Habitus bourdieu betydning

Hos sociologen Pierre Bourdieu er habitus et nøglebegreb til at forstå, hvordan struktur og handling forbindes. Habitus er:

• Dispositionssystem: et mønster af tilbøjeligheder (smag, holdninger, kropsteknikker, sproglige valg) indlejret gennem socialisering.
• Praksissans: en “tavs” fornemmelse for spillet i et felt - hvad der er passende, muligt og sandsynligt at lykkes med.
• Historie i kroppen: tidligere erfaringer bliver til “anden natur” og styrer nutidige praksisser uden konstant refleksion.
• Generativ: habitus producerer mange forskellige handlinger, men inden for en ramme af sandsynligheder, ikke deterministiske regler.

Habitus gør altså sociale mønstre stabile, men ikke uforanderlige. Den muliggør praktisk orientering uden eksplicit beregning.

• Latin: habitus, af habere (“at have, besidde”), med betydninger som “tilstand”, “holdning”, “udrustning”.
• Aristoteles: relateret til hexis (varig egenskab/disposition).
• Scholastik: Thomas Aquinas anvender habitus om varige dyder/egenskaber.
• Moderne sociologi: Bourdieu genintroducerer begrebet som sociologisk forklaring på praksis.

• Outline of a Theory of Practice (1972/1977): systematisk formulering af habitus i relation til felt og kapital.
• La Distinction / Distinction (1979): smag og forbrug som udtryk for klassespecifik habitus.
• Le Sens Pratique / The Logic of Practice (1980/1990): “praksissans” og den tavse viden.
• Méditations Pascaliennes / Pascalian Meditations (1997): refleksiv sociologi og kritik af intellektualisme.

• Felt: relativt autonomt socialt rum (kunst, uddannelse, sport) med egne regler og kapitalformer.
• Kapital: ressourcer der giver position/indflydelse:

  • Økonomisk (penge, ejendom)
  • Kulturel (uddannelse, viden, smag; inkarneret, objektiveret, institutionaliseret)
  • Social (netværk, forbindelser)
  • Symbolsk (anerkendelse, prestige)

• Doxa: det selvindlysende i et felt - det man ikke stiller spørgsmål ved.
• Illusio: investering i feltets spil; at det “tæller” for én.
• Hexis: kropslig holdning/gestik; habitus’ fysiske aftryk.
• Hysterese: tidsforskydning mellem habitus og felt; når feltet ændres hurtigere end habitus, opstår mispasning.
• Symbolsk vold: mild, ofte usynlig dominans gennem legitime kategorier, der internaliseres i habitus.

Habitus formes gennem opvækst, skolegang, arbejde og deltagelse i forskellige felter. Den guider perception og handling “af sig selv”, men i samspil med situationen:

• Situation: Hvad er på spil? Hvilke regler gælder?
• Position: Hvilken kapital og status har aktøren i feltet?
• Habitus: Hvilke dispositioner bringes i spil?

Resultatet er praksisser, der virker naturlige, men afspejler social historie.

• Uddannelse: Elever fra akademiske hjem har habitus, der matcher skolens doxa (boglighed, abstrakt sprog), hvilket giver lettere deltagelse og bedre afkodning af krav.
• Smag og forbrug: Valg af mad (fx østers vs. frikadeller), musik (kammermusik vs. pop), ferier (kulturtur vs. charter) afspejler klassespecifik habitus.
• Sprog: Koder for høflighed, dialektbrug, ordvalg i jobsamtaler kan give forspring, fordi de “lyder rigtige” i feltet.
• Kroppens teknik: Måden man sidder, spiser, klæder sig og gestikulerer på - hexis - signalerer position og indgår i vurderinger.
• Arbejdsliv: Konsulentbranchens pitch-stil, finansens risikointuition eller NGO-feltets værdibårne engagement er feltspecifik habitus.
• Sport: Fodboldspillerens “spilforståelse” (at læse spillet) er kropsliggjort praktisk sans - et eksempel på habitus i aktion.
• Migration: En migrant kan opleve hysterese, når hjemlandets habitus ikke matcher de nye feltregler; over tid kan der ske omformning.
• Kunstfeltet: Evnen til at genkende referencer, “se” kvalitet og navigere i gallerier kræver en særlig kunsthabitus.
• Politik: Aktivister udvikler protesthabitus (slogans, handlingsrepertoire), parlamentarikere en forhandlingshabitus.
• Digital kultur: Platformsvante brugere har klik- og kodeskikke, der virker “naturlige” men er indlærte.

• Synonymer/nært beslægtede udtryk:

  • Dispositionssystem
  • Praksissans
  • Kropsliggjort kultur
  • Smagsmønster
  • Livsstilsdispositioner

• Ikke-eksakte, men beslægtede teorier:

  • Skemata (kognitiv psykologi)
  • Embodiment (kropsliggjort kognition)
  • Socialisering (sociologi)

• Antonymer/kontrastbegreber (analytiske):

  • Tabula rasa (idéen om formningsløshed)
  • Ren rationel kalkule/homo oeconomicus
  • Strukturløs voluntarisme (helt fritsvævende valg)

• “Habitus determinerer alt”: Bourdieu taler om sandsynligheder, ikke nødvendigheder. Felter ændres, og habitus kan omformes.
• “Habitus er kun klasse”: Klasse er central, men også køn, etnicitet, profession og felt-specifik socialisering former habitus.
• “Habitus er bevidst strategi”: Den virker fortrinsvis prærefleksivt; refleksiv kontrol er mulig, men ikke konstant.
• Kritik: Nogle ser teorien som implicit deterministisk; andre kritiserer operationalisering og måling. Bourdieu svarer med begreber som hysterese og refleksiv sociologi.

• Kvalitativt: Dybe interviews, observationer, etnografi for at afdække indlejrede dispositioner og “praksissans”.
• Kvantitativt: Spørgeskemaer om smag, forbrug, uddannelsesbaner; multivariat analyse (fx korrespondanceanalyse) til at kortlægge socialt rum.
• Blandet: Kombiner netværksanalyse (social kapital) med biografiske data og tekst-/taleanalyse.
• Indikatorer: Smagspræferencer, habitusnære rutiner, sproglige træk, kropslige praksisser, uddannelsesstile.

• Biografiske brud: Social mobilitet, migration, karriereskift kan skabe ny kalibrering af dispositioner.
• Feltforandringer: Digitalisering, kriser, politiske reformer kan udløse hysterese og tilpasning.
• Refleksiv praksis: Uddannelse og kritisk bevidsthed kan skabe distance til egne dispositioner.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn) - “en habitus”; ofte ubøjeligt i flertal i dansk fagsprog.
• Udtale: [ˈhɑːbitus] eller [haˈbiːtus].
• Brug: Ofte i sammensætninger som “klassehabitus”, “akademisk habitus”.

• Feltteori
• Kulturel, social, økonomisk og symbolsk kapital
• Doxa, illusio, hexis, hysterese
• Socialisering, embodiment

• Pierre Bourdieu: Distinction; Outline of a Theory of Practice; The Logic of Practice; Pascalian Meditations.
• Loïc Wacquant: Body & Soul (anvendelse af habitus i bokse-feltet).
• David Swartz: Culture and Power - The Sociology of Pierre Bourdieu.
• Tony Bennett m.fl.: Culture, Class, Distinction.