Glasnost betydning

Glasnost er et russisk ord, der betyder åbenhed eller offentlighed, og som især forbindes med Mikhail Gorbatjovs politik i Sovjetunionen i midten af 1980’erne for større gennemsigtighed, mindre censur og friere offentlig debat i stat og samfund.

Betydning

Glasnost bruges i to hovedbetydninger:

  • Historisk-politisk: Betegnelse for den reformpolitik i Sovjetunionen under Mikhail Gorbatjov (fra 1985), der søgte at skabe mere åbenhed i statens beslutningsproces, reducere censur, give større adgang til information og tillade kritik af systemet. Glasnost gik hånd i hånd med perestrojka (omstrukturering).

  • Overført/almindelig: Om generel åbenhed og gennemsigtighed i organisationer, institutioner eller offentlige myndigheder. Her bruges ordet ofte metaforisk: “vi har brug for mere glasnost i forvaltningen”.

I moderne sprogbrug kan glasnost således både referere til et specifikt historisk program og til et generelt ideal om transparens og offentlighed.

Etymologi og udtale

Ordet stammer fra russisk гласность (glasnost’), afledt af roden glas- “stemme”, “røst” (jfr. andre slaviske sprog: polsk głos, tjekkisk hlas). Den russiske endelse -nost’ svarer omtrent til dansk “-hed”. Den oprindelige betydning er “offentlighed” eller “det, der er tilgængeligt for alles øren”.

Russisk udtale: [ˈɡlasnəsʲtʲ]. På dansk udtales ordet typisk omtrent som “glas-nåst”.

Historisk udvikling

Selv om ordet vandt verdensomspændende udbredelse i 1980’erne, har det rødder dybt i russisk forvaltnings- og retshistorie.

År Begivenhed
1864 Retsreformer under Aleksander II indfører princippet om glasnost i retssalene: offentlighed i retsplejen og adgang for presse og tilhørere.
1985 Mikhail Gorbatjov bliver generalsekretær; “glasnost” løftes frem som politisk program sammen med perestrojka.
1986 Tjernobyl-katastrofen eksponerer problemer ved hemmeligholdelse og accelererer krav om åbenhed og informationspolitik.
1987-1988 Censur lempes; tidligere forbudte forfattere udgives; medierne får større spillerum; partiets 19. konference debatteres åbent.
1989 Valg til Folkedeputeredes Kongres transmitteres på tv; offentlige debatter om politiske og historiske tabuer.
1990 Lov om pressen og andre massemedier vedtages i USSR; forhåndscensur afskaffes formelt.
1991 Augustkuppet og Sovjetunionens opløsning; glasnost består som historisk reference og som generelt ideal om offentlighed.

Glasnost indebar ikke fuldt vestligt demokrati eller ubegrænset ytringsfrihed, men var et markant brud med tidligere praksis og bidrog til at ændre offentlighedens rolle i sovjetisk politik og kultur.

Brug og eksempler

Eksempler på sætninger og kollokationer, hvor ordet indgår naturligt:

  • Regeringen lovede mere glasnost i forvaltningen.

  • Virksomheden indførte glasnost i rapporteringen til aktionærerne.

  • Uden glasnost kan reformerne ikke få folkelig opbakning.

  • Pressen blev et symbol på den nye glasnost i slut-80’ernes Sovjetunionen.

  • Borgmesteren efterlyste glasnost omkring budgetprocessen.

  • Skandalen kunne have været undgået med større glasnost om risici.

  • Ledelsen taler om glasnost, men dokumenterne er stadig lukkede.

  • Projektet mislykkedes på grund af manglende glasnost mellem partnere.

  • Debatten om historien fik nyt liv under glasnost.

  • Komitéen anbefaler glasnost og klar ansvarsplacering.

  • Han var en tidlig fortaler for glasnost og pressefrihed.

  • Der blev lovet glasnost, men praksis var præget af lukkethed.

Typiske verbforbindelser: indføre glasnost, styrke/fremme glasnost, kræve/efterlyse glasnost, glasnost i (noget), politik for glasnost og perestrojka.

Synonymer og relaterede begreber

  • Synonymer (afhængigt af kontekst): åbenhed, gennemsigtighed, transparens, offentlighed, indsigt, åben kommunikation.

  • Nærstående begreber: perestrojka (omstrukturering), demokratizatsija (demokratisering), ytringsfrihed, pressefrihed, aktindsigt/offentlighed i forvaltningen, accountability (ansvarlighed), whistleblowing.

Bemærk: Selvom “glasnost” ofte oversættes med “gennemsigtighed”, rummer ordet også ideen om offentlig drøftelse og kritik, ikke blot adgang til data.

Antonymer

  • hemmeligholdelse

  • lukkethed

  • mørklægning

  • censur

  • undertrykkelse

  • tavshedskultur

Nuancer og brug i dag

  • Metaforisk/overført: Bruges bredt om transparens i alt fra kommunalforvaltning og virksomheder til civilsamfund.

  • Ironisk: Kan bruges ironisk, når en instans taler om åbenhed, men reelt holder information tilbage.

  • Ikke lig med demokrati: Historisk var glasnost en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for demokratisering; den fandt sted inden for rammer, som stadig havde betydelige begrænsninger.

Grammatik og sprogbrug (dansk)

  • Ordklasse: substantiv (fremmedord).

  • Køn: oftest fælleskøn i praksis (fx “en æra med glasnost”), men bruges meget ofte uden artikel.

  • Bøjning: almindeligvis ubøjeligt i dansk; pluralis forekommer sjældent.

  • Retstavning: lille begyndelsesbogstav i generel brug; stort i egennavnsnær historisk reference kan forekomme, men er ikke påkrævet.

Relaterede termer og videre læsning

  • Perestrojka

  • Demokratisering

  • Ytrings- og pressefrihed

  • Offentlighed i forvaltningen

  • Transparens og compliance i erhvervsliv

Indholdsfortegnelse