Hæmolyse betydning

Hæmolyse er et centralt begreb i biologi, medicin og laboratoriediagnostik. I biologisk/klinisk forstand betegner det ødelæggelsen af erytrocytters cellemembran, hvilket medfører frigivelse af hæmoglobin til plasma eller det medium, cellerne befinder sig i. Konsekvenserne afhænger af kontekst:

• In vivo (i kroppen): Hæmolyse kan give anæmi, ikterus (gulsot), mørk urin (hæmoglobinuri) og biokemiske ændringer som lav haptoglobin, høj LDH og forhøjet ukonjugeret bilirubin.
• In vitro (i prøvemateriale): Hæmolyse er en præanalytisk fejlkilde, der kan forfalske laboratorieresultater (fx falsk forhøjet kalium og LDH), og prøven bør ofte kasseres og tages om.

Ordet stammer fra græsk haima (blod) + lysis (opløsning, nedbrydning), via ny-latin haemolysis. Dansk skriver traditionelt hæmolyse (med æ), men varianten hemolyse ses også. På engelsk: hemolysis (US) / haemolysis (UK).

• Osmotisk hæmolyse: Erytrocytter sprænges i hypotone opløsninger pga. vandindstrømning.
• Mekanisk hæmolyse: Fysisk stress beskadiger celler (fx kunstige hjerteklapper, kraftig hæmolyse ved trombotisk mikroangiopati).
• Komplementmedieret hæmolyse: Membranangrebskomplekset (MAC) perforerer erytrocytmembranen (fx PNH, transfusionsreaktioner, koldagglutininsygdom).
• Oxidativ skade: Frie radikaler/oxidative lægemidler kan skade membraner og hæmoglobin (fx ved G6PD-mangel).
• Toksiner og hæmolysiner: Saponin, visse bakterielle toksiner og slangegift kan danne porer eller ødelægge membranlipider.
• Immunmedieret: Autoantistoffer eller alloantistoffer mod erytrocytantigener fører til destruktion.

• Immunologiske: Autoimmun hæmolytisk anæmi (varme- og kuldeantistoffer), transfusionsreaktioner, hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødte (HDFN).
• Arvelige membran- og hæmoglobinopatier: Sfærocytose, elliptocytose, seglcellesygdom, thalassæmier.
• Enzymdefekter: G6PD-mangel, pyruvatkinasemangel.
• Infektioner: Malaria, Clostridium perfringens-sepsis m.fl.
• Mikroangiopatiske tilstande: TTP, HUS, DIC; giver schistocytter og intravaskulær hæmolyse.
• Mekaniske forhold: Kunstige hjerteklapper, intravaskulære katetre, langdistance-løb (“march-hæmoglobinuri”).
• Termiske og kemiske påvirkninger: Større forbrændinger, toksiner, visse lægemidler.
• Præanalytiske (in vitro): For tynde kanyler, hårdhændet rystning, lang transport, frost/overophedning, forsinket centrifugering.

Hæmolyse kan give symptomer som træthed, bleghed, åndenød, takykardi, ikterus og mørk urin. Komplikationer inkluderer anæmi, pigmentgaldesten og i svære tilfælde nyreskade. Behandling retter sig mod årsagen: fx steroider/rituximab ved autoimmun hæmolyse, komplementhæmmere (eculizumab/ravulizumab) ved PNH, udskiftningstransfusion ved HDFN, seponering af udløsende lægemiddel, eller håndtering af infektioner og mikroangiopati.

• In vivo hæmolyse - diagnostiske markører: Lav haptoglobin, høj LDH, høj ukonjugeret bilirubin, retikulocytose, karakteristiske erytrocytformer (schistocytter/sfærocytter), positiv direkte antiglobulintest (DAT/Coombs) ved immunårsag.
• In vitro hæmolyse - præanalytisk fejlkilde: Giver rødlig/plasma-rosa supernatant og kan medføre fejlagtigt høje værdier for især kalium, LDH, AST, magnesium og fosfat. Mange laboratorier anvender et hæmolyseindeks (HI) og afviser stærkt hæmolyserede prøver.
• Forebyggelse i prøvetagning: Brug passende kanylestørrelse, undgå kraftig aspiration/rystning, korrekt blanding af tilsætningsrør, hurtig forarbejdning og skånsom transport.

• Direkte antiglobulintest (DAT): Påviser antistoffer/komplement bundet til erytrocytter ved mistanke om immunhæmolyse.
• Osmotisk skrøbelighedstest: Vurderer erytrocytmembranens modstandsdygtighed (fx øget skrøbelighed ved sfærocytose).
• Flowcytometri ved PNH: Påviser mangel på GPI-forankrede proteiner (fx via FLAER).
• Morfologi: Blodudstryg til identifikation af schistocytter, sfærocytter, targetceller m.m.
• Supplerende blodprøver: Hæmoglobin, retikulocytter, bilirubin, LDH, haptoglobin, evt. urinanalyse for hæmoglobin/hæmosiderin.

I slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet blev hæmolyse et kernebegreb i immunologien. Jules Bordet beskrev komplementmedieret hæmolyse, og hemolytiske assays blev standardværktøjer i laboratoriet. Landsteiners opdagelse af ABO-blodtyper (1900) og Donath-Landsteiner-testen for paroksystisk kuldehæmoglobinuri (1904) cementerede begrebets centrale rolle i transfusionsmedicin og hæmatologi.

• “Prøven er hæmolyseret og kan ikke analyseres for kalium.”
• “Patienten har tegn på intravaskulær hæmolyse med hæmoglobinuri og lavt haptoglobin.”
• “Den direkte antiglobulintest er positiv, foreneligt med autoimmun hæmolyse.”
• “Ved PNH skyldes hæmolyse øget komplementfølsomhed.”
• “Osmotisk hæmolyse demonstreres i hypotone saltopløsninger.”
• “Klinik og udstryg peger på mikroangiopatisk hæmolyse med schistocytter.”
• “Langvarig, let hæmolyse kan give pigmentgaldesten.”
• “Efter transfusion opstod akut hæmolytisk reaktion med massiv hæmolyse.”
• “G6PD-mangel disponerer til oxidativ hæmolyse udløst af visse lægemidler eller favabønner.”
• “Laboratoriet rapporterer forhøjet hæmolyseindeks; ny prøve anbefales.”

• Synonymer/varianter: hæmolyse, hemolyse (dansk variant), erytrocytlyse.
• Engelsk: hemolysis/haemolysis.
• Beslægtede fagudtryk: hæmolytisk anæmi, hæmoglobinuri, hæmosiderinuri, osmotisk skrøbelighed, komplementlyse.

• Modsatrettede/kontrasterende begreber: erytropoiese (dannelse af erytrocytter), erytrocytstabilitet/resistens (modstandsdygtighed mod hæmolyse).
• Der findes ikke et direkte leksikalsk antonym i snæver forstand; man omtaler i stedet intakte erytrocytter eller fravær af hæmolyse.

• Autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA): Varme/kuldeantistoffer, positiv DAT.
• Paroksystisk natlig hæmoglobinuri (PNH): Komplementmedieret hæmolyse pga. GPI-ankermangel.
• Koldagglutininsygdom (CAD): IgM-medieret kuldeudløst hæmolyse.
• HDFN: Maternelle antistoffer mod føtale erytrocytter.
• Mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi: HUS, TTP, DIC.

• Ved mistanke om hæmolyse: Bestil Hb, retikulocytter, bilirubin, LDH, haptoglobin, DAT, blodudstryg; vurder urin for hæmoglobin/hæmosiderin.
• Ved hæmolyseret prøve: Overvej ny prøvetagning med korrigeret teknik; fortolk ikke hæmolysefølsomme analyser uden forbehold.
• Behandlingsprincip: Ret mod årsagen; støttende behandling (fx folat, transfusion) efter behov.

Hæmolyse bruges både teknisk (“hæmolytisk anæmi”, “hæmolyseindeks”) og i daglig laboratoriejargon (“prøven er hæmolyseret”). I patientkommunikation kan “nedbrydning af røde blodlegemer” være mere forståeligt.

• Engelsk: hemolysis/haemolysis
• Tysk: Hämolyse
• Fransk: hémolyse
• Spansk: hemólisis
• Italiensk: emolisi

• Hæmolytisk anæmi
• Erytropoiese
• Hæmoglobinuri
• Komplementsystemet
• Blodtypeserologi