêner ‘at besvære, hindre, bringe i forlegenhed’. Betydningsudviklingen i dansk har bevæget sig fra “forlegen/hæmmet” til i dag ofte “sky/tilbageholdende i sociale situationer”.

• Hun er lidt genert den første dag på jobbet, men løsner hurtigt op.
• Han blev genert, da alle kiggede på ham.
• Det genert smil afslørede, at han ikke var vant til opmærksomheden.
• Som barn var jeg meget genert og talte sjældent i timerne.
• Hun virker genert over for fremmede, men er snakkesalig med venner.
• Han svarede genert og kiggede ned i bordet.
• Min søn er ikke uinteresseret, bare genert i nye rammer.
• Hun er blevet mindre genert efter at have øvet småprat.
• Det kan være normalt at føle sig genert ved at holde tale.
• Han er for genert til at spørge om hjælp.
• Hun grinede genert af komplimentet.
• Han kan virke kold, men i virkeligheden er han genert.
• Jeg bliver genert, når jeg møder nye mennesker.
• Hun taler lavmælt og genert, når hun ikke kender folk.
• De fleste børn er lidt genert i starten af skoleåret.

• udadvendt
• frimodig
• selvsikker
• ekstrovert
• åben
• uhemmet
• modig (i social forstand)

• Historisk: Ordet dækker tidligt en fornemmelse af social hæmning/forlegenhed (påvirket af fransk/tysk). I moderne dansk bruges det bredere om social tilbageholdenhed, også uden egentlig forlegenhed.
• Kulturelt: I nogle sammenhænge værdsættes beskedenhed, så “genert” kan opfattes mildt og sympatisk; i andre miljøer kan det opleves som en udfordring ift. netværk og mundtlig fremtræden.

Genert (sky/forlegen) forveksles ofte med generet (plaget/forstyrret). De betyder ikke det samme.

• Korrekt: “Han er genert.”
• Forkert: “Han er generet.” (med mindre meningen er: Han er plaget af noget)
• Korrekt brug af “generet”: “Hun er generet af støj.”

• Indadvendt: Personlighedstræk, ikke nødvendigvis nervøs; trives med få, dybe relationer.
• Flov/forlegen: Følelsen af pinlighed i en konkret situation; kan ramme alle, også ikke-genert.
• Social angst: Klinisk betegnelse for stærk og vedvarende angst for sociale situationer; langt mere invaliderende end almindelig generthed.
• Beskeden: Mådeholden, uden pral; kan overlappe med genert, men er ofte en bevidst adfærdsstil.

• være/lide af generthed
• et genert smil/blik
• opføre sig genert
• blive genert (af noget/nogen)
• naturligt genert af natur
• overvinde sin generthed
• lidt/temmelig/meget genert
• virke genert over for fremmede

• Neutral tone: Ordet er neutralt og ikke stødende; det kan endda være en høflig, mild karakteristik.
• Situationsbestemt: Mange er kun genert i bestemte sammenhænge (eksamener, nye grupper, autoriteter).
• Omskrivninger: “lidt stille”, “tilbageholdende i starten” bruges ofte for at afdramatisere generthed.
• Adfærdsbeskrivelse: Brug konkrete beskrivelser ved behov: “taler lavmælt”, “undgår øjenkontakt”, frem for kun etiketten “genert”.

• Sig “Jeg kan være lidt genert i starten” i stedet for absolutte udsagn som “Jeg er genert”.
• Ved formelle tekster kan “tilbageholdende/reserveret” være et mere neutralt valg.
• Vær opmærksom på forvekslingen med “generet”.

Genert betegner en social tilbageholdenhed præget af usikkerhed eller forlegenhed. Ordet bøjes som adjektiv, kan bruges adverbielt og har nære synonymer som sky og forsagt. Det skal ikke forveksles med generet (‘plaget af’). Etymologisk går det tilbage til fransk via tysk, og i moderne dansk dækker det både varig og situationsbestemt skyhed.