Græsk katolsk betydning

Græsk-katolsk beskriver de østlige katolske kirker, der bruger den byzantinske ritus (ofte kaldt “græsk ritus”), men som anerkender pavens primat og deler den katolske kirkes tro. Begrebet dækker især - men ikke udelukkende - følgende kirker:

• Ukrainsk græsk-katolsk kirke (den største af de byzantinske, østkatolske kirker)
• Melkitisk græsk-katolsk kirke (Mellemøsten)
• Rumænsk græsk-katolsk kirke
• Ruthensk græsk-katolsk kirke (bl.a. Karpaterområdet og diaspora)
• Slovakisk og ungarsk græsk-katolsk kirke
• Græsk byzantinsk-katolsk kirke (en lille katolsk kirke i Grækenland)

Udtrykket refererer ikke til “katolikker fra Grækenland” i almindelig forstand og må ikke forveksles med græsk-ortodoks, som betegner de ortodokse kirker i den byzantinske tradition uden fællesskab med paven.

• Græsk (fra latin Graecus) peger her på den byzantinske (græksprogede) liturgiske arv, ikke på etnicitet.
• Katolsk (fra græsk katholikós, “universel”) angiver fællesskab med den katolske kirke under paven.
• Udtrykket har cirkuleret via bl.a. tysk (griechisch-katholisch), polsk (greckokatolicki) og ukrainsk (греко-католицький).
• På dansk ses både græsk-katolsk (anbefalet, med bindestreg) og sjældnere græsk katolsk. Personbetegnelsen er græsk-katolik.

Flere historiske foreninger (“unioner”) mellem byzantinsk-traditionelle kristne og Den katolske kirke gav ophav til græsk-katolske kirker:

• Unionsbrevet i Brest (1596): Store dele af den ruthenske kirke (i dag især Ukraine og Hviderusland) forenedes med Rom → den nuværende Ukrainske græsk-katolske kirke.
• Unionen i Uzjhorod (1646): Geistlige i Karpaterområdet indgik i fællesskab med Rom → den ruthenske tradition i Centraleuropa.
• Melkitisk split (1724): En del af Antiokias patriarkat sluttede sig til Rom → Melkitisk græsk-katolsk kirke.

I 1700-1900-tallet blev betegnelsen udbredt i det habsburgske monarki. Under kommunistiske regimer i Østeuropa blev flere græsk-katolske kirker forbudt eller tvangsintegreret i ortodokse kirker; efter 1989 skete omfattende genoprettelser. Andet Vatikankoncil (1962-65) fremhævede, at de østlige katolske kirker skulle bevare deres egen tradition og ret (dekretet Orientalium Ecclesiarum).

• Ritus: Byzantinsk, med Den guddommelige liturgi af Johannes Chrysostomos og Basileios den Store; brug af ikoner, røgelse, ikonostase, ofte flerstemmig sang.
• Sakramentpraksis: Konfirmation (krismering) og første kommunion gives typisk ved dåben; nadver med syrnet brød.
• Sprog og kalender: Gudstjenestesprog varierer (fx kirkeslavisk, ukrainsk, rumænsk, arabisk, græsk m.fl.); kalender kan være gregoriansk eller juliansk/ny-juliansk.
• Præstestand: Ægteskab før ordination er almindeligt tilladt for præster (biskopper er ugifte/munke); i diaspora kan praksis variere.
• Kirkeret: De græsk-katolske kirker er sui iuris (selvbestemmende) inden for den katolske kirkes kommunion og er organiseret i eparkier (dioceses) og eksarkater.

• Han er græsk-katolik og går i en ukrainsk menighed i København.
• Den græsk-katolske liturgi fejres efter den byzantinske ritus.
• Museet viser ikonkunst fra græsk-katolske kirker i Karpaterne.
• Hun forsker i forholdet mellem græsk-katolske og ortodokse samfund i Rumænien.
• Menigheden hører til den melkitisk græsk-katolske kirke.
• Barnet blev døbt og krismeret samme dag, som er sædvane i græsk-katolske kirker.
• De fejrer jul efter den julianske kalender i den græsk-katolske eparki.
• Seminariet uddanner præster til både latinske og græsk-katolske menigheder.
• Han læser teologi med speciale i græsk-katolsk kanonret.
• Det er en græsk-katolsk kirke i fuldt fællesskab med paven.
• Hun er vokset op i en ruthensk græsk-katolsk familie.
• Patriarken leder den melkitisk græsk-katolske kirke fra Damaskus.
• Biskoppen besøgte den græsk-katolske diaspora i Skandinavien.
• Han er græsk-katolsk præst med tilladelse til at være gift.
• Kortraditionen i græsk-katolske kirker adskiller sig fra den latinske.
• Artiklen sammenligner græsk-katolske og græsk-ortodokse liturgier.
• Programmet inkluderer en græsk-katolsk vesper.
• Det lokale kulturhus afholder foredrag om græsk-katolsk ikonografi.

• Byzantinsk-katolsk - præciserer den liturgiske tradition.
• Katolsk af byzantinsk ritus - formelt og beskrivende.
• Østkatolsk (byzantinsk ritus) - bredere kategori med præcisering.
• Uniatisk - historisk betegnelse for østlige kirker forenet med Rom; i dag ofte opfattet som nedsættende og bør undgås i neutral sprogbrug.

• Græsk-ortodoks - byzantinsk tradition uden fællesskab med paven (konfessionelt modstykke, ikke etnisk betegnelse).
• Latinsk-katolsk / romersk-katolsk - katolsk kirkelig tilhørsforhold, men vestlig (latinsk) ritus; kontrast i ritus inden for katolicismen.

• Staving: Anbefalet som græsk-katolsk (med bindestreg). Udbredt substantiv er græsk-katolik; flertal: græsk-katolikker.
• Afledninger: græsk-katolicisme (subst.), græsk-katolsk (adj.).
• Afgrænsning: Forveksl ikke græsk-katolsk med græsk som etnicitet eller statsborgerskab.

• “Græsk-katolsk = katolik fra Grækenland” - Misvisende. Nogle græsk-katolske kirker findes i Grækenland, men hovedparten er i Østeuropa og Mellemøsten.
• “Græsk-katolsk = græsk-ortodoks” - Forkert. Den ene er katolsk (i fællesskab med paven), den anden ortodoks.
• “De er bare romersk-katolske med anden musik” - For snævert. De græsk-katolske kirker har egen liturgi, åndelighed, kanonret og kirkelig struktur.

• Byzantinsk ritus
• Østkatolske kirker (sui iuris)
• Græsk-ortodoks
• Romersk-/latinsk-katolsk
• Orientalium Ecclesiarum (Andet Vatikankoncil)