Gwp betydning

GWP i klimasammenhæng er et dimensionsløst forholdstal, der angiver, hvor meget varme en given mængde af en gas fanger i atmosfæren relativt til den samme mængde CO₂, over en specificeret tidshorisont. CO₂ sættes per konvention til GWP = 1. Værdier angives ofte som GWP20, GWP100 eller GWP500 (20, 100 eller 500 år).

GWP bruges til at omregne forskellige drivhusgassers udledninger til CO₂-ækvivalenter (CO₂e), så man kan sammenligne og summere på tværs af gasser i klimaregnskaber, lovgivning og produktmærkning.

Formelt kan GWP for en gas i over en horisont H skrives som:

GWP_i(H) = [∫_0→H a_i · C_i(t) dt] / [∫_0→H a_CO2 · C_CO2(t) dt]

• a er gasens strålingsvirkning (radiativ effektivitet).
• C(t) beskriver, hvor længe gassen forbliver i atmosfæren (levetid/nedbrydning).

Valget af tidshorisont påvirker GWP markant. Kortelevende gasser som metan (CH₄) får højere GWP ved 20 år end ved 100 år, fordi deres opvarmning er kraftig men kortlivet. Langelivede gasser som lattergas (N₂O) eller svovlhexafluorid (SF₆) har høje GWP-værdier på tværs af horisonter.

De præcise tal afhænger af metode og hvilket IPCC-sammenfatningsrapport (AR4, AR5, AR6) der refereres til. Nedenstående intervaller giver en praktisk fornemmelse:

Eksempel: 1 ton CH₄ svarer groft til 27-34 ton CO₂e ved GWP100, men til væsentligt mere ved GWP20.

• Gross Written Premium (forsikring): Bruttopræmieindtægter i en given periode, før afgivelse af genforsikring og øvrige fradrag. Ofte brugt som top-linjeindikator for vækst i forsikringsselskaber.
• Gross World Product (økonomi): Verdens samlede BNP, dvs. den aggregerede værditilvækst for alle lande.
• Good Weighing Practice (metrologi/kvalitet): Ramme for god vejning og kalibrering i laboratorier og produktion (bruges som standardiseret metode af visse leverandører).
• Global Water Partnership (organisation): Internationalt netværk for vandforvaltning (her er GWP et egennavn).

Bemærk også forvekslingen med GWp (med lille “p”), der i solenergi betyder gigawatt-peak - den nominelle spidseffekt for solcelleanlæg, ikke relateret til klima-metrikken.

GWP er et engelsksproget akronym (Global Warming Potential), der er optaget uændret i dansk fagsprog. På dansk omtales det også som globalt opvarmningspotentiale. I udtale siges bogstaverne enkeltvis: “ge-dobbelv-pe”. I ikke-klimafaglige kontekster skal akronymet udredes i teksten første gang, da betydningen varierer.

• Klima: “Virksomheden rapporterer 12.400 ton CO₂e (GWP100) for scope 1 i 2023.”
• Klima: “Overgangen fra R‑410A til R‑32 reducerede køleanlæggets samlede GWP markant.”
• Klima: “Politikken anvender GWP20 for at fremhæve kortsigtede klimagevinster.”
• Forsikring: “Selskabets GWP steg 11 % i første halvår, drevet af prisjusteringer.”
• Forsikring: “GWP var 8 mia. kr., mens nettoindtægter efter genforsikring var 6 mia. kr.”
• Økonomi: “Det globale BNI (GWP) passerede 100 billioner USD.”
• Metrologi: “Laboratoriet implementerede GWP for at standardisere kalibrering.”
• Solenergi (forveksling): “Anlægget er på 250 MWp - ikke at forveksle med GWP.”

• Klima (GWP):

  • Synonymer/nært beslægtede: globalt opvarmningspotentiale, CO₂-ækvivalens (CO₂e, resultatet af GWP-omregning).
  • Relaterede metrikker: GTP (Global Temperature-change Potential), ARTP (Absolute Regional Temperature Potential), ODP (Ozone Depletion Potential), GWP* (alternativ metrik for kortlivede klimagasser).

• Forsikring (Gross Written Premium):

  • Synonymer: bruttopræmieindtægter, bruttopræmier.
  • Relaterede nøgletal: NEP (Net Earned Premium), tabsprocent, combined ratio.

• Økonomi (Gross World Product):

  • Synonymer: verdens BNP, globalt BNP.
  • Relaterede mål: BNP pr. indbygger, PPP-justeret BNP.

Der findes ikke et etableret, direkte antonym til GWP i klimaforskning. Nogle taler om kølende effekter fra aerosoler eller bruger begreber som “cooling potential”, men disse er ikke standardiserede antononymer. Et praktisk “modstykke” er i stedet at angive negative udledninger (f.eks. CO₂-optag via skovrejsning) i CO₂e med GWP som fælles skala.

• Begrebet blev introduceret og standardiseret i begyndelsen af 1990’erne gennem IPCC’s tidlige vurderingsrapporter og efterfølgende udbredt til politik og lovgivning.
• Kyoto-protokollen og mange senere reguleringer (f.eks. EU’s F-gas-regler) benytter GWP100 for at sammenligne og regulere drivhusgasser.
• Under internationale rapporteringsrammer specificeres, hvilken IPCC-rapport der danner grundlag for GWP-tal (f.eks. AR4, AR5 eller AR6), for at sikre konsistens og gennemsigtighed.

• GWP vs. GWp: GWP (opvarmningspotentiale) forveksles ofte med GWp (gigawatt-peak) i solenergi. Det første er en klimametrik; det andet er en effektangivelse.
• Tidshorisont: Angiv altid om det er GWP20, GWP100 eller GWP500. Samme udledning kan se meget forskellig ud afhængigt af horisont.
• Kildegrundlag: AR4-, AR5- og AR6-værdier kan afvige. Angiv derfor, hvilken kilde/rapport GWP-tallet stammer fra.
• Blandinger: Kølemidler er ofte blandinger (f.eks. R‑410A). Deres GWP er ikke den samme som for rene gasser - brug dokumenterede blandingsværdier.
• Forsikring: I rapporter kan GWP (Gross Written Premium) forveksles med netto- eller optjente præmier; kontroller definitionerne.

• Angiv altid: gassen, tidshorisont (fx GWP100), kilde (IPCC ARx) og om relevant årstal/metode.
• Ved produktudskiftning (fx kølemidler): sammenlign GWP100 for de pågældende stoffer fra samme kilde.
• I rapportering: oplys om CO₂e-tal er beregnet med GWP20 eller GWP100, da det påvirker beslutninger og målsætninger.

• CO₂-ækvivalenter (CO₂e)
• GTP (Global Temperature-change Potential)
• ODP (Ozone Depletion Potential)
• GWp (gigawatt-peak) - solenergi
• Gross Written Premium (forsikring)
• Gross World Product (økonomi)