Grøntsag Krydsord

Velkommen til Homepage.dk – din garanti for krydsordhjælp i særklasse! Som dedikeret krydsordsekspert har jeg gennemgået bunkerne af brikker og bogstaver for at give dig det bedste udgangspunkt, når ledetråden er Grøntsag.

I denne artikel præsenterer vi intet mindre end 100 forskellige løsningsforslag under paraplyen “Grøntsag krydsord”. Uanset om du sidder med en kort kønne eller et mere udfordrende tværgåde, har vi fundet variationer i længde, udtale og oprindelse, så du får maksimalt råderum på din krydsordsrejse.

Men hvorfor netop grøntsager? De dukker hyppigt op i krydsord på grund af deres brede kendskabsgrad, farverige variationer og let genkendelige navne. Fra klassikeren “gulerod” til mere eksotiske skud som “pak choi” – det er populært stof, fordi det kombinerer dagligdags ord med en sjov udfordring i stavemåde og bogstavkombinationer.

Som prikken over i’et har vi til hvert af de 100 løsningsforslag skrevet en fyldestgørende beskrivelse. Du får ikke blot ordet, men også dets oprindelse, egenskaber og øvrige anvendelse. På den måde bliver krydsord mere end blot en underholdende hjernevrider – det er også en unik chance for at udvide dit ordforråd og lære nyt om hver enkelt grøntsag.

Rul ned og find netop den grøntsag, der passer til din gåde. God fornøjelse med dagens krydsord!

Grøntsag Krydsord 3 bogstaver

Vi har samlet 3 relevante ord med 3 bogstaver til ledetråden 'Grøntsag'.

1. Løg: Løg er den skarpe grundsmag i næsten al dansk madlavning, hvad enten det er ristede hakkede løg eller hele braiserede. I overført betydning taler man om at skrælle lagene af et løg, når man gradvist afdækker en kompleks sag.

2. Yam: Yam er collective betegnelse for tropiske knolde fra dioscorea-slægten, ofte forvekslet med sød kartoffel. Knoldene kan blive enorme og bruges mosede eller tørrede til fufu. Yam optræder i bibelske oversættelser som føde i ørkenen, hvilket giver ordet historisk resonans.

3. Ært: Ært er en af de ældste dyrkede bælgfrugter i Danmark. Frøene spises friske, frosne eller tørrede til splitærtesuppe. Udtrykket at sove på en ært stammer fra eventyret om prinsessen på ærten og viser dens plads i fortællekulturen.

Grøntsag Krydsord på 4 bogstaver

Her er 6 muligheder på 4 bogstaver, der passer til 'Grøntsag' i dit krydsord.

1. Dild: Dild er finfjerlet krydderurt med anisagtig duft, uundværlig til nye kartofler og gravad laks. I svensk sprogbrug kaldes fjollerier dille, et ord der stammer fra samme rod. At være fuld af dild kan humoristisk betyde at være fjantet.

2. Majs: Majs er høj græsart fra Amerika med kolber fyldt af gule kerner, som spises kogte, popped eller som mel. I Danmark kaldes fodermajs populært kolbider. Udtrykket majskollaps beskriver rækker, der væltede i storm, hvilket viser landbrugets dagligsprog.

3. Nori: Nori er tynde, pressede ark af rødalgen porphyra, der omkranser sushirollens ris. Smagen er umamirik og let røget. Ordet nori bruges også om den populære snack seaweed chips, som har gjort algetang til hverdagsgrønt i mange danske madpakker.

4. Okra: Okra er grøn bælg med fine hår og slimede frø, der jævner gumbosupper i det kreolske køkken. Den kaldes ladyfinger på engelsk og dyrkes nu også i drivhuse på Fyn. Krydret paneret okra serveres som sprød snack i indiske retter.

5. Tang: Tang er fællesbetegnelse for spiselige havalger som blæretang og sukkertang. Den bruges tørret som krydderi eller frisk i nordisk sushi. I overført betydning siger man at komme i fedtet tang, når man havner i besværlig situation, et maritimt ordspil.

6. Taro: Taro er stivelsesrig tropisk knold med lilla pletter i kødet. Den dampes til dim sum, laves til chips eller piskes til bubble-tea-smag. I polynesisk mytologi anses taro for forfaderplante, hvilket giver den spirituel dimension ud over køkkenets.

Grøntsag Krydsord 5 bogstaver

Vi fandt 6 ord med 5 bogstaver, som matcher 'Grøntsag'.

1. Agurk: Agurk er den aflange, lysegrønne frugt som traditionelt regnes som grøntsag i Danmark. Den spises rå på smørrebrød, i tzatziki og salater. Begrebet agurketid beskriver nyhedstørke om sommeren og giver ordet ekstra kulturhistorisk betydning.

2. Chili: Chili dækker de stærke capsicum-sorter, som måles i Scoville. Varme grader sætter gang i endorfiner og køkkendrama. I overført betydning kan man spice et møde op med chili, altså tilføre energi. Danskerne dyrker nu habanero og ghost pepper i drivhus.

3. Karse: Karse er hurtigvoksende spirer, der dyrkes på vat af børn til påskeæg. Den kraftige sennepssmag pifter æggemadder og leverpostej op. Udtrykket at have karse i næsen bruges kækt om viljestærke unger med kriblende forårsenergi.

4. Linse: Linse er lille flad bælgfrugt, der fås i grøn, rød og beluga. Den koger hurtigt og giver protein til supper og salater. Tv-figuren Linse Kessler har populært navn, hvilket skaber morsom forveksling mellem realitystjerne og vegetarisk basisvare.

5. Porre: Porre er en langstrakt løgplante med hvide skeder og grønne blade, som giver mild smag til supper, tærter og porre-kartoffel-suppe. I jysk dialekt kaldes et slag med knyttet hånd for en porre, hvilket viser ordets overraskende sekundære anvendelse.

6. Tomat: Tomat er botanisk et bær, men optræder som grøntsag i køkkenet. Den findes i utallige farver og størrelser, danner basis for saucer, salater og ketchup. Slangudtrykket tomatnæse beskriver solskoldet hud, hvilket udvider ordets betydning.

Grøntsag Krydsord 6 bogstaver

Her er 15 muligheder på 6 bogstaver, der passer til 'Grøntsag' i dit krydsord.

1. Daikon: Daikon er japansk, hvid kæmperadise, op til halvmeter lang. Den marineres til pickles, rives som topping eller koges i misosuppe. Ordet betyder bogstaveligt stor rod på japansk og lånes direkte ind i danske asiatiske opskrifter.

2. Jicama: Jicama er mexicansk bønneknold med sprødt, saftigt kød, der minder om umoden pære. Den spises rå med chili og lime eller som crunchy fyld i tacos. Navnet udtales hika-ma og giver rette guddommelig eksotisk lyd i køkkenet.

3. Kikært: Kikært er nøgleingrediens i hummus, falafel og stegte gram. Den tørrede ært skal udblødes længe, mens dåsevarianten er klar. I dansk økonomisprog kaldes småbeløb for kikærter, som i at arbejde for kikærter, hvilket giver sjov dobbelt betydning.

4. Kørvel: Kørvel er mild krydderurt med subtile anisnoter, kendt fra fransk fines herbes og dansk kold kørvelsuppe. Planten spirer tidligt om foråret og kaldes iblandt fattigmandspersille. I klassisk litteratur symboliserer kørvel fornyelse og ungdom på grund af den spæde grønne farve.

5. Majroe: Majroe er en lille, rund rodfrugt med hvidt kød og violetrød skulder. Smagen er mildt pebret og sød, særligt i forårsudgaven. Den var almindelig inden kartoflen, men oplever renaissance i nordisk gastronomi og kan gratineres eller rives til remoulade.

6. Maniok: Maniok, kassava eller yuca, er sydamerikansk rod med stærk giftig blåsyre, som nedbrydes ved kogning. Den laves til tapiokamel og fritter. På dansk bruges udtrykket maniok-mad sjældent, men planten spiller stor rolle i global fødevareforsyning og glutenfri bagning.

7. Mizuna: Mizuna er japansk salatkål med fligede, let takkede blade og mild pebret smag. Den vokser hurtigt i nordisk klima og tåler frost. Kokke bruger mizuna i ramen eller som dekorativ topping, og frøposerne findes i stigende grad i havecentre.

8. Purløg: Purløg består af hule, grønne rør, der let snittes over æg, kartoffelsalat eller smørrebrød. Den milde løgsmag markerer forårets komme i kolonihaven. Udtrykket at klippe purløg på et tag beskriver forgæves arbejde, inspireret af urtens konstante genvækst.

9. Radise: Radise er små, runde eller aflange rødder med sprød tekstur og peberagtig skarphed. De serveres på smørrebrød, i salater eller hele med top som forårsdelikatesse. På fransk hedder de radis, hvilket danskerne låner til udtrykket radiser fra haven.

10. Rødkål: Rødkål ligner hvidkål men har rødlilla blade takket være anthocyaniner, som skifter farve alt efter syreindhold. Til jul serveres den sød-syltet som uundværligt tilbehør til andesteg. I kemiundervisning fungerer rødkålssaft som naturlig pH-indikator.

11. Rødløg: Rødløg kendes på sin lilla skalfarve og mildere smag, som gør det populært råt i sild, tacos og burgere. Ved syltning bliver skiverne pink og dekorative. Planten er nært beslægtet med almindeligt løg, men giver retter mere farverig kontrast.

12. Spinat: Spinat er mørkegrønne blade med let metallisk jernsmag, berømt fra tegneserien om Skipper Skræk. Den bruges stuvet, dampet eller rå i smoothies. Opvarmning omsætter nitrat, men oldemors råd om ikke at genopvarme spinat er nu videnskabeligt nuanceret.

13. Squash: Squash er fællesbetegnelse for umodne sommergræskar, hovedsagelig courgette, men også gul og stripet pattypan. Frugtkødet er mildt og absorberer krydderier. I sprogbruget betyder at squash noget at mase det fladt, hvilket spiller humoristisk sammen med grøntsagens bløde tekstur.

14. Tatsoi: Tatsoi er asiatisk rosetkål med mørke, skeformede blade og subtil sennepssmag. Den kan spises rå som spinat eller braiseres hurtigt. Haveejere værdsætter tatsoi for dens evne til at vokse under sne, hvilket giver friske grønne vitaminer midt i vinterkulde.

15. Wakame: Wakame er brun makroalge, der serveres som grønne strimler i misosuppe og salater. Den har delikat havsødelig smag og højt jodindhold. Danske havbrug eksperimenterer med at dyrke wakame som klimavenlig afgrøde, ligesom landmænd dyrker kål på mark.

Grøntsag Krydsord på 7 bogstaver

Disse 18 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Grøntsag'.

1. Blomkål: Blomkål er hvidt, kompakt blomsteranlæg, der kan rives til ris, bages som steaks eller serveres kogt med smørsauce. Navnet giver association til brudeslør og skumsne. I gamle dage kaldtes blomkålshoved for blomkålsøre, en boksers opsvulmede øreflipper.

2. Cikorie: Cikorie er rod og bladplante kendt både som kaffesurrogat og bitter salat. Rødderne ristes og males til kaffelignende drik, mens blade bruges som grønsag. Udtrykket cikoriekaffe vækker minder om krigstidsknaphed, hvor ægte bønner var dyre eller rationerede.

3. Edamame: Edamame er umodne sojabønner i bælg, let kogt og saltet som japansk bar-snack. Ordet betyder bogstaveligt bønne på stilk. I Danmark sælges frosne edamame til salater og poké. Grøntsagen symboliserer sund fusion mellem østlig protein og vestlig fingerfood.

4. Endivie: Endivie er bitter salat fra cikorieslægten, ofte formet som krøllet hoved eller bredt blad. Bitternoten stimulerer appetitten og balanceres med sød dressing. Udtrykket endivie-ansigt kan bruges spøgefuldt om nogen, der laver bittermine, hvilket viser grøntsagens sproglige potentiale.

5. Græskar: Græskar er samlebetegnelse for mange vinterfrugter i cucurbita-slægten, fra Halloween-kæmper til sød moskusgræskar. Kernerne ristes som snack, kødet bliver suppe eller tærte. I eventyr forvandles karet til græskar, hvilket viser grøntsagens faste plads i fortælletraditionen.

6. Grønkål: Grønkål er hårdfør vinterkål med krusede, mørkegrønne blade, rige på kalk og C-vitamin. Den indgår i traditionel grønlangkål med flæsk, men optræder også som moderne chips. Udtrykket at være grønkålsfan beskriver sundhedsbevidste storbyspisere, hvilket viser ordets sociale drejning.

7. Gulerod: Gulerod er en sødlig, orange rodfrugt, der ofte serveres rå som snack eller revet i salater, men også bages i kager og gryderetter. I overført betydning bruges ordet om belønning, modsat pisk, når man vil motivere nogen.

8. Hvidkål: Hvidkål er den klassiske, billige kål med tætte, hvide blade og mild smag. Den syltede udgave surkål er udbredt i Tyskland, mens danerne bruger hvidkål til stuvning og gammeldags smørdampede kål. Plantens lange holdbarhed gjorde den historisk vigtig vinterføde.

9. Hvidløg: Hvidløg består af mange fed samlet i et hoved og har stærk, svovlrig aroma, der enten elskes eller undgås. I folketro skulle lugten skræmme vampyrer væk. Dyrkes i danske haver og bruges både rå, bagt og fermenteret som sort hvidløg.

10. Kinakål: Kinakål har aflange, sprøde blade og mild sennepsnote, ofte brugt i wokretter og salatbar. Grøntsagen var trend i halvtredsernes danske køkkener, hvor den ansås som eksotisk. I dag fermenteres den til kimchi og værdsættes for sin crunch.

11. Kålrabi: Kålrabi, også kaldet glaskål, har en saftig, knasende knold med smag mellem kål og radise. Den spises rå i tændstikstrimler, marineret eller bagt som pommes. Navnet glaskål henviser til det næsten gennemsigtige kød, der bliver sødt ved varmebehandling.

12. Mangold: Mangold, også kaldet sølvbede, har farverige stilke og store grønne blade, der kan erstatte spinat. Stilkene findes i regnbuefarver og gør retten dekorativ. Ordet mangold forbindes ofte med biodynamisk dyrkning, fordi sorten trives i selvforsyningshaver og CSA-kasser.

13. Marvært: Marvært er en sød ærtesort, der høstes, når frøene har voksagtig konsistens. Den bruges til dåse- og frosne ærter, som hører uundværligt hjemme til klassikeren gulerødder og ærter. Sorten er opkaldt efter fransk maire peas, men fordansket gennem tiden.

14. Pakchoi: Pakchoi er asiatisk bladgrøntsag med saftige, hvide stilke og mørke blade. Den tåler kort stegning og bevarer sprødhed. På dansk udtales navnet både pak-tjoj og bok-choy, hvilket afspejler import via forskellige sproglige ruter fra Kina.

15. Paprika: Paprika er både navnet på krydderiet og de søde, tørrede, malede peberfrugter det fremstilles af. Smagen spænder fra mild til røget og stærk. Ungarn er berømt for sin paprika, og ordet giver retterne paprikagryde og paprikakylling deres karakteristiske farve.

16. Ruccola: Ruccola er aromatisk salaturt med pebret sennepsduft, også kaldet arugula eller rucola. Den kom til Danmark via pizzariaernes ruccolastrimler i halvfemserne. I dag dyrkes den på altaner, og udtrykket ruccola-revolution bruges om overgangen fra iceberg til mere smagfuldt grønt.

17. Ræddike: Ræddike er en stor vinterradise med sort eller grøn skal og kraftig sennepskarp smag. Den spises ofte revet med salt som traditionel hjemmekur mod hoste. Skiver kan også bruges som glutenfri sandwichbrød på moderne restauranter.

18. Rødbede: Rødbede er mørkerød rodfrugt, der farver alt den rører ved. Den sødlige, jordede smag matches af syltning med eddike. Saften bruges som naturligt farvestof, og udtrykket rødbedesaft kan betegne politisk venstrefløj i dansk debat.

Grøntsag Krydsord på 8 bogstaver

Her er 15 gode bud på ord med 8 bogstaver til 'Grøntsag'.

1. Artiskok: Artiskok er en tidselblomst, hvor man spiser de kødfulde skæl og hjertet. I Danmark serveres den ofte kogt med smør eller vinaigrette. Udtrykket at have et hjerte som en artiskok beskriver én, der let forelsker sig og giver blade væk.

2. Asparges: Asparges er unge skud fra aspargesplanten, der kan være grønne, hvide eller lilla. De høstes tidligt om foråret og anses som delikatesse med hollandaise. I dansk festsang omtales hvide asparges som sommerens stolthed, hvilket understreger sæsonglæden.

3. Babymajs: Babymajs er minikolber høstet meget tidligt, før kernerne udvikles. De spises hele i wokretter eller som syltede snack. Udtrykket babymajs signalerer noget nuttet og eksotisk, som blev introduceret til danske husholdninger via otte-ties kinesiske take-away-bølge.

4. Bladbede: Bladbede er nært beslægtet med rødbede, men danner blade fremfor rodknold. De kraftige stilke kan gratineres, mens bladene sauteres som spinat. På engelsk hedder den chard, et ord kokke bruger for at signalere internationale køkkenteknikker i danske menuer.

5. Broccoli: Broccoli er mørkegrønne blomsterknopper fra kålfamilien, elsket for sprød struktur og indhold af vitaminer. Den smager dampet, rå, stegt eller blendet i suppe. Nogle danskere kalder huen med små totter en broccoli-frisure, hvilket illustrerer ordets billedskabende potentiale.

6. Hokkaido: Hokkaido er et lille, orange græskar opkaldt efter japansk ø. Skallen kan spises, hvilket gør den nem i køkkenet. Dens nøddeagtige smag giver fyldig suppe, og hokkaidomos bruges i kager som sundere erstatning for smør og olie.

7. Jordskok: Jordskok er en knold fra solsikkefamilien med nøddeagtig smag og højt inulinindhold. Den værdsættes i cremede supper og som sprøde chips. Knoldene ligner knudrede ingefærrødder, og navnet forvirrer, fordi planten slet ikke er beslægtet med artiskok.

8. Lotusrod: Lotusrod er den underjordiske stængel fra lotusblomsten, formet som rør med smukke huller. Den steges, syltes eller bruges i wok. I asiatisk kunst symboliserer lotus renhed, og rodens skive forbinder på poetisk vis det jordnære med det spirituelle.

9. Pastinak: Pastinak er en hvid rodfrugt med let krydret, sødlig vaniljelignende smag. Den var udbredt før kartoflen kom til Europa og bruges nu igen i ovnbagte rodfrugtblandinger og mos. Navnet kommer fra latin pastinaca og forbindes med vinterkøkkenets duft.

10. Peberrod: Peberrod er en hvid, skarp rod, der river i næsen og bruges revet til fisk, roastbeef eller tatar. I folkemunde kaldes et hårdt slag for en peberrod, og at give nogen peberrod betyder at sætte dem grundigt på plads.

11. Persille: Persille er aromatisk bladurt, der i dansk køkken næsten fungerer som grønt drys på alt. Kruspersille prydede halvfjerdsernes fad, mens bredbladet nu favoriseres. Udtrykket at være persille i retten betyder at være konstant til stede, ikke nødvendigvis ønsket.

12. Portulak: Portulak er saftig sommerurt med sukkulent struktur og let saltsmag. Den blev tidligere betragtet som ukrudt, men genopdages af gourmetkokke til nordisk ceviche. På latin hedder den portulaca oleracea, et navn der afslører, at romerne allerede anså den for køkkenplante.

13. Rosenkål: Rosenkål er små grønne knopper, der sidder som roser på stokken. Smagen er kålet og let bitter, men bliver nøddeagtig ved stegning. I populærkulturen er rosenkål ofte hadet af børn, hvilket giver ordet komisk effekt i familiehistorier.

14. Savoykål: Savoykål er en kruset, grøn kål med løsere hoved og finere smag end hvidkål. Bladnervaturet danner smukke mønstre, hvilket gør den populær som spiselig tallerkendekoration. Navnet henviser til det historiske hertugdømme Savojen ved Alperne.

15. Spidskål: Spidskål har et elegant, kegleformet hoved og tyndere blade end hvidkål. Den egner sig til lynstegning, råkost og fermentering som dansk kimchi. Sammenlignet med sine rundere slægtninge kaldes spidskål af og til kålfamiliens champagne på grund af den fine struktur.

Grøntsag Krydsord på 9 bogstaver

Vi præsenterer her 12 ord med 9 bogstaver, der kan bruges til 'Grøntsag'.

1. Aubergine: Aubergine, også kaldet ægplante, har blank, mørklilla skal og svampet kød, som suger olie og krydderier. Den er central i ratatouille, moussaka og baba ghanoush. I emojis bruges auberginen ofte sjofelt, hvilket har givet grøntsagen uventet digitalt efterliv.

2. Basilikum: Basilikum er kongeurt med sødlig, krydret duft, hovedperson i pesto og caprese. Navnet betyder kongelig på græsk. Planten trives dårligt i kulde, hvilket får supermarkedsplanter til at kollapse på køkkenbænke. At basilikum visner symboliserer ofte spildt sommerstemning.

3. Butternut: Butternut er pæreformet muskatgræskar med lysebrun skal og dybgult kød, der smager af smør og nødder. Den store kernehule gør den egnet til fyld. Navnet butternut beskriver både den bløde tekstur og den søde, næsten dessertagtige aromaprofil.

4. Courgette: Courgette er den franske betegnelse for grøn zucchini, som er blevet standardord i danske supermarkeder. Den skæres i bånd som pastaerstatning, grilles eller bruges revet i brød. Blomsterne kan også fyldes og friteres som italiensk delikatesse.

5. Feldsalat: Feldsalat, også kendt som vårsalat eller machesalat, består af små, skeformede rosetter med nøddeagtig smag. Bladene vokser om vinteren og bringer friskhed til kolde måneder. Ordet feld signalerer mark, fordi planten ofte findes vildt på marker i Centraleuropa.

6. Kartoffel: Kartoffel er danskernes mest spiste rodfrugt, kogt, stegt eller moset siden 1700-tallet. Navnet indgår i kulturen som kærligt øgenavn kartoffeldansker for etnisk dansker og markerer identitet. Planten stammer fra Andesbjergene, men dyrkes nu i hele landet.

7. Koriander: Koriander deler vandene med sin parfumerede, citrusagtige bladsmag, som nogle elsker, andre smager som sæbe. Frøene bruges stødt i karry. I debat kaldes konflikter for koriander-krige, når grupper skændes om småting, inspireret af den polariserende oplevelse af urten.

8. Mungbønne: Mungbønne er lille grøn bønne, der spirer hurtigt til sprøde skud brugt i asiatiske retter. Som hel koges den til dhal eller sød grød i Kina. Mungbønnespirer symboliserer friskhed i vegetariske buffeter og dyrkes nemt i køkkenvinduer.

9. Radicchio: Radicchio er italiensk, rød cikoriesalat med hvide årer og markant bitterhed. Den grilles eller bruges rå i risotto. I kulinarisk jargon giver radicchio retter farvestrejf og beskrives som salatens røde vin, hvilket understreger dens sofistikerede rolle.

10. Sojabønne: Sojabønne er basis for tofu, miso, tempeh og soyasauce samt verdens vigtigste proteinafgrøde. Planten blev introduceret i forsøgsmarker ved Randers i 1930'erne. I klimadebatten nævnes sojabønnen hyppigt, fordi dyrkning til foder er forbundet med Amazonasrydning.

11. Sukkerært: Sukkerært er flad ærteskulpe, der spises hel med små umodne frø. Den er sprød og sødlig, perfekt til lynstegning eller rå snack. I børnehaver lærer børn at plukke sukkerærter som grønt slik, hvilket skaber tidlig grøntsagsglæde.

12. Voksbønne: Voksbønne ligner grøn bønne, men har gul, voksagtig bælg. Farven gør den dekorativ i salater. Smagen er mild, og den mister ikke farve under kogning. I skolehaver bruges voksbønner til farvelære, fordi børnene kan sammenligne gule, grønne og lilla sorter.

Grøntsag Krydsord 10 bogstaver

Disse 7 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Grøntsag'.

1. Babyspinat: Babyspinat er tidligt høstede spinatblade, som er ekstra møre og milde. De kræver ingen ribning og passer perfekt i salater eller pesto. Supermarkeder sælger dem skyllet i poser, hvilket har gjort babyspinat til hverdagssundhed for travle byboere.

2. Bolsjebede: Bolsjebede, også kendt som chioggia, har røde og hvide ringe som et bolsje, når den skæres over. Smagen er mildere end almindelig rødbede. Skiverne bliver dekorative i salater og carpaccio og giver retterne grafisk, næsten psykedelisk præg.

3. Frisésalat: Frisésalat har krusede, blonde blade og er i familie med endivie. Den kombineres ofte med sprød bacon i den klassiske frisée-aux-lardons. På fransk betyder friseret krøllet, hvilket også beskriver bladkantenes elegante bølger i salatskålen.

4. Grøn bønne: Grøn bønne, også kaldet stangbønne, spises med bælg før frøene udvikles. Den blancheres og vendes i smør eller serveres som bønnesalat. I amerikansk kultur er green-bean casserole juleklassiker, hvilket har inspireret danske madbloggere til nye twists.

5. Hestebønne: Hestebønne, også kaldet fava, er stor, flad bønne med fyldig smag. Vikingerne spiste den, før ærter og kartofler slog igennem. I dag serveres friske hestebønner med mynte og pecorino som italiensk antipasto, mens tørrede bruges som veganerprotein.

6. Hovedsalat: Hovedsalat er samlet betegnelse for bløde, runde salathoveder som butterhead og majssalat. Bladene har mild smag og delikat struktur. I det danske udtryk kaste grønt på hovedet af nogen associeres hovedsalat sjovt nok med bogstaveligt grøntsagskast, men betyder egentlig at skælde ud.

7. Peberfrugt: Peberfrugt er søde varianter af arten capsicum, der findes i rød, gul, orange og grøn. Den bruges rå i stænger, fyldt og bagt eller i fajitas. I Danmark kaldes chili ofte stærk peber, hvilket kan forvirre mellem de to beslægtede grøntsager.

Grøntsag Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 18 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Grøntsag':

1. Bladselleri: Bladselleri, også kaldet blegselleri, er de sprøde, lysegrønne stængler fra selleriplanten. Den bruges som snack med dip, i bloody mary eller som basis i den franske mirepoix. Lugten kan virke sæbeagtig, men giver retterne karakteristisk bitter-aromatisk bund.

2. Bønnespirer: Bønnespirer laves typisk af mungbønner, som opblødes og dyrkes mørkt for at give tykke, sprøde rødder. De tilføjer saft til vietnamesiske pho og kinesisk chop suey. Udtrykket at spire som bønner bruges om hurtig vækst, både økonomisk og psykologisk.

3. Hjertesalat: Hjertesalat er miniudgave af romaine med lyse, søde blade, der kan serveres som hele både. Navnet understreger den delikate kerne, der symbolsk kan kaldes hjertet. Grillstegt hjertesalat med vinaigrette er blevet moderne bistrotilbehør i København.

4. Persillerod: Persillerod ligner pastinak men har grønne toppe med kraftig persilleduft. Roden giver fin, krydret sødme til supper og pureer. I Danmark indgår den i klassisk suppeviske sammen med gulerod, selleri og porre, hvilket gør den til ægte grundingrediens.

5. Skalotteløg: Skalotteløg har en delikat, sødlig smag og aflange løgknolde, der deles i flere fed. Det anses for gourmetsort og bruges i vinaigrette, bearnaise og franske saucer. Navnet stammer fra oldfransk eschalotte og giver menuen et raffineret præg.

6. Haricot vert: Haricot vert er fransk betegnelse for tynd, fin grøn bønne. Den sælges ofte som delikatesse i små bundter. Et klassisk restauranttilbehør er haricots verts med bacon eller persillesmør. Navnet giver retten elegant klang sammenlignet med den mere robuste snittebønne.

7. Icebergsalat: Icebergsalat er fast hovedsalat med sprøde, vandrige blade og neutral smag. Den blev populær under halvfjerdsernes burgerbølge og bruges stadig som klassisk garniture. Kritikere kalder den ironisk vand med stilk, men dens holdbarhed gør den velegnet i kantinekøkkener.

8. Knoldselleri: Knoldselleri er en stor, knudret rodknold med parfumeret, mineralsk smag. Den kan bages hel som vegetarisk steg, rives rå til remoulade eller anvendes i Waldorf-salat. Knoldens ru overflade skjuler snehvidt kød, der bliver aromatisk og sødligt ved tilberedning.

9. Kronartiskok: Kronartiskok er den store, violette artiskoktype fra Bretagne og Italien, som kan nydes rå i tynde skiver med citron. Blomsterbunden er ekstra stor, og prisen høj, så kronartiskok symboliserer luksusgrønt. Navnet henviser til dens næsten kongelige størrelse.

10. Romainesalat: Romainesalat har lange, sprøde blade og et markant sødt-bittert bid, som gør den ideel til caesar-salat. Bladribberne giver knas i tacos. I oldtidens skrifter blev romaine kaldt lattuga romana, og den repræsenterer stadig italiensk-middelhavsk køkken i danske restauranter.

11. Solsikkeskud: Solsikkeskud er spirer af solsikke, der høstes når de første blade folder sig ud. Smagen er nøddeagtig, og stilkene har saftig crunch. De dyrkes i bakker på køkkenbordet og bruges som vitaminrigt drys på smørrebrød eller i buddha-bowls.

12. Citronmelisse: Citronmelisse har friske, citrusduftende blade, der søder te, desserter og sommerdrikke. Den lokker bier og kaldes derfor melissa, som betyder honningbi. I urtebøger anbefales citronmelisse mod uro og stress, hvilket giver planten både kulinarisk og medicinsk værdi.

13. Grøn asparges: Grøn asparges vokser over jord og udvikler klorofyl, hvilket giver kraftigere smag end den hvide. Skuddene skal blot knækkes i bunden, dampes eller grilles hurtigt. De mørkegrønne toppe pynter forretter og bruges som spiselig pensel til smør.

14. Hvid asparges: Hvid asparges dyrkes under jordvolde, så lyset udelukkes, hvilket giver mild og delikat smag. Skællene skrælles før kogning. I Tyskland fejrer man Spargelzeit med boder langs vejene, og danske gourmeter tager på asparges-safari for at nyde sæsonens guld.

15. Lucernespirer: Lucernespirer, kendt som alfalfa, er fine, trådtynde spirer med mild nøddearoma. De blev populære i 1970'ernes helsekostmiljø og er stadig symbol på hippie-sundhed. Lucerne er også foderplante til køer, hvilket skaber morsom kontrast mellem ko- og yogabuffet.

16. Broccolispirer: Broccolispirer er tre-dage-gamle kimplanter fra broccolifrø med ekstremt højt indhold af sulforafan. Smagen er kraftig og lidt radiseagtig. De dyrkes i glas eller bakker og bruges af biohackere, der søger antioxidanter, samt almindelige gourmeter, som elsker den grønne styrke.

17. Vinterportulak: Vinterportulak, også kaldet miner's salad, giver saftige, hjerteformede blade midt om vinteren. Den trives i kolde drivhuse, hvor anden salat dør. Smagen er mild og let syrlig. Navnet miner's stammer fra guldgravere i Californien, som spiste den for C-vitamin.

18. Spaghettigræskar: Spaghettigræskar får trådformet kød, der kan skrabes ud som strimler efter bagning og bruges som kulhydratfattig pasta. Smagen er mild, så saucen får lov at dominere. Fenomenet fascinerer madnørder, som imponeres af grøntsagens naturlige forvandling til spaghetti.

Tak fordi du tog dig tid til at dykke ned i vores store udvalg af 100 forslag til ‘Grøntsag’ i krydsord. Vi har med omhu samlet de mest almindelige og de lidt mere finurlige bud, så du er godt rustet, næste gang du får en grøntsagsledetråd på din vej.

Vi håber, at du fandt præcis dét ord, du stod og manglede – uanset om det var den klassiske “gulerod” eller måske den mere utraditionelle “kålrabi”. Skulle du alligevel løbe tør for idéer, så fortvivl ikke: Der er altid nye løsninger at opdage.

For flere inspirationer, tips og tricks til dine krydsord kan du besøge vores centrale krydsordsside her på Homepage.dk. Her opdaterer vi løbende med nye artikler, udfordringer og udførlige ordlister, så du aldrig går forgæves.

Held og lykke med dine næste krydsord – og husk, at en ny grøntsagsudfordring altid venter lige om hjørnet!