Gysen Krydsord

Vi fandt 7 ord med 3 bogstaver, som matcher 'Gysen'.

1. Gru: Et kort, gammelt ord for dyb skræk blandet med afsky, som kan få blodet til at føles iskoldt. Gru opstår, når noget synes uhyrligt eller ufatteligt. Ofte brugt i faste vendinger, hvor gysen forstærkes af en følelse af uoverstigelig fare.

2. Gys: Et kort, præcist ord for et kuldegys, en sitren eller en pludselig forskrækkelse. Bruges også om nydelsen ved skrækfortællinger og gyserfilm. Kan dække både fysisk kulde og den pirrende, psykologiske spænding, der gør kroppen elektrisk.

3. Lyn: Pludselig, blændende udladning, der oplyser mørket et splitsekund. Lyn skaber gysen ved at afsløre skjulte skikkelser og kaste skarpe skygger. I gyserfilm bruges lyn som visuelle chok, mens det i litteratur fungerer som isnende blink, der kort viser sandhedens farlige kontur.

4. Nat: Tidsrum med mørke og stilhed, hvor sanser skærpes, og små lyde kan virke truende. Natten er klassisk ramme for gysen, fordi tryghedens sociale net svækkes. I fortællinger bliver natten et rum for hemmeligheder, spøgelser, forvandlinger og isnende, tavse begivenheder.

5. Sug: En fysisk fornemmelse i maven, når spænding eller angst tager fat. Sug opstår ved fald, overraskelser eller chok og ledsager ofte gysen. Bruges både om den behagelige nervøsitet før noget stort og om den ubehagelige forudanelse, der trækker kroppen sammen.

6. Uro: Lavmælt, vedvarende utryghed, der ligger under overfladen og bobler som forvarslet gysen. Uro er ofte det første tegn på, at noget ikke stemmer. Bruges om atmosfærer, fornemmelser og sociale situationer, hvor nervøsiteten langsomt bygger sig op mod et klimaks.

7. Ånd: Et immaterielt væsen eller livsprincip, der i overnaturlig sammenhæng kan skabe uhygge. Ånder vækker gysen, fordi de overskrider grænsen mellem liv og død. Ordet bruges også bredt om idéer og stemninger, men i horror knyttes det til hjemsøgte steder og varsler.

Vi præsenterer her 5 ord med 4 bogstaver, der kan bruges til 'Gysen'.

1. Chok: Et pludseligt, voldsomt indtryk, der overvælder sanserne og sætter krop og sind i høj alarm. Chok ledsages ofte af gysen, svimmelhed eller tomhed. I gysergenren er chokmomentet det dramatiske nedslag, som bryder spændingen og efterlader efterklang af uro og nervøs latter.

2. Gisp: Et pludseligt, skarpt åndedrag ved chok, overraskelse eller frygt. Gispet ledsages ofte af gysen og udspilede øjne. I fortællinger markerer gisp øjeblikket, hvor noget uventet sker, før kroppen beslutter, om den skal flygte, kæmpe eller stivne som is i rædsel.

3. Hvin: Et skingert udbrud, ofte ved pludselig forskrækkelse eller skræk. Hvinets lyd skærer igennem rummet og forstærker gysen hos både den, der hører det, og den, der udsender det. I horror bruges hvin til at signalere chok og sårbarhed i et farligt øjeblik.

4. Træk: Luftstrøm gennem et rum, ofte kold og pludselig, som kan give kuldegys. Træk er et hverdagsord, men i gyserfortællinger bliver et uventet pust gennem dørsprækker et foruroligende tegn. Når gardiner blafrer uden årsag, forvandles træk til isnende forvarsler og gysen.

5. Tåge: Tæt dis, som slører sigtbarheden og gør lyde utydelige. Tåge skaber gysen, fordi orienteringen forsvinder, og former dukker op og forsvinder igen. I historier forvandler tåge velkendte steder til labyrinter, hvor fare lurer nær, mens verden virker fjernt, fremmed og kold.

Vi præsenterer her 13 ord med 5 bogstaver, der kan bruges til 'Gysen'.

1. Angst: En vedvarende og gennemgribende uro, der kan opleves uden klar årsag. Angst kan give kuldegys, gåsehud og indre skælven. I fiktion bruges angst som langsom gysen, hvor usynlige trusler, skygger og antydninger får sindet til at gruble sig ind i mørket.

2. Bæven: En fin, synlig rystelse i kroppen, som kan være tegn på kulde, frygt eller ærefrygt. Bæven munder ofte ud i gysen og gåsehud. Ordet bruges i litterære beskrivelser af skæbnesvangre øjeblikke, hvor både håb og rædsel er stærkt til stede.

3. Dæmon: Overnaturlig entitet forbundet med ondskab, besættelse og fristelse. Dæmoner vækker dyb gysen, fordi de udfordrer sjælens tryghed og kontrollen over egen vilje. I religiøse og kulturelle fortællinger er dæmonen en mørk kraft, der gør virkeligheden porøs for uhyggelige gennembrud.

4. Frygt: Grundlæggende følelse af fare og trussel, der aktiverer kamp-eller-flugt. Frygt kan være rationel eller irrationel og ledsages ofte af gysen, hjertebanken og kuldegys. Den er central i både gysergenren og hverdagslige situationer, hvor usikkerhed og risiko dominerer.

5. Gysen: Navneordet for den fornemmelse, der løber igennem kroppen, når noget skræmmer eller overrumpler. Dækker både den iskolde rislen ned ad ryggen og den forventningsfulde spænding i fiktion. Gysen kan være behagelig i underholdning og ubehagelig i virkeligheden.

6. Gyser: Betyder både en person, der gyser, og især en fortælling eller film, der fremkalder frygt. Genren spiller på mørke, uforudsigelighed og chok. En gyser lever af nervepirring, skygger, antydninger og øjeblikke, der sætter hårene i vejret.

7. Isnen: En isnende, kold fornemmelse i huden eller ned ad ryggen, ofte udløst af frygt eller forudanelse. Isnen er tæt beslægtet med gysen, men lægger ekstra vægt på kuldeaspektet. Ordet bruges også om skarpe kuldechok og ubehagelige, skærende sansninger i kroppen.

8. Krypt: Underjordisk gravkammer under kirker eller slotte, præget af kølig luft og dæmpet lys. Krypten vækker gysen som rum for død, hemmeligheder og forladt ro. I fortællinger er krypten scenen for ånder, genfærd, skjulte passager og den langsomme, isnende stilhed, der skærer i nerverne.

9. Kulde: Lav temperatur, der kan udløse fysisk gysen og skærpe sanserne. Ordet bruges bogstaveligt om vejrlig og billedligt om følelsesløshed, kynisme eller uhyggelig stemning. Kulde kan være rammesættende i horror, hvor vind, mørke og frost forstærker utryghed og fremkalder gåsehud.

10. Mørke: Fravær af lys, hvor former og trusler skjules. Mørke forstærker gysen, fordi sanserne må gætte og opfinde farer. I både virkelighed og fiktion skaber mørket utryghed, når kendte rum bliver fremmede, og hver lyd lyder som et ildevarslende kald fra skyggerne.

11. Panik: Pludselig, overvældende frygt, der kan lamme eller få én til at flygte. Panik ledsages af gys, puls og kort åndedræt. I gyserhistorier opstår panik ofte ved chokmomenter, når truslen materialiserer sig uventet og bryder igennem spændingens forvarsel og tavse antydninger.

12. Skrig: Kraftigt, højlydt udtryk for panik eller rædsel, der udløses i akutte farer. Skrig forbindes med gysen, fordi lyden smitter og sætter alle i alarmberedskab. I fiktion bliver skrig et ikonisk tegn på chokøjeblikket, hvor alt skjult endelig afslører sig.

13. Uhyre: Et unaturligt, skræmmende væsen, ofte større eller mere uformeligt end mennesker. Uhyret symboliserer det ukendte og vækker gysen gennem sin fremmedhed. I eventyr og horror er uhyret en kraft, der tester mod og moral, mens det med sin tilstedeværelse skaber sitrende, mørk atmosfære.

Disse 13 ord på 6 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Gysen'.

1. Anelse: En fornemmelse uden fuldt bevis, som prikker til nerverne og skaber gysen. Anelser optræder før sandheden afsløres, som svage signaler i mørket. Ordet dækker både intuition og svagt ubehag, det lille stik, der varsler, at noget ikke helt er, som det burde være.

2. Dirren: En mere gennemtrængende form for sitren, som forplanter sig i kroppen som en spændt streng. Dirren ledsages ofte af gysen og knugende uro. Bruges billedligt om en ladet atmosfære, hvor luft, lyde og stilhed alt sammen synes at vibrere af truende betydning.

3. Isning: Fænomenet, hvor noget føles isnende koldt eller stikkende, som ved pludseligt chok eller stærk kulde. Isning opfattes som et skarpt mikro-gys. Benyttes både i tandlægesammenhæng og i beskrivelser af gyserøjeblikke, hvor kulden i stemningen trænger helt ind i kroppen.

4. Rysten: Tydelig kropslig bevægelse, som kan komme af kulde, chok eller angst. Rysten signalerer kraftig spænding og følges ofte af gys. I beretninger bruges rysten til at understrege, at kontrollen glipper, og at faren eller uvisheden nu virker akut og nærværende.

5. Rædsel: En dyb og lammende form for skræk, som sætter kroppen i alarmberedskab. Rædsel ledsages ofte af gåsehud, kuldegys og forhøjet puls. Kan opstå i ekstreme situationer eller som kontrolleret fornøjelse i horror, hvor man søger gysen inden for trygge rammer.

6. Sitren: Let, vibrerende bevægelse i muskler eller hud, som opstår ved kulde eller stærke følelser. Sitren kan være forløberen til fuld gysen. Det er et fint, næsten uanseligt tegn på øget beredskab, hvor sanserne skærpes og forventningen langsomt bliver til frygt.

7. Skræ k: En intens følelse af frygt eller forfærdelse, der ofte udløser fysisk gysen. Skræk kan være pludselig og chokagtig eller snigende og vedvarende. Ordet bruges både om oplevelsen i øjeblikket og om den generelle atmosfære omkring noget truende eller farligt.

8. Skygge: Et område uden fuldt lys, der skjuler detaljer og fordrejer former. Skygger giver gysen, fordi de antyder, at noget er til stede uden at vise sig helt. I kunst og horror bruges skygger til at lade fantasien udfylde tomrummet med mulige farer.

9. Torden: Det rungende brag efter lyn, som kan ramme nerverne med sin pludselighed. Torden forbindes med gysen, fordi lyden er overvældende og uforudsigelig. I beskrivelser bruges torden til at understrege, at noget truende nærmer sig, som et naturnær trommeslag af varsler og kulde.

10. Uhygge: Stemning præget af utryghed og truende tegn, hvor noget føles forkert eller farligt. Uhygge fremkalder stille gysen uden nødvendigvis at vise monstret. Den lever i skygger, lyde og antydninger, og kan både opstå i fiktion, forladte steder og hverdagslige øjeblikke.

11. Vampyr: Natligt væsen, som lever af blod og undgår sollys. Vampyren skaber gysen ved at blande forførelse med dødens isnende nærvær. Motivet rummer både gotisk romantik og brutal fare, hvor bidets kulde og nattens stilhed lægger en sitrende, uhyggelig tone over fortællingen.

12. Varulv: Menneske, der forvandles til ulv under månen. Varulven vækker gysen, fordi forvandlingen bryder med civiliseret kontrol og blottet instinkt tager over. Lyden af ulvehyl, kløer og tænder i skyggerne understøtter naturens rå, isnende kald, som truer menneskets tryghed.

13. Zombie: Genopstået, bevidstløs krop, der driver rundt i horder. Zombien fremkalder gysen gennem langsom, ubønhørlig trussel og civilisationsfald. Motivet bruges både som ren horror og som social allegori, hvor smitte, massepsykologi og sammenbrud skaber isnende ubehag og vedvarende, klaustrofobisk frygt.

Vi har fundet 12 ord med 7 bogstaver til dit krydsord med 'Gysen'.

1. Genfærd: Dansk ord for et tilbagevendende spøgelse eller skikkelse fra fortiden. Genfærd skaber gysen, fordi det bærer hukommelse, skyld og uforklaret uret. Optræder som tavse vidner eller truende skygger, der minder om, at noget mistænkeligt eller smertefuldt endnu ikke er afsluttet.

2. Gåsehud: Små rejste hår på huden, der følger af kulde, frygt eller stærke æstetiske indtryk. Gåsehud varsler gys og intensitet. Bruges også om musikalske højdepunkter eller øjeblikke af stor skønhed, hvor kroppen reagerer med samme fysiske mekanisme som ved skræk.

3. Hekseri: Brugen af magi og ritualer, ofte forbundet med nat, skove og hemmelig viden. Hekseri kan skabe gysen gennem forestillinger om forbandelser og usynlige kræfter. I fortællinger balancerer hekseri mellem naturmystik og mørk trussel, hvor flammer, hvisken og skygger danner skræmmende billeder.

4. Hvisken: Lavmælt tale, der vækker nysgerrighed og uro, fordi ordene ikke kan høres helt. Hvisken fremkalder gysen, når den virker hemmelighedsfuld eller uforklarlig. I horror kan hvisken komme fra mørke hjørner, vægge eller erindringer og lægge en kold, sitrende hånd på sindet.

5. Iskulde: Ekstrem kulde, der bider i huden og får kroppen til at ryste. Iskulde intensiverer gysen og gør omgivelserne fjendtlige. Bruges også om følelsesmæssig kulde eller et isnende blik, hvor relationer føles ubarmhjertige og skræmmende, som en frossen, ugæstfri verden uden varme.

6. Kildren: Let berøring eller sansepåvirkning, som kan skabe grin eller nervøs uro. Kildren kan i figurativ forstand blive til gysen, når påvirkningen opleves som uforudset eller truende. Ordet bruges for at beskrive, hvordan små impulser bygger mod stærkere, kropslige reaktioner.

7. Knirken: En tøvende, højfrekvent lyd fra gulve, døre eller trapper. Knirken er et klassisk gysen-signal i stille huse, fordi den bryder stilheden og antyder skjulte bevægelser. Når alt ellers står stille, bliver knirken et urovækkende tegn på nærvær i skyggerne.

8. Kriller: En lille, kildrende fornemmelse i kroppen, der kan være nervøs eller forventningsfuld. Kriller i maven markerer, at noget spændende eller skræmmende nærmer sig. I overført betydning er kriller en behagelig gysen, et mildt sus, før kuldegys eller stærk forskrækkelse indfinder sig.

9. Monster: Et skrækindjagende væsen, der overskrider normale grænser for form og adfærd. Monstret fremkalder gysen ved at spejle tabuer, frygt og hemmeligheder. I moderne fortællinger er monstret ofte både fysisk trussel og psykologisk symbol, der får publikum til at skælve ved genkendelsen.

10. Pirring: En let provokation af sanserne, der vækker opmærksomhed og forventning. Pirring kan være forstadiet til gysen, når antydninger og små signaler hober sig op. Bruges bredt om sansepåvirkning, både i behagelig og ubehagelig retning, hvor nysgerrighed og uro hænger tæt sammen.

11. Skælven: Fysisk rystelse udløst af kulde eller frygt, ofte ledsaget af gåsehud og kort åndedræt. Skælven er et kropsligt svar på det, sindet fornemmer som truende. I fiktion beskrives skælven for at vise usikkerhed, gryende panik eller isnende gys i nervepirrende scener.

12. Ulvehyl: Langtrukken, klagende lyd fra ulve, ofte forbundet med nat og vild natur. Ulvehyl skaber gysen gennem ekkoets ensomhed og rovdyrinstinktets nærhed. I fortællinger bliver ulvehyl lydsporet til skovens mørke og forvandlinger, hvor det menneskelige og dyriske mødes i kuldegysende toner.

Vi har samlet 5 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Gysen'.

1. Kuldegys: En kort, brat bølge af kulde gennem kroppen, ofte ledsaget af gåsehud. Kuldegys markerer, at noget har ramt nerverne eller trigget frygt. I figurativ betydning beskriver det den elektriske rislen, man får ved chok, uro, overraskelse eller særligt nervepirrende øjeblikke.

2. Mareridt: En uhyggelig drøm, som føles virkelig og efterlader gysen, når man vågner. Mareridt kan ophobe indre angst og udløse skrig, pulsstigning og sved. I litteratur spejler mareridt ofte skyld, frygt og uforløste konflikter, der viser sig som monstrøse, svimlende symboler i natten.

3. Skumring: Overgangen mellem dag og nat, hvor konturer bliver uklare, og farver dæmpes. Skumringen fremkalder gysen, fordi verden mister faste grænser. Det er tid til tavse skridt, halvstemme hvisken og antydninger, hvor usikkerheden tykner, og alt synes muligt, også det uønskede og uhyggelige.

4. Spænding: Langsomt opbygget uvished og forventning, hvor udfaldet er uklart og nerven stram. Spænding kan kulminere i gysen, når alt pludselig tipper. Genremæssigt rummer ordet både thrillers og horror, hvor atmosfærens tætte pres fremkalder uro, sitren og ufrivillige, isnende reaktioner.

5. Spøgelse: Et overnaturligt væsen, der knyttes til døde sjæle og ufærdige sager. Spøgelser forbindes med kuldepust, skygger og stille gysen. I folketro, film og litteratur er spøgelset en figur for det uafklarede, der vender tilbage og får nuet til at vibrere urovækkende.

Til ledetråden 'Gysen' fandt vi 5 passende ord på 9 bogstaver.

1. Adrenalin: Stresshormon, der udløses ved trusler og spænding, og som skærper sanser, puls og muskler. Adrenalin driver kroppens gysen og rystelser, når man forskrækkes. I figurativ brug forbindes det med action, uforudsigelighed og intensitet, hvor hver lyd og skygge får øget betydning.

2. Gyserfilm: Filmgenre, der fremkalder frygt, chok og uhygge, ofte med overnaturlige elementer eller psykologisk terror. Lyden, lyset og tempoet skaber spændingskurver og pludselige ubehagsmomenter. Gyserfilm inviterer til kontrolleret gysen, hvor man trygt kan opleve skræk i biografmørket.

3. Kuldechok: Pludselig, voldsom kuldepåvirkning, der sætter kroppen i alarmtilstand med rystelser og gys. Kan være fysisk eller bruges metaforisk om en brat opstået ubehagelig erkendelse. I gyserstemning fremstår kuldechok som en intens markør for farens umiddelbare nærhed og truende realitet.

4. Kuldepust: Et kort, koldt stød af luft, som griber om nakken og udløser en gysen. Kuldepust kan være fysisk, men bruges ofte billedligt i spøgelseshistorier, hvor et usynligt nærvær mærkes som et isnende pust, der får sanserne til at skærpe sig.

5. Ængstelse: En mildere form for frygt, ofte rettet mod det ukendte eller noget uklart truende. Ængstelse kan starte som en spæd gysen og vokse i takt med antydninger. Ordet bruges i både psykologiske skildringer og daglig tale om bekymring, nervøsitet og utryg stemning.

Disse 10 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Gysen'.

1. Besættelse: Tilstand, hvor en person styres af en fremmed kraft eller idé. I overnaturlig forstand giver besættelse dyb gysen, fordi identitet og vilje undermineres. Ordet bruges også psykisk om tvangstanker, hvor sindet fanges i ubehagelige mønstre, der føles truende og ukontrollerbare.

2. Chokmoment: Det specifikke øjeblik, hvor noget uventet eksploderer ind i scenen og forandrer alt. Chokmomentet fremkalder gysen, gisp og hvin, og fungerer som klimaks på opbygget spænding. I film understreges det med lys, lyd og klip, så effekten rammer rent og isnende.

3. Gyserroman: Romanform, der gradvist opbygger uhygge og gysen gennem handling, karakterer og stemning. Læseren oplever frygtens vækst side for side. Bruger ofte mystik, mørke hemmeligheder og truende antydninger, der får hjertet til at hamre og hårene til at rejse sig.

4. Ildevarsel: Et tegn på, at noget ubehageligt eller farligt kan være på vej. Ildevarel giver lavmælt gysen, før den egentlige fare viser sig. Begrebet bruges om varsler, drømme, små anomalier og stemningsskift, der skærper opmærksomheden og får omgivelserne til at virke truende.

5. Kuldegysen: Begrebet for selve handlingen at få kuldegys gennem kroppen. Opleves ved stærke følelser, pludselige chok eller isnende kulde. Anvendes billedligt om musik, film og historier, der giver et løb ned ad ryggen, hvor gysen bliver et næsten eftertragtet virkemiddel.

6. Nervøsitet: En rastløs, sitrende spænding i kroppen, der kan blive til gysen, hvis truslen føles nær. Nervøsitet viser sig ved små rystelser, hurtig tale og flimrende tanker. Indgår i spændingsopbygning før chok, hvor stemningen strammes, og alle sanser retter sig mod farer.

7. Okkultisme: Interesse for skjulte kræfter, ritualer og esoterisk viden. Okkultisme fremkalder gysen, fordi den bevæger sig i grænselandet mellem tro, symboler og uforklarlige fænomener. I kulturhistorie og horror er okkultisme en mørk bagdør til det ukendte, hvor tegn og ceremonier gemmer trusler.

8. Skrækkfilm: Dansk synonym for gyserfilm, hvor målet er at skræmme publikum og fremkalde gys. Bruges om alt fra gotiske fortællinger til moderne slasher- eller psykologiske historier. Udnytter chok, atmosfære og truende lyd til at skabe vedvarende uro og pludselige forskrækkelser.

9. Spiritisme: Praksis med at kontakte ånder gennem medier eller seancer. Spiritisme vækker gysen ved at åbne for kommunikation med det hinsides, ofte gennem svage bank, hvisken eller bevægelser. Fortællinger bruger spiritisme som dramatisk portal, hvor usynlige kræfter trænger ind i hverdagen.

10. Tordenvejr: Vejrfænomen med lyn, torden og dramatisk stemning. Tordenvejr udløser gysen med bratte brag, rystelser og mørke skyer. I fiktion varsler tordenvejr fare eller følelsesmæssige klimaks, hvor naturens rå kraft spejler konfliktens intensitet og gør omgivelserne til en sitrende ramme for uroen.

Vi har fundet disse 10 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Gysen':

1. Forbandelse: En ond, vedvarende virkning sat i kraft ved ord eller ritual. Forbandelser vækker gysen, fordi deres årsag kan være skjult, men effekten ubønhørlig. I historier krydser forbandelsen generationer, skaber ildevarslende tilfælde og lægger en isnende hånd på alle berørte skæbner.

2. Forfærdelse: En voldsom forskrækkelse eller dyb rystelse i sindet over noget skræmmende eller chokerende. Skaber gysen gennem både følelsesmæssig uro og fysisk reaktion. Bruges om alt fra tragiske begivenheder til stærk horror, hvor ubehaget overskygger den rene spændingsfornøjelse.

3. Hjemsøgelse: Det, at et sted eller en person plages af overnaturlige fænomener. Hjemsøgelse vækker gysen gennem uforklarlige lyde, bevægelser og kuldepust. Ordet dækker både spøgelsesmotivet og psykologisk forfølgelse, hvor fortidens begivenheder vender tilbage som isnende, vedholdne spor i nutiden.

4. Hårrejsning: Når hårene rejser sig, fordi noget føles iskoldt, skræmmende eller overvældende. Hårrejsning ledsager klassisk gysen og kan komme af både frygt og intens begejstring. Ordet bruges billedligt om så stærk effekt, at kroppen automatisk markerer farens eller storhedens nærvær.

5. Poltergeist: Et larmende, pågående spøgelsesfænomen, som bevæger ting og forstyrrer hjem. Poltergeist vækker gysen ved sin fysiske effekt og uforklarlighed. Begrebet bruges i både folketro og populærkultur om kaotiske, rasende ånder, der manifesterer sig som lyde, slag, flyvende genstande og pludselig kulde.

6. Adrenalinsus: En bølge af energi og intensitet, der følger fare, spænding eller pludselige hændelser. Adrenalinsus kan give gysen, rysten og en følelse af svævende klarhed. I underholdning søges suset bevidst, fordi det kombinerer skræk, nydelse og skærpede sanser i ét elektrisk øjeblik.

7. Gysernovelle: Kort prosa med fokus på skarp, koncentreret uhygge og effektive chok. Stram komposition og antydninger skaber gysen i få, intenst opbyggede scener. Novellen lader ofte slutningen være åben eller tvetydig, hvilket forlænger uroen og efterlader et isnende indtryk.

8. Kuldegysning: Den konkrete, fysiske reaktion med rystelser og gåsehud, der kan udløses af angst eller lav temperatur. Kuldegysning markerer, at nervesystemet reagerer kraftigt. I skønlitteratur bruges ordet til at pege på en uhyggelig, betydningsmættet hændelse, der rammer hovedpersonen isnende.

9. Nervepirring: Den særlige fornemmelse af strammet opmærksomhed, hvor hver detalje får vægt. Nervepirring er den raffinerede vej til gysen, uden nødvendigvis at vise fare direkte. Ordet bruges om værker, scener og situationer, der spændes som en bue, før afspænding eller chok indtræffer.

10. Forsk rækkelse: En brat, intens reaktion på noget uventet, hvor kroppen griber efter luft og hjertet hamrer. Forsk rækkelse udløser gysen, gåsehud og rysten. Bruges både i hverdagssprog og i litteratur om øjeblikket, hvor trygheden brister, og virkeligheden for et sekund vendes på hovedet.

Tak fordi du læste vores samling på 80 forskellige løsningsforslag til krydsordsledetråden Gysen. Vi håber, du har fundet præcis det svar, du søgte - eller i det mindste fået gode bud, som fører dig tættere på løsningen.

Hvis ikke ét af forslagene passede, kan det være værd at overveje alternative betydninger, bøjningsformer eller kortere/ længere synonymer fra listen. Har du brug for hjælp til krydsordets krydsning eller vil høre en forklaring på et bestemt ord, er du velkommen til at komme tilbage og skrive til os - vi hjælper gerne videre.

Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer med nye ordlister, forklaringer og tip til krydsordsløsning. God fornøjelse med næste opgave - og held og lykke med at udfylde den sidste brik!