Granskning betydning

Ordet granskning betegner den omhyggelige, systematiske og ofte kritiske gennemgang af noget – typisk dokumenter, begivenheder, udsagn eller genstande – med det formål at fastslå sandhed, nøjagtighed, lovlighed eller kvalitet.

Betydning og anvendelse

Granskning anvendes om en proces, hvor man undersøger et materiale eller en situation i detaljer. Begrebet forbindes især med:

• Kontrol og kvalitetssikring: fx teknisk granskning af byggeprojekter.
• Revision og retslig prøvelse: fx granskning af regnskaber, kontrakter eller lovforslag.
• Akademisk og videnskabelig efterprøvning: peer-review, kildestudier m.m.
• Journalistik: kritisk granskning af magthavere og beslutningsprocesser.

Det centrale kendetegn er grundigheden og kravet om dokumenterbarhed – en granskning skal kunne efterprøves af andre.

Etymologi

Ordet stammer fra oldnordisk granska “se nøje på, undersøge”. Det er beslægtet med:

• grans (gammelt norsk) – ”opmærksom, vågen”
• svensk granska – ”undersøge nøje”

På dansk kendes verbet at granske siden 1500-tallet; substantivet granskning er dokumenteret fra begyndelsen af 1800-tallet.

Eksempler på brug

• “Ministeriets afgørelse er nu sendt i granskning hos Ombudsmanden.”
• “Der skal foretages en uvildig granskning af byggefejlene.”
• “Forskningsresultaterne har været igennem grundig granskning i tidsskriftets peer-review-proces.”
• “Revisorens granskning afslørede flere uregelmæssigheder i regnskabet.”
• “Journalisten indledte en kritisk granskning af kommunens indkøb.”
• “Dommeren krævede en nærmere granskning af bevismaterialet.”
• “Lovforslaget er nu i offentlig høring og politisk granskning.”

Synonymer, antonymer og relaterede termer

Synonymer	Antonymer / Modsætninger	Beslægtede termer
undersøgelse revision gennemgang inspektion eftersyn	overfladiskhed forsømmelse ignorering	audit kontrol peer-review due diligence inspektion

Historisk udvikling

I ældre dansk litteratur forekommer granskning især i juridiske og teologiske tekster, ofte om bibelsk eksegese eller retssager. Fra slutningen af 1800-tallet breder ordet sig til naturvidenskabelige og tekniske sammenhænge i takt med professionaliseringen af forskning og revision. I det 20. og 21. århundrede er begrebet blevet et nøgleord i offentlig forvaltning, presseetik og compliance-arbejde.

Brug i forskellige fagområder

• Jura: Domstole foretager retlig granskning for at sikre, at afgørelser baserer sig på korrekte fakta og korrekt lovanvendelse.
• Regnskab og økonomi: Revisorers revision kaldes også en granskning af regnskaber.
• Byggebranchen: Før igangsætning udføres projekterings- og statikgranskning for at forebygge fejl.
• Forskning: Peer-review beskrives på dansk ofte som fagfællegranskning.
• Medier: Undersøgende journalister taler om kritisk granskning af magthavere.
• IT-sikkerhed: Code review oversættes jævnligt til kildekodsgranskning.

Grammatik og bøjningsformer

Køn: fælleskøn (en/den granskning).

Flertal: granskninger / granskningerne.

Verbalform: at granske (præsens: gransker, præteritum: granskede, perfektum participium: gransket).

Faste udtryk og kollokationer

• kritisk / uvildig / ekstern granskning
• detaljeret / minutiøs granskning
• underkastet granskning
• fagfællegranskning
• dokumentgranskning

Konklusion

Granskning er et centralt dansk begreb, der dækker enhver omhyggelig, systematisk og ofte kritisk undersøgelse. Det bruges bredt – fra jura og økonomi til forskning og journalistik – og indikerer altid høj grad af grundighed og krav om dokumenterbarhed. Gennem historien har ordets betydning udvidet sig, men kernen er uforandret: at se nøje efter for at sikre sandhed og kvalitet.