Grooming betydning

• Personlig pleje (soignering): at ordne hår, skæg, hud, negle, påklædning m.m.
• Dyr og heste: at børste, vaske og pleje pels, man og hale; strigling.
• Forberedelse/oplæring: at træne eller forme en person til en fremtidig rolle eller post (“grooming til ledelse”).
• Social adfærd: social grooming hos dyr (især primater): gensidig pelspleje som skaber sociale bånd.
• Teknisk/industriel: at klargøre/”preparere” overflader, baner eller udstyr (fx pister, baner, biler).
• Seksuel grooming (kriminel betydning): målrettet kontakt, tillidsopbygning og manipulation med henblik på seksuel udnyttelse, ofte af mindreårige og ofte online.

Engelsk groom betød oprindeligt “tjener” eller “hestepasser” og er belagt i middelengelsk. Verbet to groom opstod som “at passe/strigle heste” og udvidedes siden til “at soignere” og “at forberede nogen til en post”. Grooming som substantiv er herafledt (gerundium). Den kriminelle betydning “seksuel grooming” er nyere og blev udbredt i takt med øget fokus på overgreb og internettets rolle.

I dansk er grooming et indlånt ord; neutrale danske ækvivalenter findes (fx “soignering”, “pelspleje”, “oplæring”), men i mediedækning bruges grooming ofte specifikt om den kriminelle praksis.

• Udtale (da.): omtrent [ˈɡʁuːmiŋ].
• Ordklasse: substantiv (utælleligt i de fleste brug).
• Afledte former i brug: “groomer” (person, fx dyrefrisør eller om en gerningsperson i kriminel kontekst), “groomet/groomede” ses som adjektiv i uformel skrift; på dansk anvendes ofte hjemlige alternativer (soigneret, velfriseret, oplært).

• Personlig pleje: “Hans daglige grooming omfatter barbering og hudpleje.”
• Dyr: “Pelsgrooming er vigtig for langhårede katte.”
• Heste: “Strigling er en del af hestens daglige grooming.”
• Forberedelse/karriere: “Hun bliver groomet til at overtage som afdelingsleder.”
• Adfærdsbiologi: “Social grooming blandt makakaber reducerer stress.”
• Teknisk/baner: “Pistegrooming sikrer jævn sne til morgendagens skiløb.”
• Bilpleje: “Komplet car grooming inkluderer vask, polering og interiørrens.”
• Seksuel grooming (advarende kontekst): “Myndigheder advarer om online grooming på sociale medier.”
• Kommunikation/medietræning: “Topchefer gennemgår ofte mediegrooming før store interviews.”
• Imagepleje: “Brandets digitale grooming fokuserer på ensartet visuel identitet.”

• Personlig pleje: soignering, pleje, styling, trimning, frisering, barbering.
• Dyr/heste: pelspleje, strigling, børstning, klipning.
• Forberedelse/oplæring: oplæring, indkøring, skoling, mentorering, talentudvikling.
• Teknisk: klargøring, preparering, finpudsning.
• Seksuel grooming: kontaktetablering med henblik på overgreb, manipulation, lokning; cybergrooming (online).

• Personlig pleje: forsømmelse, sjusk.
• Forberedelse/oplæring: mangel på træning, uforberedthed.
• Seksuel grooming (etisk/juridisk): forebyggelse, oplysning, beskyttelse, grænsesætning.

Fra hestepasning og personlig soignering har betydningsfeltet udvidet sig til “at forberede nogen til en position”, især i erhvervsliv og sport. Siden slutningen af det 20. århundrede er ordet i offentlig debat i stigende grad blevet forbundet med seksuel grooming, særligt i forbindelse med internettet og sociale medier. I dansk nutidsbrug kan “grooming” uden kontekst derfor ofte blive opfattet i den kriminelle betydning.

“Seksuel grooming” beskriver en proces, hvor en gerningsperson gradvist etablerer kontakt og tillid til et barn eller en sårbar person, normaliserer grænseoverskridende adfærd, isolerer den pågældende og forsøger at skjule relationen fra voksne eller myndigheder. Det kan ske fysisk eller online (cybergrooming). I Danmark er kontaktetablering og handlinger rettet mod seksuel udnyttelse af mindreårige strafbare, og myndigheder samt organisationer arbejder forebyggende og efterforskende.

Tegn og risikofaktorer (eksempler):

• Hemmeligholdelse af onlinekontakter; pres for at flytte dialog fra offentlige platforme til private beskedtjenester.
• Overdreven ros, gaver eller løfter, som skaber afhængighed.
• Forsøg på at isolere barnet fra venner/familie; normalisering af intime emner.
• Bedrag om alder/identitet; pres for at dele billeder eller mødes alene.

Ved bekymring: Tal med barnet, dokumentér kontakt, og kontakt relevante myndigheder eller rådgivningstjenester. Skoler, politi og NGO’er har vejledninger om forebyggelse og indrapportering.

• Groomer: neutralt om en, der plejer dyr (dyrefrisør); negativt om en gerningsperson i seksuel grooming.
• Brug i debat: I engelsksprogede lande er “groomer” i perioder anvendt som politisk skældsord; dette kan skabe misforståelser. Kontekst er afgørende.
• Falsk ven: “bridegroom” på engelsk betyder “gom”; er ikke relateret til pleje/soignering.

• Vælg præcise danske ord, når det er muligt: “soignering/pleje” for neutral personlig sammenhæng, “pelspleje/strigling” for dyr, “oplæring/forberedelse” for karriere.
• Brug “(seksuel) grooming” eller “cybergrooming” eksplicit, når der refereres til den kriminelle praksis, for at undgå tvetydighed.
• I formel tekst kan “kontaktetablering og manipulation med henblik på overgreb” tydeliggøre betydningen.

• Soignering
• Pelspleje / Strigling
• Oplæring / Mentorering
• Online sikkerhed / Cybersikkerhed
• Seksuelle overgreb (forebyggelse og støtte)