Hanrej betydning

Hanrej er en betegnelse for en mand, hvis hustru eller samlever er eller antages at være ham utro; ordet indeholder ofte en antydning af, at manden er den sidste, der selv erkender eller accepterer utroskaben, og at han dermed udsættes for spot eller latterliggørelse.

Betydning og afgrænsning

En hanrej er ikke blot en mand, der har oplevet utroskab. Det sproglige nuancefelt favner også:

• En indforstået offentlighed: Andre ved eller mistænker, at partneren er utro.
• Et element af social ydmygelse: Hanrejen fremstilles som svag, nar eller latterlig.
• En klassisk metaforik: “Horn” som synligt tegn på utroskaben (jfr. udtryk som at bære horn).

I moderne dansk bruges ordet relativt sjældent i daglig tale, men det lever videre i litteratur, satire og historiske tekster.

Etymologi

Ordet hanrej kan spores til middelalderlatinske hainerius/hainrejus, muligvis afledt af tysk Hainrei og fransk hanry. Første led han- henviser til en hane, der parrer sig med andre høner end “sin egen”, mens -rej sandsynligvis stammer fra det gamle tyske reie (råbuk) – hvis horn her virker som metafor for “utroskabens horn”.

Historisk udvikling

Fra middelalderen og frem til 1800-tallet var hanrej et velkendt begreb i både folkemål og høj litteratur. Kronologisk:

1. Middelalder: Kristen moral kobler ægteskabsbrud med skam; “horn” symboliserer syndeudskamning.
2. Renæssance: Humoristiske folkeskuespil og fabler gør hanrejen til en komisk figur.
3. 1700- og 1800-tallet: Begrebet dukker op i Holbergs komedier og landlige viser.
4. 1900-tallet: Ordet får arkaisk klang men bruges sporadisk i revytekster og oversættelser af Shakespeare (The Merry Wives of Windsor → “Hanrejens Trøst”).
5. Nutik: Lever mest som stilistisk farvning i presse, memes og social satire.

Eksempler på brug

• “Han opdagede først sent, at han gik rundt som den rene hanrej.”
• “Kroens gæster lo, da de talte om den gamle hanrej og konens unge elsker.”
• “I komediens fjerde akt optræder den klassiske hanrej med klovneagtige horn på hatten.”
• “Tabloidforsiden udstillede ham som ‘årets hanrej’.”
• Dialektalt (sønderjysk): “Ha’n e’ en rigtig hanrej, sie’r di a allesammans.”

Synonymer og relaterede termer

Antonymer og modbegreber

• Trofast ægtemand – mand uden mistanke om utroskab.
• Bedrager/utro part – den, der er utro (modsatte rolle i relationen).
• Lykkelig gift – ægteskabelig harmoni uden skam- eller narretema.

Udtryk og faste vendinger

Hanrej-tematikken har givet afsæt til flere talemåder:

• at bære horn – at være eller blive gjort til hanrej.
• at sætte horn på nogen – at gøre nogen til hanrej (være utro).
• hanrejens trøst – bitter spøg om den “trøst”, at hanrejen selv er den sidste, der får sandheden at vide.

Kulturelle referencer

Figuren optræder i:

• Shakespeares skuespil (Othello, Much Ado About Nothing).
• Ludvig Holbergs komedier (Den Stundesløse, Hexeri og hanrej).
• Danske folkeviser, fx “En Hanrej Gik Sig At Klage”.
• Moderne film og serier, hvor “hanrej” ofte oversættes med “cuckold”.

Juridisk og sociologisk vinkel

Der findes ingen lovbestemmelse om “hanrej” som sådan, men begrebet har historisk haft:

• Ægtefællebruds-lovgivning: I ældre dansk ret kunne manden søge skilsmisse, men skammen fulgte alligevel “hanrejen”.
• Ære og status: I bondesamfundet var ære knyttet til mandens evne til at “holde hus og hustru i tømme”. En hanrej tabte social kapital.

Nutidig relevans

Selv om ordet er arkaisk, bliver det jævnligt genoplivet i sociale medier, oversættelser af klassiske tekster og nichefora, ofte ironisk eller humoristisk. Det kan ses som tidens ekko af en kultur, hvor mandlig ære var tæt forbundet med kvindelig kyskhed.

Se også

• Utroskab
• Ægteskab
• Skilsmisse
• Æresbegreb