Hæmatit betydning

Ordet hæmatit betegner en specifik mineralart i oxidgruppen, bestående primært af jern(III)oxid. I geologi, mineralogi og råstoføkonomi bruges termen om mineralet selv, mens den i kunst- og kulturhistorie ofte refererer til pigmentet (rød okker), hvor hæmatit er den farvegivende komponent.

• Mineralogi: en jernoxid-mineralart med rød streg og trigonal krystalstruktur.
• Råstof: en væsentlig jernmalm til fremstilling af jern og stål.
• Pigment: kilde til rød til brunrød farve (rød okker) i maling og kosmetik historisk set.
• Smykkesten: poleret hæmatit anvendes i perler, cabochoner og intaglio.

Hæmatit kommer af græsk haima (αἷμα) = “blod” via latin haematites, med henvisning til den blodrøde streg, som mineralet afgiver. På dansk ses også varianten hematit (uden æ), som følger international/engelsk stavning (hematite).

Udtales omtrent “hæ-ma-TIT” (tryk på sidste stavelse). På dansk bøjes ordet typisk som fælleskøn:

• Ental: en hæmatit / hæmatitten
• Flertal: hæmatitter / hæmatitterne

• Spekularit (spekularhæmatit): blank, spejlglinsende, pladeformede krystaller.
• Nyreformet hæmatit (kidney ore): botryoidal, glat og afrundet overflade.
• Rød okker: jordagtig hæmatit som pigment.
• Martit: hæmatit som pseudomorf efter magnetit.

Hæmatit dannes i mange geologiske miljøer:

• Båndede jernformationer (BIF): store aflejringer fra prækambrisk tid; vigtige malmforekomster i bl.a. Brasilien og Australien.
• Hydrotermale årer: udfældes fra jernrige opløsninger.
• Vejrderivater: omdannelse af magnetit og andre jernmineraler nær jordoverfladen.
• Metamorfose: i jernrige sedimenter.

Kendte lokaliteter omfatter Minas Gerais (Brasilien), Pilbara (Australien), Lake Superior-regionen (USA/Kanada), Cumbria (England), Elba (Italien) og Kryvyi Rih (Ukraine).

• Jern- og stålproduktion: En af de vigtigste kilder til jern. Højkvalitets hæmatitmalm kan direkte nedsmeltes eller pelleteres.
• Pigment: Rød okker anvendt siden forhistorisk tid i hulemalerier, keramik, ikonmaleri og kunstmaling.
• Smykker: Poleret hæmatit til perler, ringe og brocher; vær opmærksom på at “magnetisk hæmatit” ofte er en syntetisk ferrit.
• Abrasion/ballast: Som sandblæsningsmiddel, polermiddel eller tungt fyldstof i beton og borevæsker.

• “Kernen består overvejende af hæmatit, som giver prøven en rødbrun streg.”
• “Museets pigmentanalyse påviste hæmatit i de rødlige lag.”
• “Forekomsten udgøres af båndet jernmalm med hæmatit og kvarts.”
• “Nyreformet hæmatit fra Cumbria viser en karakteristisk botryoidal struktur.”
• “Spekular hæmatit har en næsten spejlblank glans.”
• “Hæmatitmalm pelleteres før indfødning i masovnen.”
• “Stregtesten afslørede rød streg: prøven er hæmatit, ikke magnetit.”
• “Smykket er sat med en poleret cabochon af hæmatit.”
• “Okkerlagene indeholder finfordelt hæmatit blandet med ler.”
• “Martit dannes, når magnetit omdannes til hæmatit under oxiderende forhold.”
• “Den jordagtige hæmatit smitter af og farver fingrene svagt røde.”
• “Geologen beskrev en tekstur med hæmatitfyldte sprækker.”

• Hæmatit / hematit (variantstavning)
• Rød jernsten (ældre/fagligt udtryk for jernmalm domineret af hæmatit)
• Blodsten (historisk dansk betegnelse; kan dog også betyde heliotrop - en helt anden sten)
• Specularit / spekularhæmatit (varietetsnavn)
• Jern(III)oxid (kemisk betegnelse; stofniveau, ikke nødvendigvis mineralet)

Bemærk: “Blodsten” er tvetydigt og bruges i gemmologi ofte om heliotrop (krysopras/agat med røde pletter). Angiv derfor helst “hæmatit” for klarhed.

Mineralnavne har sjældent egentlige antonymer. I faglig kontrast kan nævnes:

• Magnetit (Fe₃O₄): sort, stærkt magnetisk; ofte kontrasteret med hæmatit (normalt ikke-magnetisk, rød streg).
• Goethit/limonit: hydrerede jernoxider/-hydroxider i modsætning til den “anhydre” hæmatit.

Hæmatit har været udnyttet siden forhistorisk tid. Rød okker er dokumenteret i hulemalerier og gravritualer fra stenalderen. I antikken og middelalderen blev poleret hæmatit brugt til segl og intaglio. I den industrielle æra blev store hæmatitforekomster centrale for jern- og stålrevolutionen.

• Stregtest: Den røde/rødbrune streg er det mest pålidelige kendetegn.
• Magnettest: Ægte hæmatit er normalt ikke magnetisk; “magnetisk hæmatit” er typisk syntetisk ferrit.
• Udseende: Stålgrå, spejlblank spekularit versus jordagtig rød okker; begge giver rød streg.
• Forveksling: Kan forveksles med magnetit (sort, sort streg) eller ilmenit (svart, svag magnetisme; sort til brun streg), samt med kunstige materialer i smykker.

• Oxider: Hæmatit tilhører oxid-mineralerne, hvor oxygen er bundet til metalkationer.
• Omdannelse: Kan dannes ved oxidation af magnetit; kan selv omdannes til goethit under hydrerende forhold nær overfladen.
• Krystalvækst: Danner ofte tynde, pladeformede krystaller; tvillingedannelse er almindelig.

• Toksicitet: Hæmatit er i sig selv ikke toksisk; fint støv bør dog undgås (almindelig støvhygiejne).
• Miljø: Brydning af hæmatitmalm har betydelig miljøpåvirkning; moderne drift omfatter genopretning og overvågning.

• Magnetit (Fe₃O₄)
• Goethit (FeO(OH)) og limonit (blandingsbetegnelse for hydrerede jernoxider)
• Siderit (FeCO₃)
• Båndet jernformation (BIF)
• Okker (pigmentfamilie baseret på jernoxider)

Kort sagt: Hæmatit er et centralt jernoxid-mineral med rød streg, stor industriel betydning, rig kulturhistorie som pigment og bred anvendelse fra malm til smykker.