Gusten betydning

Gusten er et dansk adjektiv, der beskriver noget som gulblegt og usundt i udseende - ofte om hud eller farve - eller i overført betydning noget, der virker klamt, tvivlsomt, uappetitligt eller moralsk anstødeligt (fx en “gusten type” eller “gusten humor”).

Betydning og brug

Sansenr. Kernebetydning Typiske kontekster Register Eksempler på ordforbindelser
1 Gulbleg, sygelig, usund i farven Hud, hy, lys, stof/papir der er gulnet Neutral-litterær en gusten hy; gustent lys; et gustent skær; gustent papir
2 Klam, uappetitlig; tvivlsom, suspekt; lettere obskøn Personer, miljøer, humor, adfærd Talesprog-slang en gusten type; gusten stemning; gusten humor; en gusten affære
3 Mørk, trist, ubehagelig (om lugt/stemning/vejrlig) Rum, kældre, vejr, atmosfære Talesprog det var lidt gustent derinde; et gustent efterårsvejr

Nuancer og konnotationer

  • Sensorisk vs. moralsk: Betydning 1 beskriver et udseende (farve/teint), mens betydning 2-3 tilføjer en værdidom (noget føles klamt, suspekt eller tvivlsomt).

  • Styrke: Gusten er mindre groft end “ækel” eller “modbydelig”, men tydeligere negativt end “uheldig”.

  • Humor: “Gusten humor” peger ofte på lidt smudsig, anstødelig eller obskøn humor snarere end bare mørk humor.

  • Register: Sense 1 kan forekomme i neutral/skriftlig stil; sense 2-3 er hyppig i talesprog og journalistik.

Etymologi

Ordet gusten menes at være lånt via svensk gusten ‘usundt gulbleg’, som går tilbage til nedertysk güst ‘dårlig, usund; uegnet (til at spise)’. Det er sandsynligvis beslægtet med tysk wüst ‘øde; ussel; sjofel’. Udviklingen fra ‘usund, gulbleg’ til ‘klam/suspekt’ følger en almindelig semantisk bevægelse fra fysisk til moralsk/affektiv vurdering.

Bøjning og grammatik

  • Grundform: gusten

  • Køn/neutrum: en gusten mand; et gustent lys

  • Bestemt/flertal: den/de gustne farver; de gustne barer

  • Komparation: mere gusten, mest gusten (former som “gustnere/gustnest” forekommer sjældent)

  • Afledning: substantivisk brug er ualmindelig (man siger fx ikke “en gustenhed” i normal stil); brug i faste forbindelser er langt hyppigere.

Kollokationer og faste udtryk

  • Om udseende/farve: gusten hy, gustent skær, gustne farvetoner, gustent papir

  • Om personer/miljøer: en gusten type, et gustent miljø, en gusten affære, en gusten forretning

  • Om stemning/indtryk: en gusten stemning, et gustent ry, et gustent efterspil

  • Om humor/indhold: gusten vittighed, gustne bemærkninger, gustent indhold

  • Om lugt/rum/vejrlig (talesprog): en gusten kælderlugt, gustent vejr

Eksempler på brug

  • Lægen bemærkede, at patienten havde en gusten hy efter den lange influenza.

  • Det gamle fotografi havde fået et gustent skær af tiden.

  • Han er en lidt gusten type, jeg ville ikke handle med ham.

  • Der var en gusten stemning på baren, så vi gik hurtigt igen.

  • Filmen leverer masser af gusten humor og platte bemærkninger.

  • Det var en gusten affære med skjulte betalinger og falske fakturaer.

  • Lyset i kælderen var grønt og gustent.

  • Et par gustne vittigheder sneg sig ind på scenen mod slutningen.

  • Vejret var råt og gustent, så vi blev inden døre.

  • Han kom ud med et gustent ansigt efter søsygen.

  • Artiklen bygger på gustne rygter mere end fakta.

  • Hun gav ham et gustent blik, som fik ham til at bakke.

  • Tapetet havde antaget en gusten farve.

  • Der var en gusten lugt af fugt og jord i skuret.

  • Komikeren blev kritiseret for sin gustne tone.

  • Efterspillet på sagen blev gustent, med beskyldninger på kryds og tværs.

Synonymer og beslægtede udtryk

Efter betydning 1 (farve/udseende):

  • gulbleg, sygelig, grålig, bleg, usund, askefarvet, mat

Efter betydning 2-3 (klam/suspekt/obskøn):

  • klam, ulækker, tvivlsom, suspekt, lyssky, slesk, skummel, obskøn, smudsig, snusket

Nære nuancer: “rådden” (mere fysisk forrådnelse), “sjofel” (mere moralsk/sexualiseret), “modbydelig” (stærkere afsky).

Antonymer

Til farve/udseende: sund, frisk, rosenrød, klar, levende

Til moral/indtryk: hæderlig, anstændig, ordentlig, sober, pæn, troværdig

Historisk udvikling

  • Oprindelig sansning: Brugt om gulbleg, usund farvetone (hud, papir, lys).

  • Metaforisk udvidelse: Fra fysisk usund til socialt/moralsk “usund” - tvivlsomme forhold, suspekte personer.

  • Modernisering: I nyere talesprog især udbredt i vendinger som “gusten humor” og “gusten type”.

Relaterede og forvekslede ord

  • Ikke relateret til “gustatorisk”/“gustere”: På trods af lydlig lighed har gusten intet med smag eller latin gustus at gøre.

  • “Gus” i saunasammenhæng er ligeledes uafhængigt af gusten.

Stil og brugerråd

  • Brug gusten når du vil markere afsmag eller skepsis uden at gå helt til de stærkeste fordømmelser.

  • Til formelt sprog kan neutralere alternativer som “tvivlsom”, “lyssky” eller “uappetitlig” være bedre.

  • I beskrivelser af hud/farve giver gusten en svag litterær tone og antyder usundhed.

Indholdsfortegnelse