Genitiv betydning

Genitiv markerer et forhold mellem to led, hvor det ene led specificerer eller afgrænser det andet. Klassiske betydningsnuancer omfatter:

• Ejerskab/tilhørsforhold: “Peters cykel”, “firmaets strategi”.
• Del-helhed: “husets tag”, “bilens motor”.
• Oprindelse/tilhør: “landets kultur”, “byens historie”.
• Tid og varighed: “en måneds tid”, “næste uges program”.
• Mål og afstand: “to meters bredde”, “en times flyvning”.
• Klassifikation/type (ofte lexikaliseret): “dagens ret”, “verdensrekord”.

I sprog med rigt kasussystem (fx tysk, latin, russisk) afspejler genitiv sig i bøjningsendelser. I dansk er genitiv et klitisk -s, der sættes på hele navneordsfrasen.

Ordet genitiv stammer via latin genetīvus “angivende slægtskab/oprindelse”, afledt af gignere “at frembringe”. Betegnelsen afspejler den historiske brug til at angive oprindelse og tilhørsforhold.

• Attributiv genitiv: En genitivforbindelse, der står foran et substantiv som attribut (“lærerens bog”).
• Frase-genitiv: Genitiv -s lægger sig til hele nominalfrasen: “kongen af Danmarks datter”, “pigen fra Odenses cykel”.
• Abstrakt genitiv: Tids- og målangivelser (“en uges ferie”, “tre måneders ventetid”).
• Klassificerende genitiv: Fastfrosne udtryk (“dagens ret”, “barnets første ord”).

• Grundregel: Tilføj -s til sidste ord i den samlede navneordsfrase.

  • Korrekt: “den gamle nabos cykel”, “kongen af Danmarks datter”.

• Ord der ender på s-lyd (s, x, z): Tilføj kun apostrof ’ (uden ekstra s).

  • “Lars’ bil”, “Anders’ hat”, “Mads’ jakke”, “Charles’ roman”.

• Forkortelser, bogstavord og tal: Brug apostrof før genitiv-s.

  • “EU’s budget”, “FN’s generalsekretær”, “tv’s sendeflade”, “CD’ens omslag”, “2020’ernes trends”.

• Bestemt/ubestemt og tal:

  • Singular: “lærerens bord”, “en lærers bord”.
  • Plural: “læreres bord” (ubestemt flertal), “lærernes bord” (bestemt flertal).
  • Uregelmæssige: “børnenes værelse”, “mændenes omklædning”.

• Genitiv af egennavne: “Søren Kierkegaards dagbøger”, “H.C. Andersens eventyr”, “Aarhus’ havn”.

I dansk bruges apostrof kun i genitiv i disse tilfælde: (1) ved ord der ender på s-lyd (“Lars’ bil”), (2) ved forkortelser, bogstavord og tal (“EU’s”, “tv’s”, “1990’ernes”). Man skriver ikke apostrof foran almindelig genitiv -s.

• Korrekt: “Peters bog”, “firmaets profil”, “lærerens taske”.
• Forkert: “Peter’s bog”, “firmaet’s profil”, “læreren’s taske”.
• Korrekt: “Anders’ cykel”, “Charles’ foredrag”.
• Korrekt: “DR’s arkiv”, “AI’ens udvikling”.

• Ejerskab: “Pernilles computer”, “Naboforeningens møde”.
• Frase-genitiv: “kongen af Danmarks datter”, “pigen fra Odenses cykel”.
• Del-helhed: “bilens døre”, “træets grene”.
• Tid/varighed: “to ugers ferie”, “en måneds ventetid”, “årets gang”.
• Mål/afstand: “tre kilometers løb”, “en times oplæg”.
• Klassifikation: “dagens tilbud”, “ugens podcast”, “verdens største sø”.
• Navne med s-lyd: “Mads’ jakke”, “Anders’ projekt”.
• Forkortelser og tal: “EU’s regler”, “DR’s arkiv”, “2020’ernes tendenser”, “AI’ens gennembrud”.
• Plural: “børnenes værelser”, “lærernes arbejdsrum”, “forældrenes samtykke”.
• Omskrivning med af (alternativ): “tagets farve” = “farven af taget” (ofte mindre elegant på dansk end genitiv).

• Ejefald (traditionel dansk betegnelse).
• S-genitiv (om den danske form).
• Saxon genitive (om engelsk -’s).

Der findes ikke et egentligt “modsætningsfald” til genitiv, men andre kasus/funktioner står i kontrast:

• Nominativ (grundledsfunktion).
• Akkusativ (genstandsled).
• Dativ (hensynsled).

Disse er ikke antonymer i betydningsmæssig forstand, men alternative syntaktiske roller.

Urindoeuropæisk havde en produktiv genitiv, som via oldnordisk også fandtes i olddansk. I løbet af middelalderen og nyere tid mistede dansk det fulde kasussystem i substantiver, men bevarede en klitisk genitiv -s samt possessive pronominer (“min, din, hans, hendes, vores, jeres, deres”). Samme reduktion ses i engelsk. Tysk og islandsk har bevaret kasusbøjningen. I moderne dansk er genitiv produktiv i skrift og formelt sprog, mens parafraser (fx med præpositionen “af”) bruges i visse tilfælde, især når genitiv bliver tung eller uoverskuelig.

• Genitiv foretrækkes ofte ved korte, gennemsigtige forbindelser og faste udtryk: “firmaets strategi”, “ugens ret”.
• Af-konstruktion kan være mere naturlig ved lange/tunge led: “strategien for det nye internationale samarbejde” snarere end “det nye internationale samarbejdes strategi”.
• Engelsk: -’s bruges typisk med personer/levende, of-genitiv med ting/abstrakter, men der er mange undtagelser.

• Apostrof foran almindeligt -s: skriv “Peters” ikke “Peter’s”.
• Forkert placering: -s skal på sidste ord i hele frasen (“kongen af Danmarks” - ikke “kongen af Danmark’s”).
• Navne på s-lyd: brug kun apostrof (“Lars’”, ikke “Lars’s”).
• For lange genitiver: omskriv hellere med præposition eller omstrukturér sætningen.

• Kasus: grammatiske kategorier for substantivers/pronominers funktion.
• Possessivpronomen: “min, din, hans, hendes, dets, vores, jeres, deres”.
• Attributiv: funktion som bestemmelse til substantiv.
• Præposition: kan delvist overlappe genitivs funktion (fx “farven af bilen”).

• Findes “dobbeltgenitiv” på dansk? Konstruktioner som “en ven af Lars’” forekommer, men er mindre almindelige og kan virke talesproglige; i engelsk er “a friend of my father’s” standard.
• Skal man bruge typografisk apostrof (’)? Ja, det er den anbefalede apostrof i skrift; den rette placering er vigtigere end selve tegnvarianten.
• Kan man altid erstatte genitiv med “af”? Ofte ja, men genitiv er ofte kortere, mere idiomatisk og mere formelt i dansk ved mange faste udtryk.