Guilty pleasure betydning

Kernebetydning: En fornøjelse, som man oplever som nydelsesfuld, men som samtidig kolliderer med ens idealer, smagshierarkier eller sociale normer. Skyldfølelsen kan være ægte (moralsk eller sundhedsmæssig) eller ironisk (smagsmæssig, statusbetinget).

To hovedtyper af “skyld”:

• Smags- eller status-skyld: Man skammer sig en smule over at kunne lide noget, der anses for ”kitsch”, ”trash” eller ”skyldig underholdning” (f.eks. reality-tv eller boyband-pop).
• Etisk eller sundhedsmæssig skyld: Man nyder noget, der strider mod egne principper (f.eks. at spise slik på en kur, binge-watche i stedet for at sove, eller høre en kontroversiel kunstner).

Social funktion: Udtrykket bruges ofte selvironisk til at afdramatisere afvigelser fra ens ”officielle” smagsprofil og som smalltalk-markør: ”Jeg ved godt, det ikke er finkultur - men jeg elsker det.”

Guilty pleasure er et engelsk udtryk sammensat af guilty (skyldig) og pleasure (fornøjelse). Det slog igennem i populærkultur og mediedækning i slutningen af det 20. århundrede, særligt om musik, tv og snackkultur. På dansk bruges det oftest som låneord, ofte i kursiv eller anførselstegn, og udtales omtrent som ”gilty plæsjer”.

Danske oversættelser ses, men er mindre faste: ”skyldig fornøjelse”, ”hemmelig last” eller ”skamnydelse”. I praksis dominerer den engelske form i presse og hverdagssprog.

Begrebet anvendes bredt om hverdagsnydelser, især i kultur- og forbrugssammenhænge:

• ”Min største guilty pleasure er at se reality-tv søndag formiddag.”
• ”Jeg har en guilty pleasure for 90’er-boybands, men lad være med at sige det til nogen.”
• ”Chips og chokolade efter kl. 22 er min faste guilty pleasure.”
• ”Den serie er objektivt set ikke god, men den er min guilty pleasure.”
• ”Romance-lydbøger er min pendlings-guilty pleasure.”
• ”Han kalder superheltefilm sin guilty pleasure, selvom han ellers kun ser arthouse.”
• ”Min mormors kagemand er en guilty pleasure hver gang, jeg er hjemme.”
• ”At scrolle boligannoncer uden at skulle flytte er min guilty pleasure.”
• ”Jeg har en guilty pleasure for kitschede julefilm.”
• ”At læse sladdernyheder er min hemmelige guilty pleasure.”
• ”Instant nudler med alt for meget chili er min sene guilty pleasure.”
• ”At spille mobilspil i sengen er en guilty pleasure, jeg ikke helt vil slippe.”
• ”Den playliste er bare ren guilty pleasure til rengøring.”
• ”Jeg ved, det er kliché, men astrologi-podcasts er min guilty pleasure.”

• Danske parafraser: ”hemmelig last”, ”skyldig fornøjelse”, ”skamnydelse” (sjældnere), ”uskyldig last” (mere mildt/ironisk).
• Beslægtede smagsbegreber: ”kitsch”, ”camp”, ”trash”, ”lavkultur/lowbrow”, ”popcornfilm”, ”comfort food”.
• Engelske nærsynonymer: ”shameful joy” (ironisk), ”lowbrow favorite”, ”secret indulgence”.

• Åbenlys/legitim nydelse: noget man med stolthed vedkender sig (”stolt favorit”, ”højkulturel/kurateret smag”).
• Pligt- eller dydsprægede valg: ”dyder”, ”askese”, ”sunde vaner” - det modsatte af at give efter for en fristelse.

Udtrykket blev udbredt gennem musikjournalistik, tv-omtaler og magasinlister, hvor skribenter ironiserede over at elske noget ”forbudt let”. Med sociale medier blev ”min guilty pleasure”-bekendelser en populær formatleg i profiler og stories.

Kritik og omfortolkning: Nogle kultur- og medieforskere peger på, at begrebet kan reproducere smagshierarkier, klasse- og kønsfordomme (f.eks. at pop, romantik eller reality - ofte associeret med kvindelige publikummer - nedvurderes). En nyere tendens er at droppe ”skyld”-delen: ”Nyd hvad du kan lide” uden undskyldning.

• Form: Ofte kursiveret eller i anførselstegn ved første forekomst. Flertalsform: ”guilty pleasures”.
• Register: Uformelt til semiformelt; almindeligt i omtaler, reklame og sociale medier.
• Oversættelse: Muligt at skrive ”hemmelig last”, men den engelske form er mest genkendelig og neutral i nutidigt dansk.

• Brug det med et glimt i øjet om lette nydelser; undgå at shame andres smag.
• Vær tydelig, hvis ”skylden” er sundhedsmæssig/etisk (ikke kun smagsbaseret).
• I professionel kontekst kan en dansk parafrase være klarere: ”min hemmelige last er …”.

• Cognitive dissonance: Ubehaget ved at nyde noget, der strider mod egne værdier.
• Impression management: At styre, hvordan ens smag præsenteres for andre.
• Comfort food/comfort viewing: Nydelse for trøst og velvære, ofte uden skyld-komponenten.
• Highbrow/lowbrow: Smagshierarkier, som ”guilty pleasure” ofte spiller op imod.