Habil betydning

Habil betyder overordnet “dygtig, kompetent og solid” – en person eller en præstation, der er på et godt, pålideligt niveau. I juridisk-administrativ sammenhæng betyder habil desuden “egnet og upartisk” (altså ikke inhabil) til at behandle en sag.

Betydning og nuance

Ordet har to hovedbetydninger, som ofte kan skilles ved konteksten:

  • Almindelig kompetence: Beskriver nogen eller noget som dygtigt, kvalificeret, solidt. En habil håndværker, et habilt stykke arbejde, en habil præstation. Nuancen er ofte afdæmpet ros: godt og professionelt – ikke nødvendigvis storslået, men klart over middel.
  • Juridisk/administrativ egnethed: En person er habil til at træffe afgørelse i en sag, når vedkommende er upartisk og ikke ramt af forhold, der gør ham/hende inhabil (f.eks. interessekonflikt).

I dagligsprog bruges habil mest i den første betydning (dygtig/solid), mens den anden er udbredt i forvaltning, retssystem og organisationsliv.

Grammatik og bøjning

FormEksempel
Fælleskøn (ent.)en habil musiker
Intetkøn (ent.)et habilt argument
Bestemt/pluralisde habile kandidater; det habile arbejde
Komparativmere habil
Superlativmest habil

Ordklasse: Adjektiv. Udtale: [haˈbiːl] (tryk på sidste stavelse).

Etymologi

Habil er lånt via fransk habile (“dygtig, egnet”) fra latin habilis (“let at håndtere, passende, dygtig”). Den oprindelige betydning knytter sig til at være “tilpas/egnet” – en nuance, der stadig afspejles i både den generelle og den juridiske brug.

Eksempler på brug

  • Hun er en habil programmør med solid erfaring i backend-udvikling.
  • Bandet leverede en habil koncert – stramt spillet og med god lyd.
  • Det var et habilt stykke håndværk: pæne samlinger og en holdbar finish.
  • En habil løsning på problemet er at automatisere dataindsamlingen.
  • Han er en habil skribent, især når det gælder tekniske emner.
  • Forslaget fremstår habilt begrundet med tal og kilder.
  • Holdet leverede en habil præstation og sikrede sig en fortjent uafgjort.
  • Hun er en habil forhandler, der finder kompromiser uden at tabe målet af syne.
  • Designet er habilt: enkelt, funktionelt og brugervenligt.
  • Rapporten er habile læsning for bestyrelsen – nøgtern og veldokumenteret.
  • Retten vurderede, at dommeren var habil og kunne fortsætte behandlingen af sagen.
  • For at sikre habilitet deltog ingen med økonomiske interesser i beslutningen.
  • Kommunen foretog en habil sagsbehandling uden personlige bindinger.
  • Projektet er samlet set habilt udført, om end der er plads til forbedringer.
  • Han er en habil skakspiller – sjældent spektakulær, men meget stabil.

Udtryk og typiske kollokationer

  • habil håndværker / jurist / tekniker / skribent / sanger
  • habilt arbejde / habilt forsvar / habil præstation / habil løsning
  • habil dommer / habil sagsbehandler / habil beslutning (ikke inhabil)
  • ganske habil (afdæmpet ros), ret habil, overraskende habil

Synonymer og beslægtede udtryk

  • Generelt: dygtig, kompetent, kvalificeret, solid, velfunderet, skikket, egnet, professionel, kapabel
  • Juridisk kontekst: upartisk, egnet, ikke inhabil (frase)
  • Nærmeste register-nuancer: “habil” er ofte mere nøgternt end “fremragende” og stærkere end “udmærket”/“udmærket nok” i visse sammenhænge

Antonymer

  • Generelt: udygtig, inkompetent, utilstrækkelig, usikker, amatøragtig
  • Juridisk: inhabil (ramt af habilitetsproblemer såsom interessekonflikt)

Historisk udvikling og brug

Ordet har været anvendt i dansk siden 1700-1800-tallet med betydningen “dygtig/egnet”. I løbet af det 20. århundrede konsolideres to tydelige spor: et fagligt-neutralitetspræget (juridisk/administrativ) og et dagligsprogligt (solid dygtighed uden pral). Journalistik og sagsbehandling har i høj grad fastholdt ordets nøgterne karakter.

Relaterede termer

  • habilitet: egenskaben at være habil; især brugt om upartiskhed i sagsbehandling.
  • inhabil / inhabilitet: det modsatte; når personlige/interessebaserede forhold udelukker deltagelse i en sag.
  • kompetence: evne/bemyndigelse til at udføre noget; overlapper “habil” i betydningen dygtig.
  • saglighed og neutralitet: centrale principper i vurdering af habilitet.

Typiske fejl og faldgruber

  • Overvurdering af styrken: “habil” er ros, men ikke superlativ; det signalerer solidt, ikke nødvendigvis prangende.
  • Forveksling med “inhabil”: “inhabil” er det klare modsatte i juridisk forstand; en habil dommer er netop ikke inhabil.
  • Bøjning: husk intetkøn habilt og flertal/bestemt habile.

Se også

  • inhabil
  • habilitet
  • kompetent
  • dygtig