Gerrighed betydning

Gerrighed betegner en stærk og ofte uforsonlig modvilje mod at give, dele eller bruge sine (typisk økonomiske) ressourcer; en nærmest instinktiv trang til at holde på sit – selv når generøsitet ville være rimelig eller forventelig. Ordet beskriver altså en form for nærighed, hvor tilbageholdenhed overskrider sparsommelighed og bliver moralsk klanderværdig.

Betydning og nuancer

Gerrighed er et substantiv for en egenskab eller holdning: at være gerrig. Det bruges især om penge og materielle goder, men kan også udvides til tid, opmærksomhed eller anerkendelse.

• Kernebetydning: Nærighed, tilbageholdenhed med at bruge eller dele egne midler.
• Vurdering: Nedadgående (negativ) konnotation; opfattes socialt som usympatisk eller smålig.
• Omfang: Ofte vedholdende adfærd, ikke blot enkelthandlinger.
• Domæner: Hverdagsøkonomi, forretningspraksis, sociale relationer og moralske vurderinger.

Brug og typiske konstruktioner

• gerrighed over for nogen/noget: “gerrighed over for sine medarbejdere”.
• af gerrighed: angiver årsag/motiv. “Han undlod af gerrighed at betale drikkepenge.”
• udvise/gøre sig skyldig i gerrighed: handlingsorienteret brug.
• klandre for gerrighed: vurderende eller kritisk udsagn.
• økonomisk/finansiel/kommunal gerrighed: overført til institutioner.

Eksempler på brug

• Af ren gerrighed nægtede han at støtte indsamlingen.
• Virksomheden blev kritiseret for gerrighed i lønforhandlingerne.
• Hendes gerrighed gjorde det svært at dele regningen retfærdigt.
• Stadens gerrighed over for kulturmidlerne vækker debat.
• Han dækkede sin gerrighed med tale om nødvendige besparelser.
• Gerrighed kan underminere tilliden i et samarbejde.
• Af gerrighed slukkede han for varmen i hele huset.
• De klandrede ham for gerrighed, men han kaldte det sparsommelighed.
• Hun var gerrig med komplimenter, selv når de var på sin plads.
• Fondens ry for gerrighed skræmmer ansøgere væk.
• Gerrigheden kom til udtryk i hans uvillighed til at dele viden.
• En leder, der opfattes som gerrig, risikerer høj personaleomsætning.

Synonymer og beslægtede ord

• nærighed – meget nær betydning; bredt brugt i dagligsprog.
• gnienhed – folkeligt; knyttet til “gnier”.
• smålighed – delvis overlap; også om snæversyn i ikke-økonomiske forhold.
• karrighed – “målt” eller “knapt”; både om personer og om knappe forhold.
• fedteri (uformelt) – pejorativt.

Beslægtede ordformer: gerrig (adjektiv), gerrigt (adverbialt brug af adjektivet i neutrum), gnier (substantiv for person, der er gerrig).

Antonymer og positive modstykker

• generøsitet, gavmildhed, rundhåndethed, storsind, offervilje.
• Relaterede positive træk: frivillighed, delingsvillighed, barmhjertighed (i moralsk/religiøs kontekst).

Afgrænsning: gerrighed, grådighed og sparsommelighed

Begreb	Kort definition	Motiv/fokus	Vurdering
Gerrighed	Uvillighed til at give eller bruge egne midler.	At holde på det, man har.	Overvejende negativ.
Grådighed	Overdreven trang til at få mere end man behøver.	At tilegne sig yderligere.	Klart negativ (dydsetik, religion m.m.).
Sparsommelighed	Fornuftig, mådeholden brug af midler.	At anvende ressourcer klogt.	Overvejende positiv/neutral.

Etymologi og historik

Gerrighed er afledt af adjektivet gerrig, som er beslægtet med nedertysk/tysk gierig (“begærlig”). I ældre dansk forekommer stavemåden gjerrig/gjerrighed. Ordet har i dansk tradition især betegnet smålig tilbageholdenhed med penge og goder, mens grådighed har været brugt om begæret efter mere.

I religiøse og moralske sammenhænge svarer “gerrighed” delvist til laster som avaritia (latin), der i moderne oversættelser oftest gengives med “grådighed”. I litteraturen er figurer som Molières Harpagon (i dansk tradition tit kaldet “den gerrige”) og Dickens’ Ebenezer Scrooge klassiske eksempler på gerrighed som karaktertræk.

Kulturelle og historiske perspektiver

• Litteratur: Den gerrige som komisk/tragisk type, ofte straffet eller omvendt gennem fortællingens forløb.
• Samfund: Institutionel gerrighed kan kritiseres, når myndigheder eller virksomheder anses for urimeligt tilbageholdende med midler.
• Moralfilosofi: Gerrighed ses som brud på dyder som generøsitet og retfærdighed (at give, hvad situationen med rimelighed kræver).
• Talemåder/proverber: “Den nærige betaler dobbelt” bruges ofte som advarsel mod gerrighed forklædt som sparsommelighed.

Ordfamilie, bøjning og grammatik

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn), typisk utælleligt.
• Bestemt form: gerrigheden. (Sjældent i flertal.)
• Afledninger: gerrig (adj.), gerrigt (adv./neutrum), en gnier (sb.).
• Udtryk: “være gerrig med [noget]”, “vise gerrighed”, “anklage for gerrighed”.

Udtalevejledning (ikke-fonemisk): GE-rrig-hed, tryk på første stavelse.

Relaterede begreber i psykologi og økonomi

• Mistillid og tabsaversion: Kan forstærke gerrige tendenser, fordi man overvurderer eget tab ved at give.
• Sociale normer: Uskrevne forventninger om drikkepenge, gaver og deling påvirker, hvornår adfærd opfattes som gerrig.
• Institutionel praksis: “Gerrige” budgetter eller kontrakter kan give kortsigtede besparelser, men langsigtede omkostninger (tillid, kvalitet).

Udtryk og faste vendinger

• sidde på pengene – ikke ville bruge penge.
• holde på skillingen – være nærig/gerrig.
• ikke unde nogen noget – modvillig til at glæde andre med goder/ros.
• gerrig med ros/komplimenter – sparsom i verbal anerkendelse.
• stikke hånden dybt i lommen (antitetisk) – være generøs; bruges ofte for at kontrastere gerrighed.

Oversættelser og sproglige paralleller

• Engelsk: stinginess, miserliness (ikke at forveksle med greed = grådighed).
• Tysk: Geiz (gerrighed/nærighed), Gier (grådighed).
• Norsk: gjerrighet.
• Svensk: snålhet (gerrighed/nærighed); girighet svarer oftest til grådighed.
• Fransk: avarice (oftest gerrighed; kan også dække grådighed afhængigt af kontekst).
• Latin: avaritia (i moderne dansk normalt gengivet som grådighed; i ældre sprogbrug også gerrighed).

Yderligere bemærkninger

• Konnotation: Gerrighed opfattes typisk mere negativt end “sparsommelighed” og mere passivt tilbageholdende end “grådighed”.
• Registrer: Neutralt-standard; ofte i vurderende eller moralske sammenhænge.
• Forvekslinger: “karrig” kan beskrive både personer (nærige) og forhold (mager/kortfattet), fx “et karrigt forråd” eller “karrige vilkår”.