Hagekorset betydning

Hagekors (bestemt form: hagekorset) er navnet på et kors med fire arme, der hver er bøjet i rette vinkler. I moderne europæisk kontekst refererer ordet overvejende til nazisternes sorte, højrevendte og 45° roterede variant på hvid cirkel og rød bund - den visuelle kerne i naziflaget.

Det samme grundmotiv har imidlertid en langt ældre historie i Asien og Europa, hvor det (under navnet svastika) ofte har symboliseret held, velstand, solens bane, evighed eller kosmisk orden. I almindelig dansk sprogbrug markerer “hagekors” som regel den nazistiske betydning, mens “svastika” bruges for de ikke-nazistiske, historiske og religiøse betydninger.

• Hagekors: sammensætning af hage (krog) + kors; en direkte oversættelse (kalke) af tysk Hakenkreuz.
• Svastika: fra sanskrit svastika (svasti = “velsignelse/velstand” + -ka), omtrent “det, der bringer lykke”.
• Dansk sprogbrug kom især i 1900-tallet til at skelne: “hagekors” for nazisymbolet; “svastika” for ældre, religiøse varianter.

Grundformen er et ligearmet kors, hvis arme er bøjet i rette vinkler. Der findes to hovedorienteringer og forskellige rotationsmåder:

Bemærk: “højrevendt/venstrevendt” kan beskrives forskelligt i litteraturen (efter “følelse af rotation” eller armens retning). I faglig sammenhæng angiver man ofte, om armene leder blikket med eller mod uret.

• Forhistorisk og antik tid: Svastika-lignende motiver kendes fra bronzealderen og frem i Europa og Asien (keramik, smykker, vævninger, helleristninger). I Skandinavien forekommer motivet sporadisk på jernalderfund og billedsten.
• Asiatiske religioner: I hinduismen, buddhismen og jainismen er symbolet et lykkebringende tegn og indgår i ritualer, tempeludsmykning og ikonografi.
• Nyere europæisk reception: I 1800-tallets Europa udbredtes interessen via arkæologi, orientalisme og teosofi; symbolet blev brugt dekorativt og som lykkeamulet.
• Nazistisk appropriation: NSDAP antog i 1920 et flag med et sort, højrevendt og 45° roteret hagekors i hvid cirkel på rød bund. Under Det Tredje Rige blev symbolet allestedsnærværende som statsligt og partimæssigt emblem.
• Efterkrigstiden: I Vesten blev hagekorset et stærkt stigmatiseret hadsymbol forbundet med antisemitisme, racisme og totalitarisme. I store dele af Asien fortsatte de religiøse svastika-varianter som traditionelle symboler uden nazistisk konnotation.

• Hinduismen: Svastikaen markerer held og guddommelig gunst; ofte ses både højre- og venstrevendte varianter i templer og ved ceremonier.
• Buddhismen: Venstrevendt svastika (卍) associeres med Buddhas fodspor, dharma og evighed; i Østasien kan symbolet markere templer på kort.
• Jainismen: Svastikaen repræsenterer sjælens vandring og kosmologiske principper; et centralt, helligt tegn.
• Folkekunst og ornamentik: Motivet findes i historiske mønstre på tekstiler, keramik og træarbejde i mange kulturer.

I dansk og europæisk hverdagssprog skelnes i reglen terminologisk for at undgå forveksling: “svastika” for de religiøse/antikvariske sammenhænge og “hagekors” for nazisymbolet.

• Europa/Nordamerika: Hagekorset opfattes bredt som hadsymbol forbundet med nazisme og Holocaust. Offentlig brug vækker stærke negative reaktioner og kan i visse sammenhænge være ulovlig.
• Asien: Svastikaens religiøse brug er almindelig og ikke knyttet til nazisme. Kulturmøder kan give misforståelser, hvorfor kontekst og orientering er vigtige.
• Digitale platforme: Nogle tjenester begrænser visninger af symbolet; Unicode rummer tegnene (se nedenfor), men økosystemer filtrerer dem ofte i praksis.

• Danmark: Offentlig visning af hagekorset er som udgangspunkt ikke specifikt forbudt, men kan være strafbar, hvis den fremmer nazistisk propaganda, udgør hadtale eller forstyrrer den offentlige orden. Kontekst (f.eks. undervisning, museum) har betydning.
• Tyskland og Østrig: Forbudt som symbolpropaganda (med undtagelser for kunst, uddannelse og forskning).
• Andre lande: Flere europæiske lande har forbud eller begrænsninger; regler og undtagelser varierer. Lokale bestemmelser bør konsulteres ved tvivl.

• Hagekorset var det centrale element i nazisternes flag fra 1920’erne til 1945.
• Museets udstilling adskilte omhyggeligt svastikaens religiøse brug fra hagekorsets politiske historie.
• Han blev bortvist, fordi trøjen bar et stort hagekors og provokerede de øvrige gæster.
• På det buddhistiske tempel så hun et venstrevendt svastika-symbol, som ikke havde noget med hagekorset at gøre.
• Ordet hagekors i dansk bruges næsten altid om nazisternes variant.
• Debatten handlede om, hvorvidt visningen af hagekors i filmen var begrundet i kunstneriske og historiske formål.
• Arkæologen påpegede, at svastika-motiver fandtes i jernalderen længe før hagekorsets politiske appropriation.
• Skolen udarbejdede retningslinjer for brug af historiske billeder med hagekors i undervisningen.

• Hakenkreuz (tysk) - direkte ækvivalent til hagekors, især om nazisymbolet.
• Svastika - neutral/faglig betegnelse for det ældre symbol; i dansk sprogbrug oftest brugt om de ikke-nazistiske varianter.
• Sauwastika - fagterm (ofte for venstrevendt variant) i religionsstudier.
• Solkors - et andet sol-/hjulkors (en cirkel med kryds), som ikke er et hagekors, men historisk relateret som solsymbol.
• Nazisymbol - overordnet kategori, som hagekorset indgår i.

Symbolnavne har sjældent egentlige antonymer. Man kan i stedet nævne kontraster eller modsymboler i social og politisk betydning:

• Fredstegnet (☮) - ofte brugt som kontrast til krig og totalitarisme.
• Antifascistiske symboler - anvendes som markør for modstand mod nazisme og fascisme.
• Regnbueflaget - symbol for mangfoldighed og inklusion, ofte sat i kontrast til hadsymboler.

• 卍 U+534D (venstrevendt svastika)
• 卐 U+5350 (højrevendt svastika)
• U+0FD5-U+0FD8 (tibetanske svastika-tegn i Unicode)

Selv om tegnene findes i Unicode, kan nogle platforme filtrere eller begrænse visningen. I vestlig kontekst bør man overveje kultur- og lovgivningsmæssige implikationer ved brug af symbolet.

• Nazisme og NSDAP
• Holocaust
• Symbolik i hinduismen, buddhismen og jainismen
• Solkors og andre korsmotiver