Grotesk betydning

“Grotesk” er et adjektiv, som beskriver noget der bryder med det harmoniske eller naturlige gennem overdrivelse, forvrængning eller mærkværdige blandinger. Det kan spænde fra det humoristisk karikerede til det urovækkende og makabre.

• Æstetisk/kunstnerisk: Fantastiske, hybriderede figurer, ornamenter og scener der virker både fascinerende og foruroligende.
• Overført/retorisk: Noget urimeligt, absurd eller “uhørt”, fx en grov uforholdsmæssighed.
• Arkitektur/skulptur: “Grotesker” som dekorative væsener, ofte beslægtet med gargoyler (men uden vandafløbsfunktion).
• Typografi: Sans serif-skrifter; i dansk fagsprog kaldes de ofte “groteske” skrifter.

Ordet stammer fra italiensk grottesco (“hulagtig”, “fra grotte”), afledt af grotta (grotte). Under renæssancen opdagede man underjordiske rum med antikke vægdekorationer - opfattet som “grotter” - og de fantastiske ornamenter herfra blev kaldt grottesche. Gennem fransk (grotesque) og tysk (grotesk) er ordet kommet ind i dansk, først som betegnelse for dekorationsstil og siden i overført betydning.

• Positiv: grotesk (fælleskøn og intetkøn)
• Flertal/bestemt form: groteske (fx “de groteske figurer”)
• Komparativ/superlativ: mere grotesk, mest grotesk
• Substantiver: groteskhed (det at være grotesk); en groteske (et grotesk ornament; flertal: grotesker)

• Kunst og litteratur: Det groteske som virkemiddel for at blande det komiske med det monstrøse eller absurde.
• Teater og film: Grotesk humor, black comedy, absurdisme og body horror.
• Dagligsprog: Vurdering af noget som uhørt, urimeligt eller påfaldende overdrevet.
• Arkitektur/kunsthistorie: Ornamenttypen “grotesker” med slyngværk og fabulering.
• Typografi: “Grotesk skrift” = sans serif.

• Scenen udviklede sig i en grotesk retning, hvor alvor og farce smeltede sammen.”
• “Det er helt grotesk, at sagsbehandlingen tager så lang tid.”
• “Maleren arbejder med groteske proportioner for at skabe ubehag og humor på samme tid.”
• “Romanen er fuld af groteske figurer, der både vækker latter og medlidenhed.”
• “Det føltes grotesk at fejre triumf midt i katastrofen.”
• “Husets facade prydes af grotesker mellem vinduerne.”
• “Komedien bruger grotesk overdrivelse til at afsløre magtens hykleri.”
• “Prisstigningen er grotesk i forhold til kvaliteten.”
• “Instruktøren skaber en grotesk stemning med forvrænget lyd og kolde farver.”
• “Han fortalte en grotesk historie, som ingen helt kunne tro på.”
• “Skulpturen kombinerer menneskekrop og dyrehoveder i en bevidst grotesk komposition.”
• “Journalisten kaldte det grotesk, at reglerne ikke gælder for alle.”
• “Loftet er dækket af renæssancegrotesker med ranker og fantasivæsener.”
• “Plakaten bruger en grov, grotesk sans serif for at signalere modernitet.”
• “Kontrasten mellem det søde og det makabre giver billedet et grotesk præg.”

• Overordnet: bizart, absurd, forvrænget, karikeret, skæv, surrealistisk, barok (overført), mærkværdig
• Mere negativ/uhyggelig nuance: monstrøs, uhyrlig, makaber, frastødende
• Mere humoristisk: komisk-forvrænget, satirisk, farceagtig
• Typografi: sans serif (fagsynonym til “grotesk skrift”)

• Æstetisk/harmonisk: harmonisk, afbalanceret, proportioneret, naturlig
• Forståeligt/ordinært: almindelig, konventionel, nøgtern, realistisk, rimelig
• Typografi (kontrastklasse): antikva (serif)

I renæssancen blev antikke vægdekorationer med slyngværk, masker og hybridfigurer populære som grotesker. I romantikken og modernismen fik “det groteske” status som æstetisk kategori, hvor det ophøjede og det latterlige kolliderer for at skabe erkendelse eller chok. I 1900-tallets teater og film udbredes den groteske satire og det absurde som kunstneriske greb. Samtidig opstår i 1800-tallets typografihistorie de første “groteske” (sans serif) skrifter i industrisamfundets plakat- og brugsdesign; i midten af 1900-tallet følger de såkaldte neo-groteske skrifter, der betoner neutralitet og funktionalitet.

Bemærk: I typografi bruges “grotesk” neutralt som fagsprog; det betyder ikke “grim”, men blot “sans serif”.

• Groteske (subst.): et specifikt ornament eller figur i dekorationskunst; flertal grotesker.
• Groteskhed: kvaliteten ved at være grotesk.
• Karikatur: overdrivelse af kendetegn, ofte humoristisk.
• Satire/absurdisme: nært beslægtede retoriske og kunstneriske strategier.
• Gargoyle: vandskulptur på bygninger; en grotesk skulptur ligner, men er rent dekorativ.

• “Grotesk” er ikke bare “grim”; det kan være bevidst æstetisk strategi med humor og chok.
• I typografi er “grotesk” ikke værdiladet; det handler om seriffer eller ej.
• Overdreven brug som forstærker (“helt grotesk”) kan virke følelsesladet eller hyperbolsk.

• “helt/fuldstændig grotesk”
• “grotesk overdrivelse/kontrast/udvikling”
• “grotesk humor/satire”
• “groteske figurer/motiver/ornamenter”
• “grotesk dyr/pris/uretfærdighed”

Grotesk beskriver det forvrængede og overdrevent mærkelige, som ofte blander humor og ubehag. Det bruges om kunstneriske udtryk, urimelige eller absurde forhold i hverdagen - og som neutral fagbetegnelse for sans serif-skrifter i typografi. Ordet har rødder i renæssancens fascination af antikke “grotte”-ornamenter og har siden fået en rig betydningshistorie i kunst, sprog og design.